Skilsmisse og dødsfald
Min datter (11 år)s far (T) og jeg er flyttet fra hinanden. Vi har ikke været ægte et par i over et år, og efter nytårs fortalte vi det til vores datter (L).
1. marts flyttede jeg i et rækkehus og T overtog vores fælles hus.
Vi har 7/7 ordning, fælles forældremyndighed, bor stadig i samme by, kan stadig tale sammen og min datter har adresse hos mig.
12. Marts døde T’s mor (min datters farmor). Hun var meget kræftsyg og på hospice til sidst, så det var ikke overraskende, men det var første gang min datter så en død person (hun ville selv se farmor) og første gang hun har mistet et SÅ nært familiemedlem.
15. Marts får jeg en massiv vandskade i mit rækkehus, og må derfor genhuses i den by jeg arbejder i (som er 50 km fra min bopæl) og alt var kaotisk. I den tid hvor jeg var genhuset, havde jeg kun besøg af min datter i få dage, så jeg havde hende ikke en uge ad gangen.
10. april kom jeg tilbage til rækkehuset og er her stadig. T og jeg føler at vi har gjort alt hvad vi kan for at være det for L, men nu er vi desværre nået dertil hvor hun savner hendes farmor og os forældre (når hun er hos T savner hun mig og når hun er hos mig savner hun T) samt ondt i maven (som formentlig skyldes savn).
Dette giver desværre en del fravær i hendes skole, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
(Da L fik af vide at vi skulle skilles, informerede vi også hendes lærere).
Hverken T eller jeg aner hvad vi kan gøre for at hjælpe vores datter.
Vi er helt klar over at det er reaktioner med alt det kaos der har været de sidste mange måneder og vi vil hellere end gerne støtte hende og være der for hende, men hun vil ikke rigtig snakke om det, ud over ‘jeg savner farmor’ eller ‘jeg savner…’.
Har I nogle råd til hvad vi kan gøre, når der både er sorg og skilsmisse OG sorg over dødsfald hos barnet?
SVAR FRA BØRNS VILKÅR
Kære mor til datter på 11 år.
Det er dejligt at læse, at du og din datters far har et godt samarbejde, hvor I stadig kan tale sammen. Du skriver, at I gør alt for at være der for jeres datter og støtte hende. Vi ved fra BørneTelefonen, at det er vigtigt for børn, at tingene fungerer godt mellem dets forældre.
Det er basalt for din datters trivsel, at du og hendes far holder fast i det gode samarbejde, hvor I laver aftaler om samvær og bopæl, som tilgodeser din datters behov. Det er særlig vigtigt i denne periode, hvor din datter er i sorg over både jeres skilsmisse og over at have mistet sin farmor.
Det er også vigtigt, at både du og din datters far taler med jeres datter om den sorg hun oplever. Hun skal have lov til at være ked af det. Taler I om sorgen med din datter, bliver sorgen en udfordring, der kan løftes i fællesskab. Forsøger man som forældre at tie sorgen væk, står din datter alene tilbage med de svære tanker og følelser, der er forbundet med sorg. Vi ved, at børn der mister en forælder og har en voksen at tale med om sorgen, klarer sig bedre i tiden efter tabet end børn, der ikke har nogen at tale med. Det vil være vigtigt for din datter, at hun har sine forældre og at I viser, at I kan rumme at støtte hendes følelser og dele de positive erindringer om hendes farmor.
Hvis du og din datters far inkluderer jeres datter i sorgen ved at tale om hendes farmor og tager hende med til begravelsen, besøger gravstedet og deler savnet af farmor, bliver der også skabt et rum til at tale om andre ting bagefter.
Jeg håber at mit svar er til hjælp. Du er velkommen til at ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57 og søge uddybende vejledning.
De bedste hilsner
Skilsmissebrevkassen