Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 25-05-2022

Hvert tredje barn ramt af livskriser oplever ikke, at en voksen på skolen taler med dem om, hvordan de har det

Hvert tredje barn, der har oplevet skilsmisse, alvorlig sygdom i den nære familie, højt fravær eller mobning, fortæller, at der ikke var en voksen på skolen, som talte med dem om, hvordan de havde det – selvom skolen kendte til deres situation. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår.

Pige sider ved et bord og holder hovedet med en ene hånd

”Hvordan har du det?” Det spørgsmål er ikke altid en selvfølge, når skoler har kendskab til børn, der står i svære livssituationer.

I en undersøgelse, som Børns Vilkår har lavet, svarer 1.390 ud af 2.672 børn i 4. og 7. klasse, at de inden for de seneste fem år har oplevet skilsmisse, alvorlig sygdom i den nære familie, mobning eller højt fravær.

41 pct. af disse børn mener, at skolen kendte til deres situation. Heraf svarer hver tredje, at der ikke var nogen voksen på skolen, der talte med dem om, hvordan de havde det.

”Det er et overraskende højt tal. Vi ved fra undersøgelser, at det kan betyde alverden for børns trivsel, at de føler sig set og hørt af voksne på skolen. Dette gælder for alle børn, men er særligt vigtigt, når børn går igennem kriser, som de kan have brug for at tale om og få hjælp til at håndtere, ” siger uddannelsesfaglig konsulent, Sanne Lind.

Mobning og fravær er kriser, skolen har ansvar for at håndtere
Blandt de børn, der har oplevet mobning, svarer hver fjerde, at der ikke var en voksen på skolen, som talte med dem om, hvordan de havde det. Det samme gælder for mere end hvert tredje af de børn, som har haft en periode med meget fravær.

”Mobning og højt fravær er kriser, som skolen har et stort ansvar for at håndtere, da årsagerne bl.a. kan ligge i et utrygt klassefællesskab, larm og manglende klasseledelse. Derfor er det også dybt bekymrende, at så mange børn oplever, at de voksne på skolen ikke spørger ind til, hvordan de har det. Det er jo netop børnenes oplevelser og trivsel, der skal være udgangspunktet i den hjælp, der iværksættes,” siger Sanne Lind.

Når børnene åbent skal svare på, hvad skolen eller venner kan gøre for at hjælpe andre børn i en lignende situation, handler mange af besvarelserne om, at man skal spørge ind og lytte, ligesom der skal gives plads til det enkelte barn, der står i en svær situation.

Undersøgelsen viser også, at hvert fjerde barn i den brede børnegruppe – dvs. også de børn, der ikke står i livskriser – generelt ikke altid oplever, at deres lærer spørger, hvordan de har det. Der er en større andel af børnene i 4. klasse, der oplever lærerens interesse, sammenlignet med børnene, der går i 7. klasse.

Om undersøgelsen

I perioden 20. maj til 25. juni 2021 har 2.672 børn i 4. og 7. klasse besvaret et elektronisk spørgeskema udsendt af Børns Vilkår. Børnene, som har besvaret spørgeskemaet, er en del af Børns Vilkårs børnepanel, som består af skoleklasser i hele landet. Panelet er etableret i efteråret 2020 gennem en stratificeret udvælgelse, som sikrer repræsentativitet på skoleniveau på en række parametre som skolestørrelse og elevsammensætning. Samlet set er elevbesvarelserne i skolepanelet repræsentative på køn og delvist på region (Sjælland og Midtjylland) samt for gruppen af indvandrere.

Vis mere +
Pige sider ved et bord og holder hovedet med en ene hånd

Nyt analysenotat

Hvordan har du det?

Børns oplevelse af at blive set og hørt i skolen

Læs mere

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik