Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder
Uncategorized:

Børn er ikke møbler, man kan afhente!

Af Bente Boserup, chef for BørneTelefonen
Debatindlæg bragt i Politiken den 22. marts 2014

”Så løber vi ud af opgangen – jeg har aldrig løbet så hurtigt i hele mit liv. Politimanden jagter min søster og mig rundt i gården. Dem vi kender ser det – det er ydmygende. Min søster græder helt vildt meget. Først prøver han at få os til at gå med. Da vi så ikke vil det, truer han os: ”Jeg tager jer under hver arm og så går jeg.” Han truer os rigtig meget med det, og så ender det med, at jeg skubber til ham. Jeg spørger ham, om han ikke har nogen børn, og om han ville gøre det mod dem. Sådan står vi – og mors veninde spørger, om hun må komme over og holde om os. Men så truer han med at anholde hende, hvis hun overhovedet træder nærmere. Der er kommet to politibetjente mere. De har pistoler i bæltet. Så nu er der tre betjente.”

Fortællingen stammer fra Sarah på i dag 20 år. Hun var 8 år, da hun og hendes søster blev hentet af politiet for at gennemtvinge samvær med deres far. De har valgt at være anonyme af hensyn til deres familier, men deres oplevelser er rigtige nok – de har fortalt om dem til Børns Vilkår i håbet om at sætte en stopper for fogedafhentninger af børn.

Ingen børn bør udsættes for det samme som Sarah og hendes søster, men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud. 162 børn blev i de tre første kvartaler af 2013 hentet af fogeden, socialarbejdere eller politiet, fordi forældrene ikke kunne overholde aftaler om samvær.  Det viser nye tal fra Domstolsstyrelsen, som også konkluderer, at tallet er firedoblet siden 2007.  Det er yderst alarmerende, og vi har som samfund et ansvar for at stoppe det.

Børns Vilkår har udover Sarah og søsteren været i kontakt med flere børn, der er blevet hentet af fogeden. Alle som en fortæller de, at det er en voldsom oplevelse. Nogle gange – som i Sarahs tilfælde – tropper politiet op med pistoler i bæltet og slæber børnene ud af deres hjem. Det hjem, som burde være et ’helle’, men som kommer til at danne rammen om et voldsomt overgreb, der kan give varige mén. Børn oplever, at de ikke kan føle sig trygge nogen steder, for: Hvornår kan det ske igen? I skolen? Til fodbold? Det er den slags bekymringer, der kan give ondt i maven og trykken for brystet.
Hvad skal der ske? I Norge afviser myndighederne at hente børn ved fogedens hjælp. Det samme burde gøre sig gældende her i landet, og vi bør ændre retsplejeloven, så myndigheder ikke kan gennemtvinge samvær med fogedens hjælp. Børn er ikke møbler, som kan afhentes på samme måde, som man gør med ubetalte sofaer.
Vi bør i stedet forebygge nogle af de højspændte konflikter, ved at gøre skilsmisser til et samfundsansvar. Forældre, der gennemgår en skilsmisse, bør sikres rådgivning på et meget tidligt tidspunkt i skilsmissen. På den måde kan vi lettere forebygge, at den personlige krise, en skilsmisse ofte udløser, ikke svækker dømmekraften med hensyn til barnets behov. I de tilfælde, hvor samarbejdet mellem mor og far alligevel kører af sporet, bør de kunne få hurtig og effektiv hjælp til afgørelser i Statsforvaltningen. De lange sagsbehandlingstider skal med andre ord nedbringes, sådan så barnet ikke befinder sig i midten af en højspændt konflikt i længere tid end højst nødvendigt.
Hvis der alligevel er problemer med at gennemføre samvær, bør overtrædelse af aftaler om samvær udelukkende straffes med bøder til forældrene fremfor at tage barnet som gidsel. Mor og fars problemer kan aldrig blive barnets ansvar.
Hverken Sarah eller hendes søster ser i dag deres far, og de får det skidt, når de ser uniformerede betjente.
”Før hændelsen så var det nogle, der hjælper og passer på os. Sådan er det ikke længere. Jeg synes, det på alle mulige måder er for dårligt, at fogeden kan komme og hente børn med tvang,” fortæller Sarahs lillesøster.
”Hvis jeg var blevet lyttet mere til og ikke var blevet tvunget ud i noget, ville jeg måske i dag have haft kontakt med min far,” slutter hun.
Sarah og hendes søster har valgt at være anonyme af hensyn til deres familie, men navne og identitet er kendt af Børns Vilkår.