Daginstitutioner skal tidligere på banen
Hvis vi mener forebyggelse alvorligt, skal vi starte så tidligt som muligt og der, hvor børn og familier har deres hverdag. Derfor spiller daginstitutionsområdet en fuldstændig afgørende rolle i forhold til af løfte en tidlig indsats og bryde den sociale arv. Det skriver afdelingschef i Børns Vilkår, Helle Tilburg, i et debatindlæg på Altinget.dk.
Af Afdelingschef i Børns Vilkår, Helle Tilburg Jonsen.
66% af alle afgørelser om anbringelser, der i 2012 blev truffet i kommunerne, drejede sig om børn og unge mellem 12 og 17 år, viser tal fra Ankestyrelsen. Tallene er tankevækkende og lægger op til spørgsmålet: Kunne vi som samfund have hjulpet disse børn og unge tidligere?
Den tidlige indsats er først og fremmest vigtig for at give det udsatte barn bedst mulige odds med sig her i livet. Men en investering i børn så tidligt som muligt betaler sig også for samfundet. Det peger flere økonomer på, bl.a. nobelpristageren James Heckman. Hans studier viser, at samfundet får pengene flere gange igen, hvis det investerer i børnenes tidlige liv.
Hvis vi mener forebyggelse alvorligt, skal vi starte så tidligt som muligt og der, hvor børn og familier har deres hverdag. Derfor spiller daginstitutionsområdet en fuldstændig afgørende rolle i forhold til af løfte en tidlig indsats og bryde den sociale arv. Vi skal støtte og uddanne vores pædagoger i vuggestuer og børnehaver til at stille deres faglige ekspertise til rådighed. Og det på en måde, så det er legitimt for forældre at spørge til råds og søge hjælp, før en situation har vokset sig stor og problematisk. Og så skal de have fokus på tegn på mistrivsel hos et barn. Det forudsætter, at de professionelle lige fra uddannelsen er klædt på til at spotte de udsatte børn og at de både tør og føler sig forpligtet til at tage hånd om et udsat barn og hjælpe det videre i systemet, når det skal til. Ikke kun fordi vi skal rent juridisk, men fordi hvis vi ikke handler, er der et barn som svigtes. Et barn som er fuldstændig afhængig af, at vi voksne professionelle som medborgere gør vores pligt. Pligt og faglighed bør gå forud for usikkerhed og tvivl.
Arbejdet med udsatte børn er imidlertid behæftet med gråzoner, der kan gøre det svært at navigere. Derfor er det påkrævet, at pågældende ledelse skaber grundlag for et godt fagligt miljø og niveau, hvor der er plads til at medarbejderne kan dele deres bekymringer, tvivl og iagttagelser i et løbende samarbejde med kollegaer og ledere – og måske andre fagprofessionelle i socialforvaltningen og PPR. Men der skal også handles. Og nogle gange skal bekymringerne videre som en underretning uagtet at man kan være i tvivl. Tvivlen skal altid komme barnet til gode.
Vi skal geares anderledes til en tidlig indsats med barnet i centrum. Skal daginstitutionsområdet for alvor på banen i forhold til den tidlige indsats, kræver det handlekraftige og visionære politikere både på landsplan og i den enkelte kommune, der skaber de rigtige rammer om arbejdet i form af kompetencer, dygtig ledelse og tværfaglighed. Der er nok at tage fat på – lad os blive bedre til at tage hånd om de små tegn, før de vokser sig til store problemer. Hvad venter vi på?