Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Hej, hvem holder øje med om en samværsordning, som er blevet besluttet i en høring, bliver overholdt? Hvad er farens rettigheder hvis de aftaler, som er afgivet og besluttet i retten, ikke bliver overholdt af moren? Begge forældre har delt forældremyndighed. Hvor kan man søge hjælp? Skal man igennem hele møllen igen med advokat, familieretshuset, retten?
Tak for hjælpen!

Svar fra Børns Vilkår

Kære forælder til børn på 9-12 år,

Du har ikke skrevet noget om, hvordan barnet, det omhandler, generelt trives i sin dagligdag eller hvilken samværsordning I har, eller hvordan denne fungerer. Jeg kan derfor ikke give en mere konkret rådgivning til jeres barn.

Der kan være mange gode grunde til, at aftaler om udlevering ikke bliver overholdt, eksempelvis når børn har svært ved at håndtere skiftet mellem deres to hjem. I sådanne tilfælde kan mange børn have stor gavn af at opleve, at deres forældre kan tale sammen om barnets trivsel og tale med barnet om den ordning, der er lavet. Børn der eksempelvis oplever, at forældrene  sammen finder måder, de kan lette overgangene for barnet, vil ofte have lettere ved at bo to steder.

Det er altid gavnligt for børn at opleve, at forældrene kan samarbejde, og er i stand til i fællesskab, at søge veje der sikrer, at kontakten med begge forældre bevares. Forældre kan få hjælp til at blive bedre til at samarbejde, eksempelvis ved at indgå i konfliktmægling, hvilket udbydes af både private og offentlige aktører. En sådan indsats vil dog kræve, at begge forældre indvilliger i en sådan form for hjælp. Her kan det nogen gange være gavnligt at involvere nogen fra sit private netværk, der kan kontakte den anden part og motivere til forandring. Én der kender barnet og som er i stand til at holde fokus på, hvad der er bedst for barnet, og som vil kunne præsentere formålet med en sådan indsats.

Det vil således i mange tilfælde være gavnligt at gå andre veje end via domstolene.

Hvis en samværsordning ikke bliver overholdt, kan man få Familierettens hjælp til at få sit barn udleveret. Dette kaldes en tvangsfuldbyrdelse.

Man skal kontakte Familieretten for at få hjælp til udlevering, og der vil være fokus på, at udlevering sker så skånsomt som muligt for barnet.

Når børn har nået en vis alder og modenhed, vil Familieretten dog ofte først inddrage barnet via en børnesamtale.

Man skal gå ind og oprette en sag på minretssag.dk, og I vil herefter blive indkaldt til møde med fokus på at hjælpe jer med at indgå et frivilligt forlig. Hvis dette ikke lykkes, kan der udskrives dagbøder til den forælder, der ikke udleverer barnet.

Du kan læse mere om proceduren inde på Danmarks domstoles hjemmeside, og det er også via deres hjemmeside, at der findes et link til at opstarte en retssag.

Jeg håber, at I finder den rette løsning for jeres barn.

De bedste hilsner,

SkilsmisseBrevkassen

Del denne side:

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik