Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Rådgivning om forældremyndighed og samværsordning

Hej
Min mand og jeg står over for en sandsynlig skilsmisse. Jeg har behov for rådgivning vedr. bo/samværsordning for vores to børn på hhv 1 og 4 år. Ved I om man kan få en tredje part med ifm samtale om samværsordning. Jeg har svært ved at kommunikere hensigtsmæssigt med min mand omkring emnet og jeg tror det ville være rigtig godt med en tredje part der har erfaring på området. Er der andre muligheder end en advokat? (af hensyn til økonomi).

Svar fra Børns Vilkår

Kære mor til børn på 1 og 4 år,

Det kan være en god hjælp, at have en 3. part til stede, når man skal tale om svære emner og hvor det kan være vanskeligt at bevare fokus og huske på alles perspektiver. Når du ønsker hjælp til kommunikationen, er det så derhjemme, ved en samtale i Familieretshuset eller et helt 3. sted?

Et generelt råd som vil være relevant, at I begge er opmærksomme på, når I skal drøfte samvær med jeres børn, er, at blive på egen banehalvdel. Tal ud fra hvad du kan tilbyde, oplever og tænker om jeres børns behov, fremfor at ”skyde på” børnenes far og hvad han gør eller ikke gør. Hav hele tiden jeres børns behov i fokus i dialogen. Tal ud fra, hvad der er til jeres børns bedste og ikke hvad der er retfærdigt for jer forældre. Og når I finder en løsning, så giv plads til at evaluere den efter noget tid og ændre det, der er til jeres børns bedste. Jeres børn vil hele tiden udvikle sig og det kalder på nye behov.

I vores Skilsmisseguide på hjemmesiden kan I se nærmere på, hvad børn på 1-4 år har brug for, når I skal beslutte en samværsordning. Den kan I lade jer inspirere af.

I kan også kontakte Børns Vilkårs ForældreTelefon, hvor der sidder en børnefaglig frivillig klar til at tale med dig/jer ud fra den konkrete situation, I står i.

I Familieretshuset kan forældre også få gratis børnesagkyndig rådgivning omkring samværsordning uden at have en aktuel sag. Familieretshuset kan bistå med at finde gode løsninger ud fra, hvad der er til børnenes bedste.

Nogle kommuner har også gratis tilbud om rådgivning til skilsmisseramte familier. Du kan tage kontakt til din kommune og høre, hvad de har af tilbud til jer.

Endelig er der private udbydere på området, som yder rådgivning til skilsmisseramte forældre.

Jeg håber du kan bruge dette videre i dialogen med børnenes far og I sammen finder en god løsning til jeres børns bedste.

De bedste hilsner,

SkilsmisseBrevkassen

Del denne side:

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik