Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Opstart på deleordning

Hej
Min eksmand og jeg har to piger sammen på 8,5 og 12 år. Vi solgte hus og flyttede i midt august og har siden boet sammen i mit nye hus, indtil han fandt ny bolig. Det har han fundet nu og flytter omkring nytår. Vi er i tvivl om, hvordan vi bedst starter en deleordning op. Planen er 8 dage hos mig og 6 dage hos far. Starter man bare op i det fra start af, eller er det bedst med kortere interval, så de ikke skal være uden os i for mange dage? Det er svært at “tage hul på”, synes vi. Vi har er godt samarbejde.

Svar fra Børns Vilkår

Kære forælder til børn på 8,5 og 12 år,

Hvor er det godt at læse, at I har jeres børn i fokus i forbindelse med, hvordan I skal starte en samværsordning og at I undersøger muligheder.

Børn er forskellige, og derfor vil det også variere, hvilken deleordning der er den bedste for det enkelte barn.

Jeg vil i det følgende nævne nogle af de forhold, I bør være opmærksomme på ved planlægning af samvær.

Barnets alder er en vigtig betragtning, når I forældre skal finde ud af den bedst mulige samværsordning for jeres børn. Med jeres børns alder vil livet uden for hjemmet formentlig have stor betydning, særligt for jeres 12-årige datter, hvorfor I bør have fokus på, at de så uforstyrret som muligt, kan fortsætte med eventuelle fritidsinteresser samt venskaber. Jeres børn har ligeledes en alder, hvor de kan sætte ord på egne ønsker og behov, hvorfor I bør inddrage deres betragtninger i beslutningen, samtidig med at de ved, at det er en voksenbeslutning, og at ansvaret ligger hos jer forældre og ikke hos dem.

I bør også være opmærksomme på, om jeres børn vil fungere bedst med en fast base og et supplerende hjem, hvordan de har det med skift, om de er mere knyttet til den ene forælder frem for den anden? Og at alt dette kan ændre sig med tiden. Hav ligeledes øje for, at jeres børn kan have forskellige behov og holdninger til, hvordan samværet bør være. Som udgangspunkt er det bedst for søskende at følge den samme ordning, så de kan støtte hinanden, men for nogle kan andre behov være mere afgørende.

Hvis den bedste løsning for jeres børn er 8 dage hos dig og 6 dage hos deres far, men I er usikre på, om det kan blive for lang tid at undvære den af jer, som de ikke er hos, kan I med fordel planlægge, at børnene midtvejs har mulighed for at være sammen med den anden forælder. Mange børn sætter stor pris på at være sammen med begge forældre samtidig, eksempelvis ved at spise aftensmad sammen eller lignende. Dette er måske netop en mulighed i jeres tilfælde, da I har et godt samarbejde.

Uanset hvilken løsning I beslutter jer for, skal I være opmærksomme på, at I altid kan justere eller lave aftalen helt om, hvis det ikke fungerer for jeres børn.

I kan med fordel også orientere jer i Børns Vilkårs skilsmisseguide, som findes på vores hjemmeside.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik