Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Uncategorized: 19-02-2014

Daginstitutioner skal tidligere på banen

Hvis vi mener forebyggelse alvorligt, skal vi starte så tidligt som muligt og der, hvor børn og familier har deres hverdag. Derfor spiller daginstitutionsområdet en fuldstændig afgørende rolle i forhold til af løfte en tidlig indsats og bryde den sociale arv. Det skriver afdelingschef i Børns Vilkår, Helle Tilburg, i et debatindlæg på Altinget.dk.

Af Afdelingschef i Børns Vilkår, Helle Tilburg Jonsen.

66% af alle afgørelser om anbringelser, der i 2012 blev truffet i kommunerne, drejede sig om børn og unge mellem 12 og 17 år, viser tal fra Ankestyrelsen. Tallene er tankevækkende og lægger op til spørgsmålet: Kunne vi som samfund have hjulpet disse børn og unge tidligere?

Den tidlige indsats er først og fremmest vigtig for at give det udsatte barn bedst mulige odds med sig her i livet. Men en investering i børn så tidligt som muligt betaler sig også for samfundet. Det peger flere økonomer på, bl.a. nobelpristageren James Heckman. Hans studier viser, at samfundet får pengene flere gange igen, hvis det investerer i børnenes tidlige liv.

Hvis vi mener forebyggelse alvorligt, skal vi starte så tidligt som muligt og der, hvor børn og familier har deres hverdag. Derfor spiller daginstitutionsområdet en fuldstændig afgørende rolle i forhold til af løfte en tidlig indsats og bryde den sociale arv. Vi skal støtte og uddanne vores pædagoger i vuggestuer og børnehaver til at stille deres faglige ekspertise til rådighed. Og det på en måde, så det er legitimt for forældre at spørge til råds og søge hjælp, før en situation har vokset sig stor og problematisk. Og så skal de have fokus på tegn på mistrivsel hos et barn. Det forudsætter, at de professionelle lige fra uddannelsen er klædt på til at spotte de udsatte børn og at de både tør og føler sig forpligtet til at tage hånd om et udsat barn og hjælpe det videre i systemet, når det skal til. Ikke kun fordi vi skal rent juridisk, men fordi hvis vi ikke handler, er der et barn som svigtes. Et barn som er fuldstændig afhængig af, at vi voksne professionelle som medborgere gør vores pligt. Pligt og faglighed bør gå forud for usikkerhed og tvivl.

Arbejdet med udsatte børn er imidlertid behæftet med gråzoner, der kan gøre det svært at navigere. Derfor er det påkrævet, at pågældende ledelse skaber grundlag for et godt fagligt miljø og niveau, hvor der er plads til at medarbejderne kan dele deres bekymringer, tvivl og iagttagelser i et løbende samarbejde med kollegaer og ledere – og måske andre fagprofessionelle i socialforvaltningen og PPR. Men der skal også handles. Og nogle gange skal bekymringerne videre som en underretning uagtet at man kan være i tvivl. Tvivlen skal altid komme barnet til gode.

Vi skal geares anderledes til en tidlig indsats med barnet i centrum. Skal daginstitutionsområdet for alvor på banen i forhold til den tidlige indsats, kræver det handlekraftige og visionære politikere både på landsplan og i den enkelte kommune, der skaber de rigtige rammer om arbejdet i form af kompetencer, dygtig ledelse og tværfaglighed. Der er nok at tage fat på – lad os blive bedre til at tage hånd om de små tegn, før de vokser sig til store problemer. Hvad venter vi på?

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik