Trusler som senfølge
Min søn er netop fyldt 5 år og har en storebror på 7 år. Deres far og jeg blev skilt for 2 år siden.
Hans far bor i vores tidligere fælles hus med sin ‘nye’ kæreste. Hun har en datter på samme alder og sammen har de netop fået en datter (3 mdr. i skrivende stund).
Jeg bor med min kæreste igennem halvandet år. Han har ingen børn.
Igennem den seneste måned er min søn begyndt at udtrykke savn til sin far, hvilket han aldrig har gjort før.
Det er primært i konfliktsituationer, hvor han føler sig uretfærdigt behandlet.
Han udtrykker at han “hellere vil hjem til far”, at han “savner far” og at han “ikke vil have at jeg er hans mor”. Når jeg spørger om han mener det eller hvorfor han siger sådan, svarer han at “det ved jeg ikke”.
Min følelse er at han slynger den slags ‘trusler’ ud, når han bliver vred eller frustreret. Det giver en del frustration hos mig, for det er hårde ord som gør meget ondt på mig. Det føles mest som om han vil straffe mig eller gøre mig ked af det.
Han har aldrig haft er godt eller nært forhold til sin far, hvorfor det undrer mig at det kommer til udtryk nu. Tidligere har skiftedagene været svære, da han netop ikke ville hjem til sin far.
Deres far og jeg har en 7/7-ordning, men ikke et forhold, hvor vi kan tale om trivsel eller reaktioner hos vores fælles børn.
Hvorfor kommer sådan et udbrud ? Hvordan håndterer jeg det ? Og mine egne følelser i det ?
Kan det have relation til hans nye rolle som storebror ? Eller er det alderen ?
Og lige så vigtigt: mener han det virkelig ?
Der er ikke sket ændringer i vores hjem, hverken flytning, nye søskende, institutionsskift eller andet.
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til søn på 5 år
Jeg kan forstå du er bekymret for din søn på 5 år, som udtrykker savn til sin far, typisk i konfliktsituationer.
De fleste børn bryder sig ikke om konflikter, de vil forsøge at komme væk fra konflikten. Det kan de gøre på forskellige måder, bl. a. ved at skifte emne eller forsøge at aflede opmærksomheden på konflikten. Din søns udtalelser kan derfor være udtryk for, at konflikten er ubehagelig, så han vil gerne væk fra den.
Men det kan også være udtryk for, at han savner sin far og har brug for mere far-tid. Og den del synes jeg du skal være nysgerrig på. Det er vigtigt at tale om det i et børnevenligt sprog, at være anerkendende om hans ønsker og drømme. Giv ham en oplevelse af, at det er helt legitimt at savne sin far – lige som han også kan savne dig, når han er hos far. Du kan for eksempel svare ham med at: ”jeg kan godt forstå du savner far, han er sød”
Jeg vil foreslå, at du taler med din søn om det på et andet tidspunkt end der, hvor I har konflikter. Måske mens I tegner sammen, laver mad eller noget andet. På den måde kan det virke mindre voldsomt for jer begge to. Måske kan du bedre håndtere dine egne følelser, når I taler om det på en anden måde, fordi der er mere plads til at tænke og kan virke mindre konfrontatorisk.
Om han mener det eller ej, kan være vanskeligt at svare på, men svære følelser skal håndteres og det gøres bedst i fredstid.
Det kan også være det handler om de forandringer, der sker hjemme hos far, det kan være svært at vide og måske har han ikke selv ord for det i en alder af 5 år. Men gør det legitimt at tale om far og de søskende han har der, det vil skabe sammenhæng for ham. Når Børns Vilkår taler med børn hvis forældre ikke bor sammen, er det sværeste for dem, når forældre taler grimt om hinanden. Pas på ham og giv ham lov til at se det bedste i jer begge to.
Jeg hæfter mig ved, at du beskriver dit forhold til din søns far med, at I har en 7:7 ordning, men i øvrigt har svært ved at tale med hinanden om jeres søns trivsel. Det er superfint at have en ordning, hvor han ser jer begge lige meget. Samtidig er det vigtigt, at I som forældre finder en måde at tale sammen på om jeres søn. Det er vigtigt for jeres søns trivsel og udvikling, at I kan samarbejde om forhold der har betydning for ham. Der ligger ofte en masse konflikter og uenigheder bag et sådant manglende samarbejde, men I er begge to vigtige for jeres søn. Han har brug for, at I taler sammen og støtter ham i hans barndom. Tal altid pænt om hans far, det er sårene og ødelæggende for ham hvis hans kærlighed til far bliver gjort forkert eller forbudt.
Du spørger hvordan du håndterer dine egne følelser idet. Det er selvfølgelig svært hvis du føler dig fravalgt som mor. Jeg tror dog ikke du behøver forstå det på den måde. De fleste børn på 5 år har begrænset ordforråd, og samtidig et væld af følelser. Det kan være svært for barnet at sætte ord på sine følelser, så når han svarer at han ikke ved, hvorfor han siger som han gør, så er det sikkert sådan han har det. Han mærker et ubehag i situationen, og det fortæller han dig.
Mange hilsner
SkilsmisseBrevKassen