Ny rapport: Alvorlige svigt er stadig hverdag for mange børn og unge i Danmark

Alvorlige svigt som vold og overgreb præger hverdagen for mange børn og unge i Danmark, og en stor del får ikke den nødvendige hjælp. Kun 6 ud af 10 danskere vil underrette kommunen, hvis de har kendskab til fysisk vold mod et barn. Det viser Børns Vilkårs statusrapport ’Svigt af børn i Danmark’, der for tiende år i træk sætter fokus på børn og unge, der lever med svigt.

I Danmark vokser langt de fleste børn op i tryghed og trivsel med omsorgsfulde voksne omkring sig, mens en stor gruppe af børn fortsat udsættes for alvorlige svigt. For dem er vold, trusler, misbrug og overgreb en del af hverdagen. Det har Børns Vilkår dokumenteret i rapporten ’Svigt af børn i Danmark’ gennem de seneste ti år. I år er ingen undtagelse.

Nyeste tal i årets rapport viser, at flere end 12.500 børn i 2024 er registreret i sager, hvor der er mistanke om alvorlige svigt som vold, overgreb eller forældres misbrug af fx alkohol og stoffer, der har ført til enten en underretning eller politianmeldelse. Hertil findes et stort mørketal i form af alle de børn, som går under radaren, blandt andet fordi ingen kontakter myndighederne.

En barndom med alvorlige svigt har ikke kun konsekvenser for barnet her og nu, men trækker lange spor ind i ungdoms- og voksenlivet. Rapporten viser, at det blandt andet kommer til udtryk i øget mistrivsel og højt skolefravær, og mange klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende.

Mange tøver med at underrette kommunen
Mange af de børn og unge, der svigtes, får ikke den hjælp, de har behov for. Det understreger rapportens resultater. Vejen til hjælp går især gennem underretninger, men i en ny Epinion-undersøgelse, der er udarbejdet i forbindelse med rapporten, svarer kun 6 ud af 10 danskere, at de vil underrette kommunen, hvis de har kendskab til fysisk vold mod et barn.

”Vi har fortsat et stort arbejde foran os med at få nedbrudt de barrierer, der står i vejen for at underrette. Om det drejer sig om uvidenhed, usikkerhed, berøringsangst, frygt for konflikter eller tvivl om, hvorvidt hjælpen nu også bliver den rigtige. Det er et fælles ansvar at handle, når vi bliver bekymrede for et barn. En underretning kan være en altafgørende livline,” siger Rasmus Kjeldahl.

Tal fra samme undersøgelse viser, at kun knap halvdelen af danskerne vil underrette kommunen ved kendskab til psykisk vold. Herudover viser rapporten, at mange børn og unge stadig ikke modtager den nødvendige hjælp fra kommunen efter en underretning. 65 pct. af de børn, hvis forældre senere sigtes for vold mod dem, har været omtalt i mindst én underretning i året forud for sigtelsen.

”Hvis vores sikkerhedsnet under de mest sårbare børn i Danmark skal fungere, så kræver det, at vi kan have tillid til, at de rette myndigheder tager bekymringen alvorligt og hurtigst muligt sætter gang i en grundig undersøgelse, når vi underretter. Alt andet er et uacceptabelt samfundssvigt af børn, som allerede har oplevet alt for mange svigt,” siger Rasmus Kjeldahl.