Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Uncategorized: 09-03-2018

Guide til forældre: Sådan taler du med dit barn om Ubådssagen

Mand set bagfra sidder ved siden af og kigger på lyshåret dreng

5 gode råd til at tale med dit barn

 

  1. Tal med børnene
    Det er så godt som umuligt at undgå, at børnene støder på medieomtale af ubådssagen eller overhører samtaler om det, der er sket. Hvis vi undgår at tale med børnene om det ubærlige, efterlader vi dem med forklaringer og fantasier, der kan være endnu værre. Det værste er ikke, det vi ved – men det, vi ikke ved.

 

  1. Lyt
    Lyt til, hvad barnet har hørt og læst, inden du begynder at komme med forklaringer. Dit barn kan have brug for at komme af med sin bekymring og frygt for, hvad der er sket.

 

  1. Vær ærlig og konkret
    Især lidt større børn får mange informationer. Derfor skal du hjælpe dem med at sortere i de informationer, de får. Spørg til, hvad dit barn helt konkret har læst eller set og hvad barnet bliver bekymret for. Gå evt. ind på nettet sammen med barnet og se, hvad barnet helt konkret har læst. Tag barnets følelser alvorligt og svar så ærligt og konkret som muligt på spørgsmål.

 

  1. Anerkend og tag hånd om barnets frygt
    Nogle børn er måske bange for, at de selv kan risikere, at en mand tager dem – eller at deres mor bliver fanget og slået ihjel. I sådan en situation er det vigtigt at vise og fortælle børnene, at du som forælder vil gøre alt, hvad du kan for at passe på dig selv og dine børn.Og husk, du kan tale om alt, men det er ikke alt, vi kan forstå. Så det er ok at sige til dit barn, at du ikke kan forstå, at nogen kan gøre sådan noget som at slå en kvinde ihjel og save hende over bagefter.

 

  1. Skærm de små børn
    Børn under 6 år kan skærmes fra at se og høre voldsomme nyheder. Kommer de alligevel til at se eller høre noget, så giv barnet en meget enkel forklaring på, hvad der sker. At en mand har slået en kvinde ihjel, men sådan gør mennesker ikke normalt.

 

Gode råd til børn

 

  1. Tal med voksne
    Når der sker sager som denne, bliver vi alle sammen bange. Det er ikke flovt. Tal med dine forældre eller andre voksne, om det, du er bange for. Spørg om det, du ikke forstår.
    Det værste er at gå rundt med fantasier. Det værste er det, vi ikke ved.

 

  1. Se nyheder sammen med de voksne – ikke alene
    Undgå at nyheder alene, men aftal at se det sammen med en voksen. Så kan I sammen tale om det, der sker. Og du kan få forklaringer på det, du ikke forstår, eller som du bliver bange for.

 

  1. Uhyggelige drømme
    Hvis du har svært ved at sove eller drømmer uhyggelige drømme, så aftal, at du kan sove sammen med dine søskende eller dine forældre. Det skal nok gå over igen.

 

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik