Gode råd om ensomhed
Hvad kan du som forælder gøre, hvis dit barn viser tegn på ensomhed?
Hvis du som forælder går med tanker om, hvorvidt dit barn tumler med ensomhedsfølelser, er her nogle råd.Det enkelte barns ensomhedsfølelse afspejler ofte uhensigtsmæssige strukturer i fællesskabet. Der findes ikke en hurtig quickfix løsning, men der kan være brug for en mere langvarig, fælles ’tagen hånd om’ barnet og den unge, hvor også skole og fritidsliv inddrages.
Nogen børn giver udtryk for, at de ikke taler med deres forældre, fordi de gerne vil skåne forældrene for at bekymre sig om dem, eller fordi de tror, at forældrene alligevel ikke kan hjælpe dem.
Andre børn og unge holder ensomheden for sig selv, fordi de betragter den som et personlighedsmæssigt problem, som de selv mener, de burde kunne løse, og som de skammer sig over. Derfor er det vigtigt, at du som forælder tør at tage initiativ til samtalen om ensomhed med dit barn.
Gode råd
Det er ikke så vigtigt, hvordan du viser interessen, det vigtigste er at bruge tid sammen med barnet. Forældrenes interesse er hjælpsom i sig selv. Mange børn på BørneTelefonen, som fortæller om ensomhed, har en oplevelse af, at forældrene ikke interesserer sig for dem.
Hvis du ser tegn på ensomhed hos dit barn, så tal med barnet om det. Vær vedholdende, og lad dig ikke bare spise af med et ”godt nok”, hvis du har en bekymring for barnet. Du kan f.eks. sige: ”Vi behøver ikke tale om det nu, men jeg vil gerne have, at vi taler om det på et tidspunkt, for jeg ser, at du…”. Vend også selv tilbage til samtalen igen, hvis barnet ikke tager initiativ.
Når du får barnet i tale, så undersøg ensomhedsfølelsen sammen med barnet: Hvornår og hvor kommer den især? Hvad forstærker følelsen? Hvad kan holde følelsen væk? Dan jer sammen et overblik over problemet, og hvad barnet selv eller andre har gjort for at problemet nogle gange fylder mindre. Herudfra kan I sammen lave en strategi for, hvad barnet selv kan forsøge, hvad I kan gøre sammen med barnet, og hvad I med fordel kan inddrage skolen eller andre vigtige personer i.
Støt barnet i at deltage i sociale arrangementer både i og udenfor skolen. Tal med barnet om, hvad der kan forhindre det i at tage med til en fest eller deltage i en leg i frikvarteret og find i fællesskab mulige strategier til at håndtere denne forhindring.
Hvis barnet deltager i flere forskellige fællesskaber, bliver det mindre sårbart, hvis barnet oplever problemer i én af sammenhængene. Derfor er det f.eks. godt at støtte barnet i at gå til fritidsaktiviteter.
Arbejd for at skabe en kultur i familien, hvor det er tilladt at give udtryk for følelser – også stærke følelser ind imellem. Gør det nemt for barnet at komme i kontakt med dig. Inviter barnet til at dele sine følelser med dig, f.eks. ved at læse højt eller se film sammen med barnet om bestemte følelsesmæssige temaer. På den måde vil barnet have nemmere adgang til at vise og tale med dig om de følelser, der knytter sig til ensomhed.
Forældre har en mulighed for at påvirke børnegruppen omkring deres eget barn ved at tale inkluderende om de andre børn og voksne. Når forældre bakker op om, at fællesskaberne skal være rummelige og trygge, styrkes de, og et stærkt fællesskab giver mere plads til alle. På den måde vil fællesskabet stå mere klar til at støtte, hvis dit eget barn får brug for opbakning en dag.
De digitale fora kan for mange børn være et usynligt sted for eksklusion, derfor har børn også brug for, at forældre interesserer sig for, hvad de foretager sig på sociale medier. Du opnår som oftest den bedste kontakt, hvis du undgår fordømmelse, men snarere lytter og viser forståelse.
Der er ingen i min klasse som gider mig. Jeg bliver altid overset og ignoreret af dem. Hvis jeg spørger en, så svarer vedkommende ikke. Jeg har mange gange prøvet at spørge om pigerne i min klasse vil være sammen med mig, men ofte bliver jeg bare ignoreret af dem. De fleste af pigerne er altid flabede over for mig og hvis jeg spørger dem om noget, så får jeg altid et snerpet svar tilbage. Det virker som om, at det kun er mig, de ikke kan lide.13-årig pige til BørneTelefonen
Jeg er ensom når jeg er alene og når jeg er sammen med andre, jeg føler at der er ingen der kan lide mig11-årig pige til BørneTelefonen
