Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Skilsmisse: bopælsret

Hej med jer

Jeg skriver til jer fordi jeg står foran en skilsmisse. I den forbindelse skal min kommende eksmand og jeg have fundet ud af hvad vi gør med bopælsordning. Jeg syntes at børnene skal have samme adresse, hos mig. Jeg altid var været deres primærperson, da min eksmand altid har arbejdet meget og været væk hjemmefra i lange perioder af samme årsag.
Han syntes at de skal deles op, sådan at børnene har adresse hver sted. Primært fordi han er bange for at vi bliver uenige omkring ting vedrørende børnene og jeg så dermed kan tage beslutningen som bopælsforældre. Hvilket jeg har forklaret at jeg på ingen måde har intentioner om. Det er vigtigt for mig at vi har et godt samarbejde omkring børnene. Hvad har I af erfaringer/råd til min situation?
Hilsen ……

Svar fra Børns Vilkår

Kære mor til to børn,

Det er positivt for børnene, at du ønsker et godt samarbejde. Og ud fra det, du skriver, ser det ud til, at I som forældre kan finde ud af at tale sammen.  Det er en god idé at træffe aftaler i ”fredstid”. For uanset intensionerne kan der opstå bump på vejen, og så er det godt, der er indgåede aftaler, der holder jer fast. Og mon ikke det er det, din kommende eksmand tager initiativ til og måske har brug for?

Hvis du viser ham tillid ved, at I får hver en bopæl, så kan det være et helt konkret signal til ham om, at du vil det fortsatte samarbejde.

Bopælen er ikke bestemmende for, hvor meget børnene skal være hos jer hver især. Hvis din kommende eksmand fortsat vil rejse meget, lyder det til, at børnene kommer til at bo mest hos dig. Skole og daginstitution er bundet op på den kommune, bopælen er i. Men hvis I fortsat bor i den samme kommune, får det ingen betydning for børnene.

Bopælsforælderen har ene ansvar for valg af daginstitution, fritidsaktiviteter, flytning indenlands, skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning.

I andre forhold: bl.a. skolevalg, fritidsordning, religiøse forhold er det forældremyndighedsindehaveren, der bestemmer. Men da I – går jeg ud fra – har fælles forældremyndighed, er disse beslutninger nogen, der træffes af jer begge i et samarbejde.

Måske I kan have brug for hjælp til at tale sammen og lave aftaler?  Der er lang ventetid i Familieretshuset, men måske jeres kommune har et rådgivningstilbud, der kan hjælpe jer på vej. Den situation, I står i lige nu, kan være sårbar, og det er selvfølgelig vigtigt, at I får håndteret de store beslutninger om bopæl og samvær til børnenes bedste.

Jeg vil ønske jer held og lykke.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

Del denne side:

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik