Skænderier kontra flytning
Mit barns far og jeg er gået fra hinanden, men bor stadig sammen. Jeg har svært ved at bryde min 5 åriges liv op med to hjem osv – samtidig vil hans far tit skændes foran vores søn, hvor han kalder mig navne, siger ting om mig til vores søn osv. Selvom jeg altid lukker ned, så forekommer det stadig og i oftere grad.
Så vi bør flytte fra hinanden, men jeg ved det bliver en sej kamp, som min eks vil modarbejde. Muligvis sige ting som at jeg er skyld i det, ikke vil familien, smider ham ud osv.
Men hvad er værst for en 5 årig – at leve i konflikt eller at gennemgå et brud?
Ved man nok ikke kan sammenligne, men har brug for at få nogle nuancer på, hvad de to ting gør ved et barn. Om jeg skal bide i det sure æble og opretholde hjemme noget tid endnu vel vidende at min eks muligvis bare eskalerer vreden, som har været tilfældet de sidste par måneder.
Ellers sætte til salg og få gang i processen med at bryde op og flytte. Hvordan siger vi det i så fald bedste til vores søn – hvad skal han vide, hvordan og hvornår i processen?
Og hvordan får jeg min eks til at samarbejde – pt bebrejder han mig alt, selv når jeg finder og booker til hos fx Center for Familieudvikling – skal jeg tage det i Famileretshuset eller hvad vil være bedst?
Jeg går efter 10/4 eller 9/5 til mig og vil primært være tryg ved at faren har vores søn, hvis han kommer til psykolog og får behandling for sin vrede (han har adhd)
Tak – ved at der er mange ting, men det er komplekst og har brug for jeres viden og erfaring ift hvad der er bedste for vores søn.
Kh
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til dreng på 5 år,
Det lyder til at være meget usundt for jer, at leve sammen på denne måde, som du beskriver. Det er helt sikkert en belastning for jeres søn.
Det er aldrig godt for et barn at være vidne til, at ens forældre taler grimt til hinanden. Selvom du måske ikke hopper på limpinden og svarer din eksmand grimt tilbage, er din søn fortsat vidne til jeres usunde relation. Jeg kan ikke svare på, hvad det præcist har af konsekvenser, men det er et faktum, at det er usundt og du bør stoppe det så hurtigt som muligt. Vedvarende stress kan på alle måder forsinke eller helt bremse din søns udvikling. Jeres søn kan blive mere optaget af, at holde øje med og passe på dig, i stedet for at lege, lære og bare være til. I er rollemodel for jeres søn, og jeres adfærd har stor betydning for hans trivsel og udvikling. Det kan ind imellem være en hjælp at forsøge, at se situationen fra barnets vinkel. Hvad er jeres søn vidne til, og hvad ville det gøre ved dig, hvis du var ham og observerede jeres adfærd?
Når ens forældre, hvis omsorg man er afhængig af, tillader eller udholder at andre overskrider ens grænser, så får barnet erfaringer med sig, som kan påvirke dets selvbillede. Din søn kan muligvis ende med at miste tilliden til dig og tilliden til, at du kan tage vare på ham. -Hvis du ikke kan tage vare på dig selv, hvordan kan han så have tillid til, at du kan tage vare på ham?
Det er således langt værre, at være i langvarige stressende situationer for din søn, sammenlignet med den krise, der vil opstå, når I flytter fra hinanden. Jeg vil derfor anbefale dig, at du omgående sætter gang i processen med at flytte. Jeg har endda en formodning om, at det både på kort og langt sigt hurtigt vil vise sig, at give dig et overskud til at være en bedre forælder end lige nu, hvor du beskriver, at I ikke fungerer sammen i hverdagen.
Du spørger også til, hvordan du kan få ham til at samarbejde. Det kan du ikke få ham til. Du kan alene opfordre ham til at samarbejde med dig. Hvis han siger nej til det, må du acceptere det svar. Samarbejde kan ingen tvinges til, så er det i hvert fald ikke længere et samarbejde.
Du kan forsøge at invitere ham til, at I laver en fælles undersøgelse af, hvad jeres søn har brug for. Samtalerne skal have fokus på, hvad jeres søn har brug for, så al kritik af hinanden skal undlades, hvilket kan være svært i en krisesituation. Du kan foreslå, at I får hjælp af en tredje part. Jeg vil anbefale, at I finder en neutral person, så I undgår, at der opstår alliancer. Hvis han ikke ønsker, at I får hjælp til at finde løsninger der gavner jeres søn, så vil jeg foreslå dig, at du anmoder Familieretshuset om at hjælpe jer med at finde den bedste løsning ift. bopæl og samvær.
Du spørger endvidere til, hvad og hvordan I skal fortælle jeres søn om bruddet. Da jeres søn er 5 år, skal I sørge for, at være meget konkrete. Fortæl kort, at I ikke længere skal være sammen. Det vil være godt, hvis I kan sige det sammen. -Vel og mærke, hvis I begge er i stand til at fortælle det, uden at bebrejde hinanden for de valg, I har truffet. Og så skal I give ham tid og plads til at reagere og stille spørgsmål. I skal kunne rumme hans følelser og hans frustrationer, og I skal kunne tage vare på jer selv. Han skal ikke ende med at trøste jer eller vælge side. Sørg for ikke at komme med lange forklaringer og bevar roen, så han ikke skal forholde sig til jeres frustrationer og sorg.
Ud fra den beskrivelse du har givet, kan det være, at det bedste i jeres situation er, at I venter med at fortælle ham om jeres brud. Jeg læser, at stemningen er meget presset i hjemmet, så måske skal I vente indtil en af jer kan flytte et andet sted hen. I skal sikre, at i hvert fald en af jer har overskud til at give jeres søn rum, omsorg og plads til at reagere, når han får at vide, at I ikke længere skal leve jeres liv sammen.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen
