Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 21-01-2019

Børns Vilkår og Egmont Fonden sætter ind over for børns stigende skolefravær

Skoledreng går alene med ryggen til

 

Rådgivning af børn, hjælp til forældre og fagpersoner samt anbefalinger til skoler og kommuner er nogle af de initiativer, Børns Vilkår og Egmont Fonden søsætter gennem et nyt partnerskab, der skal hjælpe et stigende antal børn, der ikke magter at gå i skole. 

Tomme stole er ofte et syn i den danske grundskole. 

Alene i skoleåret 2016/17 havde 14 procent af eleverne i grundskolen mere end 20 fraværsdage. Det svarer til næsten 95.000 børn og unge, viser en undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Dertil kommer, at antallet af børn, der har meget højt skolefravær, er stigende.

I et nyt femårigt partnerskab ønsker Børns Vilkår og Egmont Fonden at sætte ind over for børn og unges skolefravær, da skolegang er en grundsten i børn og unges udvikling, og skolefravær er et udtryk for mistrivsel, der har konsekvenser for et barn også på sigt.

”Tidligere har der været en tendens til at se skolefravær som pjækkeri. Men på BørneTelefonen kan vi se, at skolefravær ofte handler om mistrivsel, der skyldes psykiske problemer som angst og selvmordstanker eller problemer på skolen med mobning og udelukkelser. Børns Vilkår arbejder for, at ingen børn skal svigtes, og sammen med Egmont Fonden vil vi hjælpe flere børn med at komme i skole ved at sætte tidligt og bredt ind over for problemerne,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Partnerskabet skal blandt andet gennem rådgivning og hjælp ruste forældre og børn til at afhjælpe problemet samt samle aktører på skole- og socialområdet i et netværk med fokus på at udpege centrale udfordringer og mulige løsninger relateret til skolefravær. I Danmark findes der, som det er i dag, ikke nationale retningslinjer for, hvornår fravær er bekymrende – heller ikke, hvordan man som kommune eller skole sætter ind over for det.

Formålet med Egmont Fondens arbejde er at bidrage til, at alle unge er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030.

”Vi ser med stor bekymring på stigningen i skolefravær, fordi vi ved, at netop fravær øger risikoen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med partnerskabet får vi øget og nødvendig indsigt fra børn og unge om årsager til skolefravær, og vi får mulighed for at hjælpe de børn, som har et bekymrende skolefravær, deres forældre og fagpersonerne tæt på dem” siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Læs mere: Udsatte børns skolegang

Fakta

Hjælp til børn med bekymrende skolefravær

Partnerskabet mellem Egmont Fonden og Børns Vilkår løber fra 2019-2023, der henholdsvis støtter med knap 25 mio. kr. og godt 14 mio. kr. Visionen er, at i 2030 skal alle børn med bekymrende fravær få tidlig hjælp til at løse problemer med fravær og problemer relateret hertil. 

Indsatserne vil bestå af: 

  • Indsamle og udbrede viden om hvordan børn oplever skolefravær og årsagerne hertil
  • Rådgivning af børn og unge, der har problemer, som påvirker deres skolefravær
  • Klæde forældre og fagpersoner på til at forebygge skolefravær og gribe ind
  • Samle aktører på skole- og socialområdet i et netværk med fokus på at udpege centrale udfordringer og mulige løsninger relateret til skolefravær
  • Udbrede anbefalinger til skoler og kommuners arbejde med at sætte tidligt og systematisk ind

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik