Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 23-08-2019

Jonas og Lina løber for Børns Vilkår

BeFunky-collage

Den 14. september afholder Jonas Harold Jørgensen og hans kæreste Lina Jennifer Meisnow for anden gang motionsløbet RunTogether til fordel for Børns Vilkår. De håber, at de kan inspirere andre til at lave arrangementer for velgørende formål.

”Vi havde gået og snakket om, hvordan vi kunne støtte noget godt her i verden. Jeg havde set en kampagne om børns digitale liv fra Børns Vilkår, der rørte mig meget. Det fik mig til at tænke, at det her, det må jeg bare støtte,” fortæller Jonas Jørgensen.

Jonas, der har baggrund i sportsverdenen, og hans kæreste Lina besluttede sig for at arrangere et løb på 5 kilometer til fordel for Børns Vilkår.

”Det gik op for mig, at vi ikke kunne gøre det her alene, så jeg kontaktede mit netværk for at få støtte og sponsorater til at afholde arrangementet. Jeg mødte virkelig stor opbakning og oplevede, at mange havde lyst til at være fælles om det her,” siger han.

Og det er netop oplevelsen af at være fælles om at støtte en sag, der er blevet essensen af RunTogether, og som Jonas glæder sig allermest til at genopleve, når arrangementet for anden gang løber af stablen i Ishøj Strandpark den 14. september.

”Jeg glæder mig allermest til at se alle de tilmeldte. Folk er så glade. Det er det vildeste. Sidst på dagen får vi taget et fælles foto med vores check og det indsamlede beløb – det er et af højdepunkterne. Så går det op for folk, at de 150 kroner, de hver især har betalt for at være med, er blevet til alt det her.”

Til andre, der kunne tænke sig at lave et arrangement for at støtte et godt formål råder Jonas, at man skruer forventningerne ned og fokuserer på, at det skal være lysten, der driver værket.

”Beløbet er faktisk underordnet. Alene det, at man har sat noget i gang, er at gøre en forskel. Det skal man huske sig selv på,” fortæller han og fortsætter:

”Jeg håber, at folk kan se, at når vi kan, så kan andre også. Selvom man har jobs og familie, kan man faktisk gøre rigtig meget.”

 

Det går pengene til

”Jeg er så taknemmelig for vores samtale, det har jeg ikke prøvet før. Du gav mig en ny vinkel.”

16-årige Oliver ringede til BørneTelefonen, fordi han havde det rigtig svært med depression og selvmordstanker. En rådgiver hjalp Oliver til at blive hørt.

Sidste år modtog Børns Vilkår mere end 207.000 henvendelser på BørneTelefonen. Vi nåede kun at besvare 76.245 af henvendelserne.

De penge, som Runtogether indsamler via deltagerbetaling, går ubeskåret til at besvare flere henvendelser på BørneTelefonen.

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik