Myndighederne tager ikke hånd om skilsmissekonflikter
Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
”Min mor og far har krig, og jeg kan ikke mere, og nu må jeg ikke se min far. Jeg tænker på det hele tiden. Jeg kan ikke være i skole, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre (…) Det går ud over mig, at de skændes og jeg har sagt til min mor, at hvis jeg ikke må se min far, begår jeg selvmord.”
Pigen, som har kontaktet BørneTelefonen hos Børns Vilkår, er ikke alene om at være voldsomt klemt mellem mor og far. 10-13 pct. af alle skilsmissebørn i Danmark lever med, at konflikterne mellem forældrene er så indædte, at de gentagne gange havner i statsforvaltningen, byretten, landsretten eller fogedretten. Antallet af såkaldte højkonfliktsager gennem en lang årrække har ligget nogenlunde stabilt.
Det dokumenterer en forskningsgennemgang af data, undersøgelser og statistikker over familieretlige konflikter, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, netop har gennemført. Gennemgangen viser også, at antallet af højkonflikt-skilsmisser har været konstant i mange år. Forældreansvarsloven, der bl.a. blev indført i 2007 for at mindske konflikterne mellem forældrene, er dermed kommet til kort i denne sammenhæng.
Bag tallene gemmer sig børn, der lider under såvel forældrenes skilsmissekonflikt som myndighedernes håndtering af den. Beskyldninger om seksuelle overgreb, omsorgssvigt og vold fyger gennem luften. Ofte har en eller begge forældre problemer som misbrug eller psykisk sygdom og sårbarhed. Sagerne behandles som regel af flere myndigheder i flere instanser og der er meget sparsomt samarbejde mellem myndighederne.
Nogle gange modarbejder systemerne hinanden. Der er tilfælde, hvor Statsforvaltningen har truffet en afgørelse om samvær hvorefter kommunen vælger at anbringe barnet – på baggrund af en bekymring for eksempelvis vold eller seksuelle overgreb. Tragedien er, at helt små børn, der har mødt over 30 forskellige offentlige personer i deres liv, ikke bliver hjulpet ud af minefeltet af konflikter. Vi kan se børn, der udvikler alvorlige traumer, og selv da griber ingen ind og sikrer barnet rammerne for en tryg opvækst.
Det system, der skulle være velfærdsstatens sikkerhedsnet under børnene, fastholder dem i stedet i en situation med stridende forældre, omsorgssvigt og uafklarede spørgsmål. Nogle gange i årevis og til stor skade for børnenes udvikling og trivsel.
Den varslede revision af forældreansvarsloven er en nødvendig anledning til at geare myndighederne til større fokus på at hjælpe børnene fremfor forældrene i disse sager. Fra det øjeblik, forældre i højkonflikt kontakter Statsforvaltningen ser vi gerne, at familien får hjælp af hold af specialister, der på tværs af sektorer og faggrænser kan skabe et bedre udgangspunkt for at træffe afgørelser, der hjælper barnet. Barnet må ikke blive kastebold mellem instanser, men i stedet skal holdet gå grundigt til værks og gøre det rigtige lige fra starten med én ansvarlig sagsbehandler ved roret og en bisidder ved barnets side, der er neutral i konflikten og som skaber tryghed og overskuelighed.
På den måde ville vi i højere grad end i dag kunne forebygge, at børn svigtes i skilsmisser af såvel deres forældre som af de myndigheder, der burde beskytte dem . Det ville kunne betale sig såvel menneskeligt – men også økonomisk i form af færre udgifter til sagsbehandling uden ende.
Børn og unge skal hjælpes – støt her!