Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 10-10-2019

Rekordmange børn samler ind til BørneTelefonen

Børnehavebørn i Gentofte bager cookies til fordel for BørneTelefonen

 

85.000 børn går i dag sammen for at gøre en forskel for de mange børn og unge, der hver dag har det svært og rækker ud efter en voksen at tale med. Det sker, når Bag for en Sag 2019 afholdes. Overskuddet går nemlig til, at endnu flere kan få hjælp på BørneTelefonen. I år sker det med flere tilmeldte end nogensinde før.

1500 institutioner landet over fyldes i dag med velduftende bagværk, når over 85.000 børn kaster sig ud i diverse bageprojekter til fordel for BørneTelefonen. Der bliver pisket, bagt og dekoreret efter alle bagekunstens regler, når den landsdækkende begivenhed Bag for en Sag, der sidste år indbragte 2,17 millioner kroner, løber af stablen.

”Vi er rigtig glade for, at så mange børn i hele landet bakker op om Bag for en Sag. Sidste år havde BørneTelefonen knap 50.000 samtaler med børn, der havde brug for en voksen at tale med. Desværre var der også børn, der ikke fik hjælp. Pengene fra Bag for en Sag går til, at endnu flere børn kan komme igennem til en frivillig rådgiver på BørneTelefonen, der lytter og hjælper, når livet slår knuder,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Bag for en Sag er en årlig tilbagevendende begivenhed, der er blevet afholdt siden 2005. Foruden at både børn og voksne kan have det sjovt med at bage, er Bag for en Sag også en anledning til at få talt om de problemer, der kan fylde hos børn – og så er det en nem måde at engagere børn i at hjælpe andre børn.

Ribisgården i Gentofte er en af de mange institutioner, der deltager i Bag for en Sag 2019:

”Vi holder Bag for en Sag igen i år og gør det til et tema hele ugen at tale om det, der er svært. Det er både sjovt og hyggeligt, og pædagogerne er glade for at have en anledning til at få talt med børnene om nogle af de problematikker, Børns Vilkår har fokus på. Børnene får hver en pose af deres hjemmegjorte bagværk med hjem, og så donerer forældrene et valgfrit beløb til den gode sag,” fortæller Kira Berg fra Ribisgården.

Bag for en Sag er hjulpet godt på vej af flere virksomheder, der gerne vil hjælpe de mange børn, der i dag samler ind til BørneTelefonen.

Circle K Danmark A/S står for at udlevere gratis bagekits til skoler og institutioner og støtter derudover den gode sag ved salg af croissanter. KringleXpressen.dk sælger Bag for en Sag-kager, hvis overskud går til Børns Vilkårs arbejde med BørneTelefonen.

BørneTelefonen havde sidste år 49.345 rådgivninger med børn og unge – om alt fra forelskelse og venskaber, til mobning, ensomhed og tanker om selvmord.

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik