Skilmissebaby
Jeg er mor til en dreng på 14 mdr. Faren og jeg gik fra hinanden, da han var 5 mdr. Indtil han var 9 mdr, gik jeg hjemme med hm hver dag og han var så hos sin far om aften, ca. Hver anden. Da han blev 9 mdr. Startede han i vuggestue og der begyndte vi så at dele ham med en 2/2/3 ordning. Dvs. Hans far havde ham mandag, tirsdag, jeg havde onsdag, torsdag og hans far havde så fredag, lørdag, søndag, ugen efter byttede vi så.
Det har fungeret rigtig fint. Han er en meget glad dreng og meget fremme ! Er motorisk rigtig dygtig, sproget er han langt fremme med og han fungere socialt godt. Alt i alt, et meget fremme barn.
Nu sker der så desværre det, at vores søn er begyndt at vise tegn på, at Han ikke har det helt godt. Han er stadigvæk rigtig glad når han er hjemme hos både mor og far, og griner og fjoller, sover dejligt om natten og ingen problemer. Men vuggestuen er bekymret for ham, fordi de syntes at se hans reaktion på skiftene mellem mor og far. Han bliver rigtig hurtigt pylret og ked af det. Han reagere voldsomt når pædagogerne har skift og han pludselig skal være sammen med en anden. Han søger meget tryghed og vil hele tiden have sin sut og bamse og meget meget gerne op til pædagogerne. Han reagere meget voldsomt på piger med langt mørkt hår (som hans mors).
Jeg syntes også, at han er blevet noget pylret. Han vil meget gerne hele tiden bæres og hele tiden have sin sut og sådan derhjemme. Han vil ikke have jeg går ud af rummet uden ham og han skal kende folk godt, for at han vil over til dem.
Jeg er nervøs for, at jeg har ødelagt mit barn. Jeg er nervøs for, at han en dag får tilknytningsproblemer, pga. Han aldrig rigtig har haft en base som sådan.
Vi er nu, i samarbejde med vuggestuen, blevet enige om, at vi må finde en løsning, som er holdbar for vores søn.
Men vi har meget svært ved at finde en ny deleordning, som passer når han er så lille ! Han skal hverken glemme mor eller far, men han har brug for en base! Hvad vil i råde til?
Louise
Små børn har helt særlige behov
Kære Louise.
Tak for dit brev. Det er dejligt, at du søger råd og vejledning for at give jeres lille dreng på 14 måneder de bedste opvækstvilkår. Det lyder til, at I har en meget veludviklet og alderssvarende dreng, som dog alligevel viser tegn på mistrivsel.
Du fortæller, at du selv oplever, at han er blevet meget pylrende – han vil helst bæres og have sin sut. Og pædagogerne i vuggestuen er bekymrede, fordi de ser han reagerer på skiftene imellem jer og også, når pædagogerne skifter.
Jeg synes, der er rigtig vigtigt at tage det alvorligt og finde en løsning, som jeres søn bedre kan trives med. Og derfor synes jeg også, at det lyder godt, at I et samarbejde med vuggestuen er gået sammen omkring det at løse problemerne.
Allerførst vil jeg sige, at det er særdeles vigtigt for et barn på 14 mdr. at der er tryghed og forudsigelighed i tilværelsen. Det betyder bl.a., at I to forældre er enige om, hvordan I skal tage jer af jeres dreng hver især, således at hans rytme og rutiner er ens begge steder.
For små børn er hovedreglen typisk at korte samvær er bedre end lange samvær, hvor barnet er væk fra den primære omsorgsperson for længe, men at det netop heller ikke må blive for hyppigt, således at det skaber uro. Den uro viser sig f.eks. nok ved, at her ca. 5 måneder efter, så trives jeres dreng ikke med den samværsordning, som I har aftalt, hvor han ofte bliver fragtet frem og tilbage mellem jer flere gange om ugen.
Det bedste for ham vil måske være, at have fast base hos den af jer, som har været mest sammen med ham i hans korte liv, og at den anden så primært kommer til drengen hjemme hos ham. Hvis dette er muligt, kan samværet foregå hyppigt, og situationen for jeres søn vil derfor ikke være så præget af så mange skift.
Hvordan lyder sådan en løsning mon for dig? Og vil drengens far mon gå med til sådan en aftale?
Det betyder jo ikke, at jeres søn aldrig kan være/overnatte hos sin far. Jeg tror blot, det er vigtigt, at han ikke skal skifte så meget. Det vil betyde, at den ene af jer ikke kan være sammen med sit barn i samme omfang, som den anden kan. Det er desværre svært at være skilt og have et lille barn, fordi et lille barn har behov for en fast base.
Du udtrykker bekymring for om, du har ødelagt din dreng og om han på sigt får tilknytningsforstyrrelser. Det tror jeg ikke han gør, da han jo har oplevet både du og hans far som nære omsorgspersoner, der har taget sig meget af ham, når I har været sammen med ham. Tilknytningsforstyrrelse opstår når børn reagere med mistrivsel igennem længere tid, hvor de voksne omkring ikke formår at imødekomme barnets behov for stabilitet, nærhed og ro. Derfor er det klart, at når jeres søn på nuværende tidspunkt reagerer som han gør både hjemme og i vuggestuen, ja- så bør I gøre hvad I kan for at give ham en mere tryg tilværelse med færre skift i hverdagen.
Jeg håber mit svar var en hjælp for jer. Jeg ønsker jer alt det bedste, og glædes over at I forsøger at finde den bedste løsning for jeres dreng.
Mange hilsner fra
SkilsmisseBrevkassen.