Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 07-05-2025

Lokale kræfter bakker op om åbningen af BørneTelefonen og HØRT i Aalborg

Aalborg, hvor frivillige fra hele Nordjylland skal være med til at sikre, at endnu flere børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT.

Hver dag, døgnet rundt, er rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT i kontakt med hundredvis af børn og unge, som har brug for en lyttende voksen.

De mange henvendelser fordeler sig ud over hele døgnet, men særligt i aftentimerne, hvor skole, sport og andre fritidsaktiviteter er overstået, og børnene har mere tid for sig selv og adgang til deres telefoner, er der brug for, at flere frivillige kan bemande rådgivningslinjerne, så ingen børn og unge ringer eller skriver forgæves. 

Det skal Børns Vilkårs nye placering i Aalborg være med til at sikre. Med opbakning og støtte fra Spar Nord Fonden, Melsen Fonden, CoolUnite og Lauritzen Fonden samt Aalborg Håndbold, indvier organisationen i efteråret 2025 nye lokaler centralt placeret i Aalborg, der skal huse frivillige rådgivere til BørneTelefonen og HØRT. 

”Vi er meget taknemmelige for den opbakning, vi indtil videre har mødt i Nordjylland. Aalborg er en by i udvikling og et oplagt sted for Børns Vilkår at udvide vores aktiviteter, tilstedeværelse og tilbud. Som studieby rummer Aalborg et kæmpe potentiale for at rekruttere frivillige til vores landsdækkende rådgivningslinjer, så vi kan hjælpe endnu flere børn og unge. Samtidig ser vi frem til at etablere nye samarbejder med det lokale erhvervsliv, fonde og uddannelsesinstitutioner, ligesom det er ambitionen at afsøge mulige partnerskaber med kommuner i hele Region Nordjylland med det formål at løfte og styrke trivslen hos nordjyske børn og unge”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Stort lokalt engagement 
Åbningen i Aalborg er gjort mulig gennem stor interesse og velvilje fra fonde og erhverv med rødder i byen eller med særligt engagement i Nordjylland. Blandt dem er CoolUnite, der, foruden en større donation til den nye lokation, også donerer en del af overskuddet fra dette års Cool Car Race til flere gode formål – herunder Børns Vilkår. 

”I CoolUnite ligger børn og unges trivsel os dybt på sinde. Derfor er vi stolte over at støtte åbningen af BørneTelefonen i Aalborg i samarbejde med Børns Vilkår. Med vores støtte er vi med til at sikre, at der er frivillige nok til at besvare alle de børn, der rækker ud efter en voksen at tale med. Vi tror på, at intet barn skal stå alene med sine bekymringer, og vi glæder os over at kunne styrke det lokale fællesskab af frivillige i BørneTelefonen – Aalborg – hvor der er brug for både nærvær, tid og trygge samtaler,” siger Lea Kronborg, Fondsansvarlig hos CoolUnite. 

Hos Spar Nord fonden glæder man sig ligeledes over at kunne bidrage til, at flere børn og unge kan få hjælp, når de rækker ud efter den. 

“Overalt i landet findes der børn og unge, som lever i sårbare situationer, og Nordjylland er desværre ingen undtagelse. Alle børn og unge kan få brug for børnefaglig rådgivning uanset deres livsomstændigheder. Derfor er det et vigtigt skridt, at Børns Vilkår nu etablerer en frivilligbase i landsdelen. Det giver mulighed for at besvare endnu flere henvendelser fra hele landet, samtidig med at placeringen i Aalborg kan tiltrække dygtige frivillige fra relevante uddannelser. Det er en indsats, vi i Spar Nord Fonden med glæde bakker op om,” siger Bo Uggerhøj, direktør i Spar Nord Fonden. 

Ved siden af fondsdonationerne har Aalborg Håndboldklub valgt at donere overskuddet fra sæsonåbningskampen i august 2025, hvor holdet tager imod tyske SG Flensburg-Handewitt. 

I 2024 havde Børns Vilkår flere end 64.000 samtaler med børn og unge på tværs af platforme som telefon, sms og chat. Det er organisationens ambition at rekruttere mere end 100 frivillige i løbet af de første tre år i Aalborg.  

nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark.

Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

Du kan til enhver tid framelde dig

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov.
Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik

Lyshåret dreng set oppefra, blinker til kameraet.

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik