Anbragte børn og unge henvender sig oftere til BørneTelefonen om psykisk mistrivsel
Børn og unge, der er anbragt, henvender sig oftere til BørneTelefonen om problemer med for eksempel selvskadende adfærd og selvmordstanker, viser ny analyse fra Børns Vilkår.
Når børn og unge kontakter BørneTelefonen, er kærlighed og venskaber begge på top tre over henvendelsesårsager. Anbragte børn og unge har dog i langt højere grad brug for at vende tungere emner. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
Udover samtaler om forholdene på anbringelsesstedet vil anbragte børn i højere grad end ikke-anbragte børn vende psykisk mistrivsel såsom selvmordstanker, selvskadende adfærd og angst. I 2019 handlede 7,2 procent af henvendelserne på BørneTelefonen om selvmordstanker eller -forsøg, mens dette gjaldt for 14,4 procent ud af de i alt 1.875 samtaler med anbragte børn og unge. Samme mønster gør sig gældende med selvskadende adfærd, hvor temaet udgjorde 5,6 procent af alle samtaler på BørneTelefonen i 2019, mens det for samtaler med anbragte børn og unge udgjorde 11,2 procent.
”Den udbredte mistrivsel har store konsekvenser på både kort og langt sigt. Vi ved, at anbragte børn og unge oplever flere skift og overgange i løbet af deres barndom – f.eks. skift af skole, sagsbehandlere og anbringelsessted – og at mange oplever, at der ikke er særligt store forventninger til dem. Vi har som samfund et kæmpe ansvar for at give anbragte børn og unge nogle bedre betingelser for at kunne trives og få en uddannelse,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Børnene oplever overgreb på anbringelsesstederne
En anbringelse er en stor indgriben i et barns liv, og anbringelsen skal altid have til formål at forbedre barnets situation, men det er ikke altid, at det sker.
Mange anbragte børn og unge oplever nedværdigende behandling på deres opholdssteder, og de vil gerne væk derfra, ved vi fra Børns Vilkårs bisidning. Et barn har f.eks. for nylig henvendt sig på grund af et voldeligt overgreb fra et andet barn og ville gerne flytte opholdssted. I sådan en situation hjælper Børns Vilkårs bisidder barnet med at tale med kommunen og nå frem til en løsning.
På BørneTelefonen handler de hyppigste henvendelsesårsager fra anbragte børn og unge også om bekymrende forhold omkring deres anbringelsessted.
-Jeg er blevet anbragt på et opholdssted. Jeg er ikke glad for at være der fordi der slet ikke er noget hjem ved at være der. Folk bander til hinanden, og snakker grimt. De voksne er uhjælpsomme og taler ned til en, og fortæller at man ikke er god nok. Jeg savner virkeligt at bare kunne bestemme min weekend og over mit liv. Min kontaktperson taler grimt om mine forældre og mener de ikke opdrog mig ordentligt, og hun kunne gøre det så meget bedre, fortæller en pige på 17 år.
Også seksuelle overgreb er et tema på BørneTelefonen.
-I plejefamilien var der en dreng, som var lidt ældre end mig.. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men han misbrugte mig (tror jeg). Han “rørte” ved mig, og bagefter skulle jeg røre ved ham (…). Jeg ved at det er forkert, men jeg sagde aldrig stop til ham. Jeg var alt for bange for ham! Jeg kan ikke huske hvornår det begynde, men jeg var meget lille. (…). Jeg vil gerne vide om mine oplevelser var seksuelle overgreb, om jeg burde fortælle min far hvad der skete og om jeg burde mælde “misbruget” til politiet, fortæller en 14-årig pige.
Coronakrisen kan have forværret situationen for anbragte børn
Børns Vilkår har også analyseret de samtaler, BørneTelefonen har haft med anbragte børn og unge under Corona-nedlukningen. Denne analyse viser, at eksisterende problemer hos børnene og de unge kan være blevet forstærket under nedlukningen af landet.
Det kan blandt andet være anbragte børn, der har mistet muligheden for at se deres familie og venner. Nogle har været tvunget til at bo med familier, hvor de trives dårligt. For andre er hverdagen med faste rutiner taget fra dem, og flere har oplevet aflyste møder i kommunen, så deres sag er gået i stå.
En 11-årig pige fortæller, at hun ikke måtte se sin mor under Corona, og hun savner hende. Hun er anbragt i en plejefamilie, som hun er ked af at bo hos. En 18-årig dreng er anbragt på bosted, som han er stukket af fra, da han ikke kunne holde ud at være der. Han har ikke gået regelmæssigt i skole siden 6. klasse, men et møde med kommunen er aflyst, så drengen føler sig helt alene.
Det siger børnene
Pige, 16 år: ”Jeg har boet i plejefamilie i lang tid, og det går helt vildt dårligt der. De får mig til at føle, at jeg ikke gør noget rigtigt, og jeg for også skæld ud for alt, jeg gør, og jeg har aldrig en uge hvor, jeg er glad igennem alle dagene. (…) De ruller øjne af mig, når jeg snakker til dem, og jeg får spydige kommentarer, jeg har det alt i alt bare virkeligt ubehageligt, når jeg er sammen med dem. (…) jeg føler mig hadet og ikke lyttet på. Jeg er gået til min kontaktperson og snakket med hende om det også, men der bliver der heller ikke svaret på nogle af mine spørgsmål, mine plejeforældre laver nogle aftaler med min kontaktperson i kommunen om mig, som jeg ikke får noget at vide om, selvom det er deres pligt at fortælle mig det.”
Pige, 12 år: ”er glad for jeg ikke bor hjem men det er bare det mine forældre prøver hele tiden at få mig hjem:( er så træt af det for jeg tør ikke sige jeg hverken vil se eller kalde dem for mine forældre derfor kalder jeg min plejefamilie for mor og far (…)”