Vegetar mail
jeg er mor til to børn på 11 og 12 de er af deres far og hans nye kæreste blevet hjernevaskede til at omvende sig til vegetarisme.
vi har syv syv ordning og det fungerer ikke hjemme hos mig med maden.
kæresten er inkarneret vegetar og har levet sådan i mange år. far gør som kæresten.
far har altid spist kød før. også vores børn i stor stil de har aldrig aldrig været kræsne.
faren mener jeg skal bakke børnene op og støtte dem i at blive vegetarer og derved være en god mor, for det er det de vil, siger han. jeg mærker min datter er forvirret, min søn har taget vegetarlivet 100 til sig (og jeg er ude af mit gode skind pga det!) jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! det er så langt væk fra mine værdier. og jeg vil helst blive ved med at lave kødretter, men så rører de det ikke! mine børn vil pludselig have jeg laver vegetarmad og så selv tager kød som tilbehør. min dreng hjælper til i køkkenet, men det er ikke spor hyggeligt, da jeg slet ikke er til den slags mad. jeg prøver dog. men bryder mig overhovedet ikke om det. og er det meningen jeg skal lære det? eller skal jeg holde fast i min egen overbevisning og “tvinge” dem til at spise kød hos mig?
mine børn og jeg har altid haft det super dejligt sammen. Dette har dog gjort at vi har utallige konflikter og jeg føler næsten jeg er ved at miste dem til hr. og fru veganer (faren og hans nye kæreste) for mad er i alt – over alt også uden for hjemmet og nu vil de ikke engang have mormors frikadeller! det bliver vi alle kede af.
jeg spørger far hvad der sker ved de ind imellem får kød, han siger det “forstyrrer” systemet og det har han så også overbevist børnene om / hjernevasket dem til at synes. hader alt ved det. og konflikterne er ved at skille det hele ad. har spurgt far om vi ikke kan mødes på midten, det er han ikke interesseret i siger det er børnenes egne valg, det er jeg ikke enig i. er så bange for at “miste” mine børn til “dem”.
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til børn på 11 og 12 år,
Det lyder som en vanskelig situation du og dine børn befinder jer i. Det må være vældig frustrerende for jer alle, at der opstår så mange udfordringer vedr. mad, i jeres hverdag. Jeg tror, at mange kan genkende dilemmaet omkring, at børn vælger andre værdier, end det man som forælder har valgt.
Når jeg læser dit brev, bliver jeg nysgerrig på, hvorfor dine børn har valgt at blive vegetarer? Og hvad tænker de om hele situationen? Mon ikke de også savner den tid med dig, hvor der ikke var så mange konflikter?
Vi ved fra BørneTelefonen, at børn som lever i en 7:7 ordning, kan synes, at det er godt at have lige meget kontakt til mor og far. I en sådan ordning bliver børnene præsenteret for forskellige livsformer, talemåder, dagsrytmer, mennesker osv. Det kan for nogle opleves rodløst og usammenhængende, hvorfor nogle børn forsøger at holde fast i rutiner på tværs af det ugentlige skift, for at skabe mere sammenhæng for dem selv. Måske forsøger dine børn at skabe sammenhæng vha. kostvaner? Hvis det er tilfældet, så synes jeg, du skal være stolt, for hvor er det godt, at de har lært at passe på sig selv.
Der kan være mange grunde til dine børns valg. Måske kan de bare virkelig godt lide vegetarmad? Måske handler det om, at dine børn prøver nye værdier af? Uanset hvad deres bevæggrund er, kan deres grund være god nok for dem.
Du spørger, om du skal tvinge dem til at spise kød, når de er hos dig. Umiddelbart tror jeg ikke, at du vil opnå det, du ønsker, – nemlig at komme tilbage til det hyggelige og konfliktløse. Jeg tænker, at du kommer længst ved at respektere at dine børn lige nu, har valgt at være vegetarer. På samme måde, som du også har brug for, at de respekterer dig.
Du skriver, at du og børnene har haft det superdejligt sammen. Så mon ikke I har meget andet, I bygger jeres relation på, end kosten alene. Måske kan I sammen forsøge med mindre fokus på kosten og mere på samværet.
Du skriver til slut, at du er bange for at miste dine børn. Det er forståeligt, at du kan få denne følelse, når dine børn og deres far finder glæde i vegetarmad, som du ikke deler. Men jeg tænker ikke, at dette behøver at betyde, at du mister dine børn. Ved at tale med dine børn om deres behov og tanker omkring det, kan I måske hjælpes til at forstå hinanden, selvom I ikke alle finder glæde i det vegetariske køkken. Ved at respektere hinanden og have plads til jeres forskelligheder, kan I holde fast i hinanden.
Jeg håber, at I kan finde en måde at få bragt alt gode tilbage i jeres samvær, for mon ikke I alle savner det?
De bedste hilsner,
SkilsmisseBrevkassen
