Ordning med små børn
Vi skal skilles. Vi har en dreng på 4 år (5 i juni) og en pige på 2 år (3 i oktober).
Vi har fundet ud af at vi skal skilles i torsdags, så det hele er meget nyt.
Det er ekstremt vigtigt for os, at vi gør det på den absolut bedste måde for børnene. Men vi er meget i tvivl om hvordan det er. Både på kort sigt og på længere sigt.
Vi vil derfor gerne bede om jeres input til den bedste løsning for to små børn på 4 og 2. Hvad er den mest hensigtsmæssige bosituation, hverdag, mv. Vi er som sagt klar på at gøre det på den måde, det er mest hensigtsmæssigt for børnene. Både på kort og lang sigt. Men, vi skal skilles, da kærligheden ikke er der mellem os på den måde mere og den ene har fundet en anden, som personen elsker.
Vi har tænkt på at fortælle det til børnene snart. De kan nok mærke at vi begge er kede af det, selvom vi gør vores bedste for at skjule det for dem. Vi vil være ærlige og drukne dem i kærlighed. Men det kunne her også være rart at vide lidt om i hvert fald den nærmeste fremtid – så igen, hvad gør vi bedst?
Tusind tak for jeres input og spørg endelig den anden vej, hvis det kan hjælpe rådgivningen.
Svar fra Børns Vilkår
Kære forældre til børn på 2 og 4 år,
Det er godt at læse, at jeres opmærksomhed er på at finde løsninger som er gode for børnene, da I og jeres børn nu skal igennem en svær periode. I skal først og fremmest acceptere, at det kan tage lang tid at komme gennem sådan en krise, og det er ikke muligt at forcere en sådan proces.
I skriver, at I gør jeres bedste for at skjule for børnene, at I er kede af det. Jeres børn kender jer rigtig godt, og derfor kan de sagtens mærke, at der er noget galt. Det er derfor meget bedre at I viser, hvordan I har det og fortæller dem, hvad der er sker hos jer, uden at bebyrde dem med oplysninger, de ikke er modne til at honorere. Børn vil prøve at finde mening med det der sker, og hvis I ikke fortæller dem, hvorfor I er kede af det, så risikerer I, at de begynder at gætte på årsagerne – og nogle børn, selv små børn, kan komme til at tro at de er skyld i, at der er noget galt.
Hvis I sammen formår at give en kort og præcis forklaring på, hvorfor I ikke længere skal være sammen, kan jeres børn få plads til at reagere, samt få plads til at stille alle de spørgsmål, der måtte komme. Mange af spørgsmålene kan I formentlig stadig ikke svare på, hvilket er helt ok, og derfor kan svar såsom, ”det ved vi ikke endnu”, og ”det finder vi ud af”, være langt bedre svar end lange rodede ”søforklaringer”, som kan efterlade dem forvirrede og usikre.
I kan eksempelvis fortælle jeres børn noget i den her retning: Vi har valgt ikke at blive sammen som kærester, og i stedet blive ved med at være far og mor, men uden at bo sammen. Vi skal bo hvert vores sted, fordi vi ikke kan finde ud af at være glade, når vi bor sammen. Nu skal vi finde ud af at være jeres far og mor, mens vi bor hvert vores sted. Det er der mange andre der kan finde ud af, så det har vi også tænkt os at blive gode til.
Ovenstående måde at forklare jeres børn det på, vil være en simpel og meget konkret forklaring, som er helt uden lange snørklede forklaringer om, hvad den ene eller den anden ikke formår eller har gjort forkert etc., -for det har børnene ikke brug for. De har brug for at vide, at I stadig elsker dem, og at I begge er optaget af at have det godt, passe på dem og være gode forældre, bare hver for sig.
Efter at jeres børn er blevet informeret, er det svært at forudsige, hvordan de reagerer. For nogle vil der komme reaktioner lige med det samme og andre gange kan der gå lang tid, fordi informationerne lige skal fordøjes. Det vigtige er, at I sidder klar til at rumme og lytte, når de reagerer, og ikke tro, at I skal kunne svare på alt eller forsøge at få deres reaktioner til at forsvinde. I skal acceptere, hvad der end kommer. Det kan selvfølgelig være enormt udfordrende, fordi I samtidig også selv er ramt. Det er derfor vigtigt, at I begge finder nogen, som I kan støtte jer op af, så I vedvarende har overskud til at være der for jeres børn.
Det kan tage tid for jer at finde ud af, hvem der skal bo hvor, samt finde den bedste løsning ift. hvor meget børnene skal være hos jer hver især. Det I skal være særligt opmærksomme på, når I skal finde den bedste løsning er, at jeres børn er så små, så derfor har de som udgangspunkt begge brug for at være mest hos den ene forælder. Det skal være hos den forælder, som børnene har den stærkeste tilknytning til, og den forælder, der har det største overskud til at være den primære omsorgsperson for dem. I skal også være opmærksom på, at de formentlig har brug for at være sammen, og det hører til sjældenheder, at søskende har godt af at blive delt mellem deres forældre
Samværsordninger er som udgangspunkt aldrig statiske, så det kan sagtens være, at I starter ud med en løsning som i opdager ikke er den bedste, enten fordi i opdager at jeres børn ikke trives godt nok med den ordning i har lavet, eller fordi en af jer ikke har det overskud, som I stræber efter eller havde håbet på I havde.
I kan hente meget mere detaljeret viden om hvordan i laver en god ordning, ved at gå ind på Børns Vilkår Skilsmisseguiden. Her vil der også være flere gode informationer ift. at få det sagt til børnene.
Jeg håber, at I sammen finder en god måde at tale med jeres børn om jeres beslutning, og at I, som I så fint skriver, formår at drukne jeres børn i kærlighed.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen
