Poster for BørneKaffe

Tak, fordi du støtter BørneTelefonen gennem BørneKaffe.
har du lyst til at støtte børnetelefonen yderligere?

Circle K’s BørneKaffe sikrer, at flere børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen og HØRT

BørneKaffe er ikke kaffe til børn. Det er kaffe til fordel for børn. Når du køber en kaffe hos Circle K, er du med til at støtte BørneTelefonen hos Børns Vilkår.

Vores flerårige samarbejde med Circle K har resulteret i en samlet donation til Børns Vilkår på over 5 millioner kroner.

Billede af to kaffekopper med en rød tråd imellem

BørneTelefonen

Hver dag bliver børn og unge svigtet. Hver dag henvender børn og unge sig til BørneTelefonen for at fortælle om de svigt.

Vores frivillige rådgivere er døgnet rundt klar til at lytte og rådgive børn og unge. I 2022 havde BørneTelefonen 60.450 samtaler med børn og unge – det er flere end nogensinde før.

BØRNEKAFFE VINDER FUNDRAISINGPRISEN 2019

Siden januar 2018 har Circle K gennemført den årlige kampagne BørneKaffe, som har skabt bedre muligheder for, at børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen.

I september 2019 modtog Circle K Fundraisingprisen for at være den mest nytænkende kampagne, som samtidig følger god fundraisingskik.

Børns Vilkår er fortsat meget stolt af denne kampagne med Circle K, som efterhånden er blevet en hel særlig tilbagevendende aktivitet.

BørneKaffe er fra november 2023 en fast del af Circle K’s kaffesortiment.

To voksne står og holder fundraisingprisen og en buket blomster