Helle
Helle er frivillig på BørneTelefonen: “den forskel du er med til at gøre, får du tilbage tifoldigt i form af viden”
Helle er udannet meritlærer og har igennem de sidste otte år arbejdet som specialvejleder. Hun har siden november 2020 været frivillig på BørneTelefonen.
Hvorfor har du valgt at være frivillig rådgiver på BørneTelefonen?
Jeg har valgt at være frivillig på BørneTelefonen, fordi jeg i mit job dagligt oplever børn og unge som har brug for en snak og noget hjælp.
Hvad giver det dig at være frivillig?
Det er lærerigt, spændende, udfordrende og man får tillært sig en masse faglighed som kun børn/unge kan give. Vi lærer teori og anvender det i praksis, og der er mulighed for en masse kurser, uddannelse og tværfaglig viden på kryds af forskellige faggrupper, når vi er på vagter.
“Man får tillært sig en masse faglighed som kun børn/unge kan give”
Hvad vil du fortælle til andre, der overvejer at blive frivillig?
Hop ud i det! Den forskel du er med til at gøre får du tilbage tifoldigt i form af viden og glæde – og du bliver bakket op af et professionelt team så du står aldrig alene.