Hvid robot med store øjne kigger op på kameraet.

TDC Erhverv

Skaber et solidt teknologisk ståsted for Børns Vilkårs arbejde.

Børns Vilkår er en organisation, der er sat i verden for at stoppe svigt af børn. Det har vi gjort siden 1977, og vi driver bl.a. BørneTelefonen, som i 2022 havde mere end 60.000 rådgivningssamtaler med børn og unge.

TDC Erhverv bidrager med en stor del af teknologien og servicen bag BørneTelefonen og er bl.a. med til at styrke den høje kvalitet og sikkerheden på linjen.

TDC Erhvervs logo på en hvid baggrund.

ET TEKNOLOGIPARTNERSKAB

TDC Erhverv og Børns Vilkår har indgået et teknologipartnerskab, fordi Børns Vilkår har brug for en stærk partner til at sikre digitalisering og effektivisering af de teknologiske redskaber, der bl.a. medvirker til at børn og unge kan komme i kontakt med os på BørneTelefonen.

TDC Erhverv har også implementeret videoløsninger, som bl.a. gør Børns Vilkår i stand til at nedbringe rejsetid. Og vi sparrer løbende med hinanden om nye forretningsmæssige udfordringer og nye teknologiske muligheder.

Partnerskabet er til begge virksomheders fordel – TDC Erhverv nemlig bliver tilsvarende inspireret med viden om, hvordan fremtidens kunder foretrækker at kommunikere.

Vi er vant til at hjælpe vores kunder med at digitalisere og transformere deres forretning. Og vi er glade for at kunne bruge de kompetencer til også at hjælpe Børns Vilkår, så de kan hjælpe endnu flere udsatte børn og unge i Danmark.
Vi udvikler kontinuerligt vores partnerskab. Lige nu ser vi bl.a. sammen ind i, hvordan fremtidens kommunikations-set-up skal se ud – også ift. en eventuel udvidelse til andre lokationer i Danmark.

Adam Vieth, Senior Vice President hos TDC Erhverv

Fem ansatte hos Børns Vilkår står med en donation fra TDC Erhverv.

Kundejulegaver til BørneTelefonen

Julen er børnenes fest. Det er den heldigvis for de fleste børn. Men midt i juletravlheden kan det være nemt at overse de børn, som ikke glæder sig til jul. Børn som kontakter BørneTelefonen, fordi de er bange for, at mor dukker fuld op til juleafslutningen. Som går på tåspidser derhjemme for at undgå blå mærker, eller som ikke tør at ønske sig noget, fordi der alligevel ikke er råd.

TDC ERHVERVS CYKELNETVÆRK

TDC Erhverv cykelnetværk er et fagligt netværk, der har til formål at styrke relationerne med vores partnere og store kunder. Det betyder meget for os, at der er et højere formål, som vi kan være sammen om ud over at cykle og netværke. Børns Vilkår er med tiden blevet en del af vores DNA i TDC Erhverv, og vi er glade for, at vores kunder og partnere sammen med os vil støtte op om det gode formål og trampe penge ind, så flere børn i Danmark har en livline, når livet gør ondt. Malene Amini, Marcom hos TDC Erhverv