Vil du være en lyttende voksen for børn og unge, der føler sig alene med deres problemer?

Hele døgnet igennem rækker børn og unge ud til BørneTelefonen og HØRT. Som frivillig rådgiver er du en afgørende støtte for dem, der har fundet modet til at tale om det, der er svært – hvad enten det handler om kærlighed, venskaber eller vold i hjemmet.

Nogle har blot brug for en voksen, der har tid og vil lytte. Andre har behov for akut hjælp.

Vær med til at starte noget nyt og meningsfuldt
I rådgivningen i Aalborg bliver du en del af starte et meningsfuldt og fagligt, frivilligt fællesskab op i vores egne lokaler. Det er et helt særligt fællesskab, og du kommer til at hjælpe os med at besvare de mange henvendelser, vi får på chat og sms.

Børn og unge har især brug for os i aftentimerne. Derfor har vi til en start åben onsdag, torsdag og fredag aften fra 19-23, fordi vi ved, der er særligt brug for vores hjælp og støtte netop der. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du kan se dig selv tage dine vagter i disse tidsrum.

Vil du være frivillig?

Vi søger lige nu dygtige og engagerede frivillige, der har lyst til at rådgive børn og unge på BørneTelefonen og HØRT.

Dine primære opgaver bliver:

  • At rådgive børn og unge fra vores lokaler i Aalborg på telefon og chat. 
  • At rådgive børn og unge ud fra Børns Vilkårs børnesyn og rådgivningsprincipper.
  • At lytte til de børn og unge der har fundet modet til at henvende sig til BørneTelefonen og HØRT.
  • At give børn og unge overblik over deres egne rettigheder, ressourcer og handlemuligheder. Sådan kan du være med til at styrke deres handleparathed.

Vi forventer, at du:

  • Er fyldt 21 år.
  • Forstår og taler dansk.
  • Har en børnefaglig uddannelse på bachelorniveau, eller er godt i gang med en.
  • Har erfaring med at arbejde med børn og unge, fx fra en institution, skole eller udlandsophold.
  • Kan afsætte 8 timer om måneden til at rådgive.
  • Du kan tage en eller flere vagter ad gangen af 4 timer.
  • Kan tage vagter i aftentimerne.
  • Deltager i et obligatorisk rådgivningsfagligt grundforløb, som består af e-læring og to fysiske kurser.
  • Kan deltage i fagligt opkvalificerende kurser løbende.

Vi tilbyder dig:

  • Grundig oplæring og værktøjer der klæder dig på til at rådgive børn og unge.
  • Et trygt rum, hvor der altid er en frivilligkoordinator til stede for at sparre med dig om samtalerne.
  • Gode forhold med stort fokus på sociale og faglige arrangementer.
  • Muligheden for at tage vagter hjemmefra på chat. Læs mere om Hjemmerådgivningen her.
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling.
  • Opdateret viden og indblik i, hvad der aktuelt rører sig hos børn og unge.
  • Delvist handicapvenlige forhold: Der er elevator op til lejemålet og man kan bevæge sig rundt i kørestol. Toiletbesøg kræver dog at man kan gå et par skridt, da der desværre ikke er handicaptoilet i bygningen.
  • Mulighed for at tage en børnerådgiverforløb på VIA University College i Aarhus. Læs mere her.

Jeg havde længe haft BørneTelefonen i radaren, men jeg var ikke sikker på, om jeg var dygtig nok eller helt klar til det. Men så for et års tid siden var der bare et eller andet, der gjorde, at jeg tænkte, nu giver det mening.

Og lige siden jeg startede, har det bare været rigtig givende, og jeg har kunnet drage mange paralleller herfra til mit arbejde.

Casper, frivillig på BørneTelefonen
Mørkhåret mand kigger ind i kameraet

Andet frivilligt arbejde

BørneTelefonens hjemmerådgivning

Rådgiv børn og unge via sms og chat – og fra dit eget hjem.

BørneTelefonens brevkasse

Arbejd hjemmefra og besvar børn og unges breve til BørneTelefonens brevkasse.

ForældreTelefonen

Ved at hjælpe de voksne som er tættest på børnene, hjælper du også de børn og unge, som har brug for det.