Sådan spotter du ensomhed

De fleste børn og unge vil på et tidspunkt i livet opleve at føle sig ensomme. Det kan være i forbindelse med et skoleskift, ved forældres skilsmisse, eller hvis de i en periode føler sig udenfor fællesskabet i skolen.

Det er vigtigt at huske på, at ensomhed er en del af livet, og alle kan opleve den i mindre perioder af sit liv. Men hvis ensomhed i barndommen eller i ungdomsårene bliver langvarig kan det have store konsekvenser for barnets eller den unges trivsel. Ensomhedsproblemet er komplekst, og det betyder, at nogle børn kan virke glade udadtil, men stadig fortælle om tyngende ensomhedsfornemmelser indeni.

Børn og unge, der føler sig ensomme, kan reagere på forskellige måder. Nogle børn fortæller selv om ensomheden, mens andre børn har brug for, at forældre og fagpersoner lægger mærke til deres reaktioner og lytter efter de måder, børnene kan udtrykke sig på.

Tegn på ensomhed hos dit barn

Barnet ændrer adfærd: trækker sig fra venner eller familie, hvis barnet isolerer sig på sit værelse, ikke deltager i aktiviteter med klassekammerater udenfor skolen, eller dropper ud af fritidsaktiviteter.

Barnet kan både isolere sig og afvise kontakt, men det kan også være mere opsøgende overfor forældrene.

Barnet virker trist og modløs, har negative tanker om sig selv og sin fremtid, eller manglende tiltro til at andre vil det noget godt.

Barnet vil ikke i skole, har ondt i maven, ondt i hovedet, søvnproblemer eller lignende.

Brunhåret dreng sidder alene ved et bord, med en gruppe andre unge ved et andet bord i baggrunden.

Jeg er rigtig ked af det. Og tror jeg har en depression. Det har stået på i over 1 år nu.. (..) Jeg har inderst inde selvmords tanker, og tror selv at den eneste grund til at jeg faktisk ikke har gjort det er fordi jeg ved der er familiemedlemmer der vil savne mig meget. Jeg har ikke rigtig nogle venner i skolen og jeg føler at jeg er rigtig alene det meste af tiden.
13-årig dreng til BørneTelefonen