Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Sommerferie

Hej. Jeg har to børn, som fylder 3 og 6 om et par måneder. Jeg har en samværsordning med deres far som er 11/3, de 3 dage hos ham. Og så ser han dem hos mig i løbet af de 11 dage 2-3 gange. Vi har aldrig aftalt noget fast om sommerferie og jeg vil spørge om 2 ugers sommerferie til deres far er rimeligt deres alder taget i betragtning og at de har størst tilknytning til mig. De har det rigtig fint med deres far, men vil ikke trives med at være væk fra mig i mere end en uge lige nu. Jeg søger lidt sparring på, hvordan man ellers fordeler sommerferie. Kh

Svar fra Børns Vilkår

Kære mor til børn på snart 3 og 6 år,

Det lader til at børnene har en velfungerende samværsordning, hvor de også ser deres far flere gange i løbet af de 11 dage, de er hos dig.

Udgangspunktet for samværsaftaler bør altid være, hvad der er bedst for barnet. Som du selv er opmærksom på, er alder og tilknytning til den enkelte forælder, også vigtige faktorer i planlægningen af ferierne.

Hvor mange dage et barn trives med at være på ferie med den ene forælder, og dermed væk fra den anden, er forskelligt fra barn til barn. Her vil det være vigtigt, at I som forældre taler sammen om, hvad I kan have af ønsker for jeres børn og hvordan I tænker, de vil trives bedst og hvad I gør, hvis de savner den anden, når de er på ferie i en længere periode, end de er vant til ift. den normale samværsaftale. I kan med fordel benytte jer af de strategier der allerede lader til at fungere, nemlig at støtte barnet i at have kontakt med den forælder, som ikke er med på ferien. I skal selvfølgelig vurdere, om jeres barn bliver ’mindet om’ og derfor kommer til at savne den fraværende forælder endnu mere.

I forhold til dit spørgsmål om to ugers sommerferie hos deres far er rimeligt, er det vanskeligt for os at vurdere, da vi ikke har kendskab til dine børn. Så svaret bliver af mere generel karakter.

De dage barnet er væk fra den forælder, barnet har størst tilknytning til, bør være færre, jo yngre barnet er. Vores anbefaling er, at mindre børn (3-6 år), der er vant til at bo på skift i to hjem, som regel kan holde ferie en uge ad gangen hos hver forælder. Du kan søge mere viden ved at læse i vores skilsmisseguide eller ringe til vores ForældreTelefon.

Med ønsket om at I får en konstruktiv snak om hvad der er bedst for jeres børn, så I alle får en rigtig god sommer.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

Del denne side:

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik