Vi er vant til at hjælpe vores kunder med at digitalisere og transformere deres forretning. Og vi er glade for at kunne bruge de kompetencer til også at hjælpe Børns Vilkår, så de kan hjælpe endnu flere udsatte børn og unge i Danmark.Adam Vieth, Senior Vice President hos TDC Erhverv
Vi udvikler kontinuerligt vores partnerskab. Lige nu ser vi bl.a. sammen ind i, hvordan fremtidens kommunikations-set-up skal se ud – også ift. en eventuel udvidelse til andre lokationer i Danmark.
Børns Vilkår er en organisation, der er sat i verden for at stoppe svigt af børn.
Det har vi gjort siden 1977, og vi driver bl.a. BørneTelefonen som i 2018 fik mere end 200.000 henvendelser fra børn og unge, som har brug for en voksen at tale med.
I 2018 var Børns Vilkår i kontakt med et barn 93.303 gange, og vi gennemførte over 49.000 rådgivningssamtaler af børn og unge.
MEN – desværre har vi også mere end 130.000 ubesvarede henvendelser. Og lige præcis den udfordring er teknologipartnerskabet med TDC Erhverv sat i søen for at afhjælpe.
TDC Erhverv cykelnetværk er et fagligt netværk, der har til formål at styrke relationerne med vores partnere og store kunder. Det betyder meget for os, at der er et højere formål, som vi kan være sammen om ud over at cykle og netværke. Børns Vilkår er med tiden blevet en del af vores DNA i TDC Erhverv, og vi er glade for, at vores kunder og partnere sammen med os vil støtte op om det gode formål og trampe penge ind, så flere børn i Danmark har en livline, når livet gør ondt. Malene Amini, Marcom hos TDC Erhverv
TDC Erhverv cykelnetværk er networking med både TDC Erhverv, deres partnere og ligesindede kollegaer fra branchen. Det er gode faglige indspark og ikke mindst masser af frisk luft og træning.Knud-Erik Ohlendorff Tekniske Projekter & Workplace hos BEC
Det betyder meget, at vi støtter Børns Vilkår sammen med TDC Erhverv. Hver en krone tæller i det gode arbejde, og jeg træder gerne ekstra i pedalerne for at støtte en sag, der for alvor hjælper mange børn i Danmark, der har brug for at tale med en voksen. Hvem vil ikke det.