Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 06-12-2021

Børn af forældre med psykisk sygdom kæmper oftere med selvskade, selvmordstanker og angst

Brunhåret dreng på hvid baggrund kigger i kameraet

Børn af forældre med psykisk sygdom trives dårligere end andre børn på stort set alle punkter. En større andel oplever psykisk mistrivsel som selvskade og selvmordstanker, viser tal fra BørneTelefonen i ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden, støttet af Ole Kirk’s Fond.

”Uden på er jeg fuldkommen stoneface. Jeg lytter og taler, men inden i så kan jeg godt være rigtig ked af det”, fortæller Christian på ti år i en ny rapport om børn som pårørende til forældre med psykisk sygdom.

Generelt trives børn som Christian dårligere end andre børn, viser rapporten som Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond offentliggør i dag. Børnenes svære situation afspejles blandt andet i rapportens data fra BørneTelefonen, hvor fire ud af ti henvendelser med børn om at have en forælder med psykisk sygdom i de første tre kvartaler af 2021 handlede om psykisk mistrivsel som angst, selvmordstanker og selvskade. Det er næsten dobbelt så mange som i andre samtaler.

”Resultaterne fra den nye rapport er foruroligende og bekræfter, hvor dårligt en del af de her børn har det. Børnene skal have lettere adgang til den hjælp, de har brug for. Alt for mange børn står alene med svære tanker og følelser, og der bliver alt for sjældent spurgt ind til, hvordan de har det. Det er på tide, at vi i fællesskab tager ansvar for de børn og handler”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Foruden data fra BørneTelefonen bygger rapporten på interviews med børn af forældre med psykisk sygdom, data fra Psykiatrifondens rådgivning og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse, hvoraf 3,8 pct. oplyser at være pårørende til en forælder med psykisk sygdom.

Børnene skal have ret til hjælp og støtte
Børn af forældre med psykisk sygdom fortæller i rapporten om trætte, triste forældre uden overskud og med kort lunte. Det gælder uanset, hvilken psykiatrisk diagnose forælderen har. Børnene fortæller også om en uforudsigelig og utryg hverdag, hvor gode oplevelser kan blive aflyst på grund af forælderens sygdom. Og så oplever børnene at stå med et stort ansvar, hvor de f.eks. putter lillesøster eller får familien op om morgenen.

”Vi har givet ordet til de pårørende børn, der desværre alt for ofte går under radaren. Alt for mange mistrives og bærer et ansvar, der ikke er for børn. Konsekvenserne er store – de risikerer dårligere skolegang, problemer med sociale relationer, og så er de i forhøjet risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Vi kan ikke være bekendt at overlade de her børn til sig selv”, siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond anbefaler, at voksenpsykiatrien i alle regioner bliver forpligtet til at spørge, om patienten har børn. Personalet skal i samme omgang tilbyde samtaleforløb til patienten og patientens børn. De anbefaler desuden, at alle kommuner skal etablere tilbud om pårørendevejledning til børn af forældre med psykisk sygdom.

”Vi ved, at alt for mange børn af forældre med psykisk sygdom ikke får den hjælp, de har brug for, og det forringer deres livskvalitet. I partnerskabet ser vi derfor et stort potentiale i at tage fat, der hvor børnene kan opspores. For vi skylder dem at blive set, lyttet til, talt med og ikke mindst hjulpet til at kunne håndtere deres situation”, siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.

Fakta

  • Rapporten ’De oversete børn’ er et led i et femårigt partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond. Rapportens formål er at gøre opmærksom på børnegruppens sårbarhed og behov for tidlig opsporing, hjælp og støtte. Rapporten kan downloades på sporgmere.dk/viden/
  • Partnerskabets vision er, at alle børn og unge af forældre med psykisk sygdom er i trivsel i 2030: De udvikler sig alderssvarende, og deres risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.
  • 310.000 børn og unge i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom, og syv ud af ti børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden.
  • Mere end halvdelen af børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom bliver selv syge senere i livet.
  • I de første tre kvartaler af 2021 gav 47 pct. af samtalerne med børn af forældre med psykisk sygdom på BørneTelefonen bekymring om omsorgssvigt. Til sammenligning opstod bekymringen i 9 pct. af alle andre samtaler med børn og unge.
Vis mere +

Pressekontakt

Psykiatrifonden tlf.: 2371 2688
Børns Vilkår tlf.: 2020 4459

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik