
RAPPORT
Samvær – hvad er det rigtige for barnet?
Samvær er centralt for børn og unge, der er anbragt. Samvær med biologiske forældre og andre nære relationer har indflydelse på børn og unges trivsel, også efter anbringelsen er ophørt. Samvær kan styrke tilknytningen til den biologiske familie og give mulighed for at bevare vigtige relationer. Men samvær er ikke uden dilemmaer. For nogle børn og unge er samvær en stor følelsesmæssig belastning og kan være direkte skadeligt.
Det viser vores analyse på baggrund af interviews med børn og unge med anbringelseserfaring, børne- og ungerådgivere samt familieplejekonsulenter. Det er tydeligt, at fagfolk har en svær opgave med at vurdere, hvad der er bedst for barnet. Flere af dem synes ikke, at lovgivningen er optimal.
Jeg savner at have en mor og en far, der holder af en, men det er ikke decideret, at jeg savner min mor. Det kommer jeg ikke til. […] jeg sidder og tænker på en mor, sidder jeg og tænker på en der har været der gennem hele ens liv, holder af en, tager sig af en og spørger, hvordan du har det, hvordan din dag er gået. Spørger ind til dig og sådan noget. Og ikke vil råbe og skrige og slå dig
Ava, 21 år

Konklusioner fra rapporten
Ikke alle børn trives med samvær
I 2024 var cirka 11.600 børn og unge i Danmark anbragt uden for hjemmet. De har ret til samvær med deres forældre, og mange værdsætter samværet. Samvær kan være en kilde til tryghed og kontinuitet for børn og unge, der kan have et dybt savn efter deres forældre og et stort behov for at følge med i, hvordan forældrene har det. I nogle tilfælde er forældrene dog ikke i stand til at skabe en tryg relation under anbringelsen, hvilket kan gøre samværet utrygt. Samværet kan også være utrygt på grund af de oplevelser, barnet eller den unge tidligere har haft med deres forældre.
Børn tilsidesætter egne behov
Nogle børn og unge oplever samvær som en belastning, men kan have svært ved at sige fra. Børn og unge, der er anbragt, kan være meget loyale over for deres forældre og ønsker ofte ikke at såre dem, selv når samværet er utrygt. Børn og unge kan være i en dyb indre konflikt mellem at være tro mod deres egne behov og lydhøre over for forældrenes. Selv når børn og unge siger fra over for samvær, oplever de langt fra altid, at deres ønsker bliver taget alvorligt.
Stærke signaler er ikke altid nok til at afbryde samvær
Barnets lov fra januar 2024 understreger, at samvær er barnets ret – ikke forældrenes. Det betyder, at kommunen skal prioritere hensynet til barnet eller den unge over forældrenes ønske om kontakt. Børne- og ungerådgivere og familieplejekonsulenter oplever dog, at praksis i nogle tilfælde halter, fx med mindre børn eller børn med kognitive vanskeligheder, som kan have svært ved at sætte ord på, hvordan samvær påvirker dem negativt. Men deres adfærd kan vise, hvordan det påvirker dem. Familieplejekonsulenter og børne- og ungerådgivere beretter om børn, der tisser i bukserne eller stopper med at spise i dagevis op til og efter samvær. Disse stærke reaktioner er dog ikke nødvendigvis tilstrækkelige til at få samværet afbrudt.
Behov for fleksible modeller tilpasset det enkelte barn
Lovgivningen giver mulighed for midlertidig suspension af samvær i op til otte uger. Ønskes en længerevarende suspension, skal Børne- og Ungeudvalget træffe afgørelse. Rådgivere oplever dog, at deres vurderinger af, hvor lang en suspension barnet har behov for, ofte står i kontrast til de afgørelser, udvalget træffer. Flere rådgivere peger på behovet for lovgivning, der giver mulighed for samværsløsninger tilpasset det enkelte barn, så barnet får de bedste forudsætninger for trivsel, ro og stabilitet i anbringelsen. Selvom mange børn og unge oplever samvær som udfordrende, er løsningen ikke nødvendigvis en permanent afbrydelse, understreger børne- og ungerådgivere.
Samvær kan i nogle tilfælde forberede børn og unge på livet efter anbringelsen
Samvær handler ikke kun om nu og her, men også om fremtiden. Samvær både med søskende og forældre giver barnet mulighed for at forstå sin livshistorie og udvikle strategier til at håndtere svære relationer, mens der stadig er støtte fra fagpersoner og voksne på anbringelsesstedet. For mange er den biologiske familie blandt de få eller eneste vedvarende relationer gennem barndom og ungdom, selv når barndommen har været præget af svigt, og relationen har været vanskelig. Det skyldes blandt andet, at mange børn og unge oplever, at relationen til fx plejeforældre eller voksne på børne- og ungehjem stopper, når anbringelsen slutter. Så kan børn og unge, der har været anbragt, stå med meget få eller helt uden nogen i deres netværk.
Børne- og ungerådgivere og familieplejekonsulenter fortæller, at selv i tilfælde, hvor det virker utænkeligt, kan børn og unge med anbringelseserfaring vende tilbage til deres biologiske familier. Det viser, hvor svært det er at vurdere, om samværet skal fortsætte eller slutte. For nogle er det værdifuldt, for andre er det retraumatiserende – for mange er det et sted midt i mellem. Derfor er samvær så stort et dilemma
Hvorfor skal børnene presses til at se nogle forældre, der ikke er gode for dem?
Børne- og ungerådgiver
Børns Vilkår anbefaler
Kommunerne skal understøtte positive relationer
Der skal sættes ind med ressourcer til at udvikle og fastholde barnets muligheder for at have værdifulde relationer – fx til forældre, bedsteforældre, søskende, tidligere plejeforældre. Der skal være et krav om, at anbringelsessteder og rådgivere, sammen med barnet, arbejder med en plan for, hvordan barnet beholder de positive og trygge relationer, som barnet havde før og under sin anbringelse efter anbringelsens ophør. Kommunerne skal også støtte plejefamiliens relation til de biologiske forældre.
Samvær skal organiseres fleksibelt
Kommunerne skal i samarbejde med anbringelsesstedet understøtte, at samvær kan organiseres mere fleksibelt og med afsæt i det enkelte barn. Der skal være mulighed for løbende at justere form og frekvens.
Det betyder, at samvær løbende skal kunne ændres efter barnets behov og i perioder kunne være organiseret som skriftlig kontakt, møder på anbringelsesstedet eller på neutral grund. Der skal følges op i forbindelse med tilsyn – opfølgningen sker også med udgangspunkt i børne- ungeplanen.
Kommunen skal have mulighed for længere suspendering
Kommunen bør på anmodning fra barnet kunne suspendere samvær i en periode op til 12 til 16 uger uden inddragelse af Børne- og Ungeudvalget.
Det betyder, at inddragelsen af barnet eller den unges egen stemme får den nødvendige vægt – gerne ved hjælp af bisidder.

Om rapporten
Børns Vilkår har interviewet 14 børn og unge mellem 15 og 27 år, som alle er eller har været anbragt. Vi har også interviewet 11 børne- og ungerådgivere og 13 familieplejekonsulenter om deres arbejdsgange og erfaringer. Interviewene perspektiveres af tal fra Danmarks Statistiks Forskningsservice samt viden fra BørneTelefonen og HØRT.
Rapporten er muliggjort med støtte fra OJD Fondene
Læs også tre unges fortællinger, om at være anbragt, fra en analyse i 2024.
DIGITAL FORTÆLLING
Anbragt





