Savnet til mor
Jeg er medmor til to drenge, dette handler om Valdemar på 12 år.
Jeg er ikke biologisk mor.
Min ex kone valgt vi skulle skilles for 3 år siden. Vi deler vores børn 7/7, vi bor tæt p hinanden og har normalt en god dialog. Vi holder jul, fødselsdag og nytår sammen og har rejst sammen.
Udfordring nu er at Valdemar savner sin mor – jeg ved han mor også savner ham. Hun har svært ved at være i det og skriver nu om evt han skal være hos hende: jeg har læst jeres artikel – i bunden står der – grib ikke til forhastet beslutninger/
Hvordan taler jeg med min ex om dette. Jeg er åben for hun kan hente drengene spise med eller andet når jeg har dem. Jeg ved hun tænker på da hun som lille pige stod i sine forældres skilsmisse og den var ikke god.
Men hvad kan jeg gøre – jeg kan godt være i Valdemar og ked af det, han rumme dette, men kan ikke rumme min ex og hendes fortid.
Mvh Kristine
Svar fra Børns Vilkår
Kære medmor til to drenge,
Hvor er det dejligt at høre, at jeres hverdag er præget af en god dialog, og at I også kan holde forskellige højtider sammen. Det betyder uendelig meget for børnene. Det er ofte ved højtider at savn også forstærkes og den gode dialog og de fortsatte gode minder med begge forældre, er af stor betydning for drengenes opvækst og udvikling. – Så hold fast i det.
Valdemar er 12 år, så det er vigtigt også at høre fra ham, hvad han ønsker. Få sagt til ham, at det i sidste ende er noget dig og hans mor beslutter, men at I rigtig gerne vil høre lidt mere om hvordan han har det, og hvilke ønsker han har. Vær lydhør og spørg fx ind til i hvilke situationer savnet særligt opstår.
Når du beskriver jeres samarbejde, lyder det til, at de fleste ønsker langt hen ad vejen, vil kunne imødekommes og rummes, så prøv at lave små justeringer og følg op på om det mindsker savnet og øger Valdemars trivsel.
Fortæl ham, at det er ok at savne mor, at I elsker ham, og gerne vil støtte ham når det er svært. -Spørg om der er noget I kan gøre sammen, som kan lette savnet når det opstår.
Savn kan vise sig på forskellige måder. Så det vigtige er også at være opmærksom på, om savnet forhindrer Valdemar i, at være til stede sammen med dig og i aktiviteter med venner. Fører savnet fx til passivitet og at alt går i stå, pauses livet og forsvinder glæden? Eller er Valdemars savn mere et vidnesbyrd på en stærk/tæt relation til sin mor, at han er fyldt med følelser og, at noget er vigtig for ham?
Hvordan Valdemars savn kommer til udtryk og hvad han fortæller jer om savnet, skal afspejle hvordan I handler og hvor store justeringer I skal lave.
Når du taler med din ekskone om savnet, vil det være vigtigt, at I taler med hinanden, med udgangspunkt i Valdemar. Det er fint, du ved hvordan din ekskone har det og hvorfor hun måske tænker som hun gør, men det er ikke dit ansvar at fixe det, som er svært for hende. Fortæl hende, at du forstår Valdemar og kan rumme hans savn til hende, at du gerne vil lave nogle justeringer, men at du også gerne vil værne om de gode stunder du har sammen med Valdemar og din relation til ham. Det er sikkert, at I begge to er betydningsfulde voksne for ham.
Jeg vil slutte af med at gøre dig opmærksom på, at I også skal have Valdemars brors behov i tankerne, hvis I beslutter en anden samværsordning end den aktuelle.
Jeg håber I sammen finder en god måde at håndtere Valdemars sagn til sin mor på med udgangspunkt i ham.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen