Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Ugifte med to børn

Hej.

Vi er to personer som aldrig er blevet gift, men bor sammen i eget hus. Vi skal til at gå hver til sit, men jeg har mange bekymringer omkring vores to børn på 3 og 5. Hvor meget samvær har faderen ret til hvis han flytter og jeg bliver bopælsforælder? Han truer med at ville have 7/7 ordning men jeg tror ikke det er det bedste for børnene.

Oveni skal det siges at han tumler med depression, angst og ADHD og vil sikkert (tænker jeg) have svært ved at magte en 7/7 ordning. Men hvordan er jeg stillet i det her nu hvor vi ikke er gift?

Forældremyndigheden er det afgørende

Kære ugifte med to børn,

Tak for din mail. Det lyder som om, du står i en vanskelig situation.

Hvorvidt du og din mand er gift har ikke betydning for, hvordan du er stillet ift fx samvær og bopæl. Det afgørende er, om I har fælles forældremyndighed. Det har de fleste forældre efterhånden.

Det lyder som om, I er enige om, at børnene skal have bopæl hos dig og samvær med deres far, men er uenige om hvor meget samvær. Hvis I slet ikke kan blive enige er der flere steder, man kan få hjælp og rådgivning. Statsforvaltningen tilbyder både rådgivning og kan også hjælpe med at fastsætte samværet, hvis I ikke kan blive enige i forbindelse med rådgivningen.

Man kan ikke sige noget generelt om, hvor meget samvær din mand har ret til. Det vil bero på en konkret vurdering. Du skriver, at din mand tumler med depression, angst og ADHD. Sådanne forhold vil, hvis det er anerkendt/diagnostiseret, kunne tillægges afgørende vægt, når samværet fastsættes. Derudover vil jeres børns tilknytning til jer hver især og børnenes alder have betydning.

Når der er tale om deleordninger, eller 7/7 ordninger er det anbefalingen, at I alene aftaler dette, såfremt I som forældrene kan have et tæt samarbejde og god kommunikation. Derudover skal I bo tæt på hinanden, så børnene kan opretholde kontakt til deres netværk uanset hvem de er hos. Endelig er det ofte udgangspunktet at man ikke anbefaler deleordninger for børn, der er yngre end skolealderen, idet mindre børn har behov for én base og tæt kontakt til deres primære omsorgsperson.

Jeg håber, at du og børnenes far finder en løsning på jeres situation, der er god for jer, men især for jeres børn.


Mange hilsner Skilsmissebrevkassen

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik