Teenagere og forklaringer på skilsmisse
For 1 år siden flyttede min ex-mand og jeg fra hinanden. Jeg har følelserne utrolig meget i klemme, da jeg er både såret og ekstremt vred. Den korte udgave er, at jeg i bund og grund føler mig holdt rigtig meget for nar af ham i de sidste 4–5 år af vores ægteskab. Jeg kan godt se mine fejl undervejs i vores ægteskab, som har været medvirkende til, at han måske ikke har følt sig lykkelig. Min vrede skyldes bl.a., at han har været utro i et helt år, og at han har løjet rigtig meget for mig (både de sidste 4-5 år, mens vi gik i parterapi for at forsøge at finde sammen igen og endda efter skilsmissen). Generelt sidder jeg med følelsen af at være holdt godt og grundigt for nar af ham. Den kollega, som han havde affæren med, har hele tiden de sidste år været på sidelinjen som ”ven”, kollega og sikkert også andet (tænker jeg pga. alle hans løgne).
Vi har to børn. Den ældste er flyttet hjemmefra i sommer. Den yngste på 16 bor en uge hvert sted. Vi bor tæt på hinanden. Da vi fortalte dem om skilsmissen, gav vi dem ingen forklaring – blot at det var mellem os. Men de kan begge to mærke og fornemme hvor anspændt forholdet mellem os er. Hvor gerne jeg end ville, så evner jeg ikke at være normal, når vi en sjælden gang imellem er sammen alle 4, og jeg melder fra til alle ”familie-relaterede” ting, som hans familie inviterer mig med til. Og om lidt er det jul, hvor jeg bliver nødt til at fortælle dem, at jeg ikke kan være sammen med ham.
Jeg ved ikke om de går rundt og tror, at skilsmissen er min skyld, men det er tydeligt at de bliver skuffede over mig, når jeg melder fra til ting, hvor han er med. Og der er ingen tvivl om at de synes, at jeg burde ”behandle ham ordentligt”. Jeg taler ikke dårligt om ham overfor dem – men undgår så vidt muligt at tale om ham. Han er en virkelig god far.
Jeg synes, at det er urimeligt at de går rundt og dømmer mig på et uoplyst grundlag. Hvad skal jeg gøre – vil det være rimeligt at give dem en forklaring på min vrede (og skilsmissen)?
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til to børn,
Det er altid en overvejelse, hvor mange detaljer man vil give sine børn, når de skal informeres om, hvorfor deres forældre skal skilles eller er blevet skilt. Vi anbefaler normalt, at I som forældre skal fortælle børnene om årsagen i grove træk. De har ikke brug for at vide konkrete detaljer om fx hvordan deres far har været deres mor utro.
Du beskriver en usikkerhed i, hvorvidt børnene tror, at du er skyld i skilsmissen. Har din eksmand og dig talt med jeres børn om, hvorfor I blev skilt, samt at det ikke handler om skyld? Det handler om, at I som forældre skal passe bedst muligt på jeres børn i deres første livskrise, som en skilsmisse ofte er for børn. Måske det er en overvejelse værd at sætte jer sammen og tale om det, selvom du er et sted, hvor det er svært for dig at være sammen med ham. Hvis du er usikker på, hvad dine børn går og tænker, er der måske også en usikkerhed hos dem, som de har brug for, at deres forældre tager ansvar for? Du skriver, at det er urimeligt, at de går og dømmer dig, på et uoplyst grundlag, men samtidig er du usikker på, hvad de tænker. Jeg tænker, du skal være påpasselig med, hvad du tillægger dine børn af tanker, men i stedet tale med dem om hvad skilsmissen egentlig betyder for dem og hvordan de har det i dag. De har en alder, hvor I godt kan drøfte dette, uden at gå i detaljer om, hvorfor I blev skilt. Samtidig kan du måske kort fortælle, at du er påvirket af det, men at det er dit ansvar at få bearbejdet det og at det er noget du gør, måske med hjælp. Det er vigtigt at dine børn ikke oplever, at de skal tage ansvar for din smerte.
Jeg tænker samtidig, at du skal finde et andet sted at placere din vrede. Det kan tænkes, at dine børn mærker din vrede og modstand mod deres far, og hvis de oplever ham som en god far, som du selv beskriver han er, kan de få lyst til at beskytte ham, hvilket kan påvirke jeres relation. Dine børn skal have lov til at beholde en god relation til deres far, ligesom det vil være vigtigt med en god relation til dig. Videre vil jeg anbefale dig at tænke over, hvad det vil betyde for dine børn, hvis du engang imellem kunne deltage i arrangementer med dem og deres fars familie. Måske det er et kompromis værd ift. hvad det vil betyde for dine børn.
Jeg håber, at dette har givet dig lidt refleksioner over din situation og du finder en vej, som i særlig grad tilgodeser dine børns trivsel, men også din egen.
De bedste hilsner,
SkilsmisseBrevkassen