Hver femte ung, som er anbragt, har været anbragt tre eller flere gange
Jo ældre anbragte børn og unge er, jo flere steder har de været anbragt. Spørger man børn og unge selv, fortæller flere, at de ikke bliver spurgt og lyttet til, inden de bliver anbragt. Flere bliver placeret i omgivelser, der ikke passer til dem, og for flere ender det i genanbringelser i jagten på det rigtige match. Det viser ny undersøgelse fra Børns Vilkår.
Knap 40 pct. af alle anbragte børn og unge har været anbragt mere end én gang, inden de fylder 18 år. Ser man på de 15-17-årige har hver femte været anbragt tre eller flere gange.
Det viser undersøgelsen ’Matching af børn, unge og anbringelsessteder’ fra Børns Vilkår. Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservicer samt interviews med anbragte og tidligere anbragte børn og unge, børne- og ungerådgivere og familieplejekonsulenter. De fortæller hver især, hvorfor de mener, at det kan være svært at matche børn og unge med det rigtige anbringelsessted.
Vi har givet ordet til de anbragte børn og unge, som fortæller, at de sjældent bliver lyttet til, inden de bliver anbragt. De mangler voksne, som interesserer sig for deres perspektiver, meninger, drømme og tanker om den anbringelse, de skal ud i. At hver femte unge har været anbragt tre eller flere gange, tyder på, at man ikke får matchet rigtigt
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Følelsen af at være utryg og mangle voksenomsorg og tillid, går igen blandt de børn og unge i undersøgelsen, som har oplevet at være anbragt en eller flere gange. Samme fortælling går igen på BørneTelefonen og HØRT, hvor hver fjerde samtale om anbringelser desuden handler om selvmordstanker og selvmordsforsøg.
Børns Vilkår har i undersøgelsen spurgt børne- og ungerådgiverne, hvordan de inddrager børn og unge i anbringelsessagerne. Flere fortæller, at de er udfordret på tid og kompetencer. Nogle siger, at de undlader at spørge og inddrage særligt de yngste børn, fordi de vil skåne dem. Andre mener ikke, at der er noget at inddrage børnene i, når der er så få anbringelsestilbud at vælge mellem.
”Man bliver nødt til at spørge børnene – uanset alder – for at finde ud af, hvad der er det rigtige sted for dem at bo. For nogle børn er det vigtigste, at de må få deres kanin med, andre har brug for at være væk fra byens larm, og nogle skal være i køreafstand fra mormor. Det gode match hænger derfor uløseligt sammen med ordentlig børneinddragelse. Det skal kommunerne sørge for, at medarbejder har tid til og viden om”, siger Rasmus Kjeldahl.
Børns Vilkår anbefaler, at partierne bag reform-aftalen ’Børnene Først’, får fuldført hele reformen, så kommunerne i alle børnesager har tid og kompetencer til at spørge og lytte til børn og unges perspektiver.
Fakta
- Undersøgelsen bygger på interviews med anbragte børn og unge, børne- og ungerådgivere og familieplejekonsulenter samt registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice og samtaler fra BørneTelefonen og HØRT.
- I 2023 var 12.087 børn og unge anbragt uden for hjemmet. 39 pct. har været anbragt mere end en gang. Blandt de 15-17-årige har 48 pct. været anbragt mere end én gang og hver femte har været anbragt tre eller flere gange.
- Plejefamilier er den hyppigst anvendte anbringelsesform blandt de yngste, mens unge i højere grad er anbragt på børne- og ungehjem. Kigger man på de 14-årige blev 75 pct. i 2023 anbragt på et børne- og ungehjem, mens det for de 3-årige kun er tilfældet for knap 18 pct.
- Hver fjerde samtale på BørneTelefonen og HØRT med et barn eller en ung i anbringelse handler om selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Der er også langt flere samtaler (18 pct.) med børn og unge i anbringelse, der skaber bekymring om omsorgssvigt, sammenlignet med deres jævnaldrende (7 pct.).
Læs rapporten
Matching af børn, unge og anbringelsessteder
Børn og unge fortæller, at de ikke er blevet inddraget i valg af anbringelsessted, selvom det er deres ret.
