Vær med til at starte Børnetelefonen i Nordjylland

Nu åbner Børns Vilkår og BørneTelefonen et kontor i Aalborg!
Det betyder, at du får mulighed for at være blandt de første i et fagligt, frivilligt fællesskab i Nordjylland.
Og der er brug for dig og andre børnefaglige nordjyder. For hver dag rækker børn og unge ud til BørneTelefonen og HØRT. Fælles for dem er, at de har brug for en hånd. En hånd, der støtter, trøster og holder fast i dem, når livet føles tungt.
Som frivillig rådgiver bliver du en vigtig del af et stærkt fællesskab, hvor vi lytter, støtter og er der for dem, der har brug for det.
Du får grundig oplæring, løbende faglig sparring og ikke mindst et meningsfuldt fællesskab med andre engagerede frivillige.
Samtalerne kan handle om alt fra den første forelskelse og venskaber til vold og mobning. Men uanset emnet, er du aldrig alene. Vi hjælper hinanden – og gør en forskel, én samtale ad gangen.
Vil du være med?
Så send os en ansøgning

BørneTelefonen er ikke bare er en telefonlinje. Vi taler også med børn via breve, sms og chat, og vi driver også HØRT, der er henvendt til unge – og ForældreTelefonen, der er henvendt til voksne omkring et barn.
De fleste af vores frivilligroller kræver, at du har en børnefaglig uddannelse eller er i gang med en.




