RAPPORT
Børn under radaren
Børn af forældre med psykisk sygdom går under radaren.
De er særligt sårbare og har større risiko for at mistrives og få det svært senere i livet. Alligevel bliver alt for mange stadig overset og får ikke den hjælp, de har brug for.
Der er et stort potentiale for at spotte børnene langt tidligere, end vi gør i dag. Der er brug for, at vi reagerer på børns mistrivsel, og at vi bruger det som afsæt for den rette hjælp.
Amalie på 19 år fortæller om at vokse op med en forælder med psykisk sygdom:
Det er mest min mors diagnose, der har påvirket mig, med at man aldrig vidste, hvad for en person, man kom hjem til efter skole. Man vidste ikke, om man ville komme hjem til en, der var mega glad, eller en der stod med armene over kors og var mega sur på en over et eller andet åndssvagt. Så det var sådan lidt som at gå på æggeskaller, når man kom hjem fra skole.
Amalie, 19 år
Vores registeranalyse viser, at der er store forskelle i livsforløb for børn af forældre med psykisk sygdom. Kendetegnende for de børn, der klarer sig dårligt, er bl.a. at de har haft højt fravær og lav trivsel i skolen. De pejlemærker er derfor vigtige at reagere på.
Vi skal have et langt mere systematisk fokus på børn af forældre med psykisk sygdom, både når det gælder opsporing og den støtte, der kan være afgørende for en fremtid i trivsel.
LÆS RAPPORten her
Børn under radaren
Læs mere om, hvorfor børnene ikke bliver opsporet i tide, og hvordan de bedre kan få den støtte, de har brug for.
Børns Vilkår anbefaler
1. Spørg til børnene
Det skal gøres obligatorisk, at sundhedspersonale i voksenpsykiatrien og almen praksis ved indlæggelse, behandling eller konsultation af voksne med psykisk sygdom systematisk afdækker, om patienten har omsorgsansvar for børn under 18 år, og kommunen underretter, hvis der er bekymring for barnets trivsel og udvikling. Dette bør understøttes af nationale faglige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
2. Systematisk pårørendevejledning med børn som særlig målgruppe
- Børn af forældre med psykisk sygdom skal anerkendes som en særlig målgruppe og få information om – og adgang til – pårørendevejledning.
- Kommuner og regioner skal lave faglige vejledninger for, hvordan sundhedsfagligt personale kan opspore og hjælpe børn af forældre med psykisk sygdom.
3. Adgang til behandling og pårørendevejledning for børn, hvis forældre er ramt af psykisk sygdom
- Alle kommuner skal tilbyde gratis og lettilgængelig pårørendevejledning til børn af forældre med psykisk sygdom.
- Det skal indskrives i lovgivningen, at børn af forældre med psykisk sygdom skal have ret til hjælp uden forældrenes samtykke.
4. Styrk den tidlige indsats i skolen
- Alle kommuner skal sikre, at børn af forældre med psykisk sygdom bliver en særlig målgruppe i skolens tidlige opsporings- og fraværsindsats.
- Skoler skal systematisk anvende data om fravær og trivsel til at identificere børn, der kan være påvirket af psykisk sygdom i hjemmet, og sikre tæt samarbejde med PPR og kommunen.
- Folketinget skal fastsætte en national standard for fraværsregistrering og tidlig opfølgning, så tidlige tegn på mistrivsel hos børn af forældre med psykisk sygdom ikke overses.
Anbefalinger fra unge med forældre med psykisk sygdom
1. Giv os et sprog, så vi kan tale om det
Børn har brug for et sprog for at forstå og tale om det at have en forælder med psykisk sygdom. Uden et sprog bliver det svært at forstå og åbne op om, hvad det betyder at være barn i en familie med psykisk sygdom. Pårørendeindsatser, fx i psykiatrien, bør ikke kun handle om forældres symptomer, men også om hvad sygdommen betyder for familien og for barnets trivsel.
2. Giv os et fællesskab, så vi kan se, vi ikke er alene
Det hjælper at møde andre i samme situation. Fællesskaber gør, at børn opdager, at de ikke er alene – og at de følelser, de har, er normale. Det mindsker den ensomhed, der kan opstå ved at føle sig anderledes.
3. Giv os voksne, der tager ansvar for vores situation
Det skal ikke være børnenes eget ansvar at finde hjælp eller træffe beslutninger i forhold til deres situation. Der skal være voksne, der tager initiativ og sikrer, at der bliver handlet på barnets situation – på tværs af skole, sundhedsvæsen og psykiatri.
4. Nedbryd fordommene – spørg til børnene
Når flere omkring barnet ved, hvad der foregår i familien, bliver byrden lettere at bære. Men det kræver, at fordommene bliver nedbrudt, og at omgivelserne får et sprog til at tale om psykisk sygdom.
Jeg ved, at de vidste, at jeg ikke trivedes, men jeg ved ikke, om de vidste hvorfor […] Det gik dårligt, også i takt med, at min far fik det dårligere. Men det var ikke noget, jeg blev spurgt ind til
Ask, 20 år, barn af forælder med psykisk sygdom
I samarbejde med
Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond har i flere år arbejdet for at forbedre vilkårene for børn, der vokser op med forældre med psykisk sygdom. Det har vi gjort i tæt samarbejde med en lang række vigtige aktører på området – og ikke mindst med børn og unge selv. En særlig tak skal lyde til Center for Pårørende i Region Nordjylland, Psykiatrifonden, professor Anne Thorup og lektor Anne Ranning for deres store bidrag.