Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Barn i mistrivsel

Jeg er mor til 3 børn, på 10, 8 og 6 år. Vi blev skilt for 2 år siden og har haft en 7/7 deleordning. Siden sommerferien har min datter på 8 år haft det rigtig svært. Hun har ondt i maven og kvalme hver dag, hvilket gør at hun flere gange om ugen ikke er i skole eller bliver sendt hjem. Vi har heldigvis en god dialog med både egen læge og skolen, hvilket gør at vi kan udelukke sygdom og mobning som årsag.
Samarbejdet mellem min eksmand og jeg har været svært siden skilsmissen. Det var mig der valgte at blive skilt, hvilket har efterladt ham med en følelse af at være svigtet. Det har skabt en meget negativ stemning, men vi har forsøgt ikke at lade det fylde foran børnene. Det har dog medført at vi, i en lang periode, kun har haft kontakt via sms, da børnene har skiftedag mandag hen over skoledagen.
Men i forbindelse med min datters mistrivsel har vi begge virkelig gjort os umage og arbejdet med samarbejdet. Vi har ses til fødselsdag og aftensmad, hvilket har været positive oplevelser for børnene.
Men vi står stadig med en pige der har det dårligt – næsten hver dag.
Jeg har forsøgt at åbne en dialog omkring vores deleordning, da hun måske vil have gavn af en fast base. Men det er en rigtig svær samtale at have, da mit eneste argument for at hun skal være mere hos mig er, at jeg virkelig kan mærke på hende, at hun har brug for sin mor. Den samme følelse har min eksmand og han ønsker derfor også at en anden deleordning bliver med fast base hos ham.
Vi står med andre ord i en situation hvor vi ikke kan komme videre og hvor vi mangler konkret råd til, hvad vi kan gøre for vores datter. Hun er i fokus og det er hendes trivsel vi gerne vil tage ansvar for. Har I erfaringer eller råd som kan hjælpe os videre?

Svar fra Børns Vilkår

Kære mor til børn på 6, 8 og 10 år,

8 år og med mavepine er desværre et genkendeligt tema for mange børn i dag. Men hvor er det godt at høre, at både du og hendes far holder fokus på hende, og at I begge bestræber jeg på et godt samarbejde. Jeg kan læse, at I allerede har forsøgt meget for at finde årsagen til mavepinen.

Det er svært at vide, hvad mavepinen kommer fra, og måske er I nødt til sammen at tale med hende om, hvorvidt hun ønsker ændringer i 7/7 ordningen. Måske er det for længe at vente 7 dage på at se den forælder, hun ikke er sammen med. Måske har hun brug for mere telefonisk kontakt med jer, eller et besøg midt i ugen kan hjælpe? Hvis I vælger den model, så er det selvfølgelig vigtigt, at I begge er klar på, at hun måske ønsker mere tid med den anden forælder lige nu. Det må I ikke bebrejde hende, men begge bakke hende op i. Hvis I ikke er indstillede på det, er det måske en bedre ide at benytte Familieretshuset.

I skal overveje, hvad det kan betyde for hende og hendes søskende, hvis hun får en fast base, og de to andre børn fortsætter i 7/7 ordningen. Hvordan vil det være for de andre børn, og hvad med deres fælles relation?

Måske kan det handle om noget helt andet end jeres skilsmisse? I har talt med både skolen og lægen, men måske er det noget helt andet der driller? Måske synes hun, der er noget andet ved skolen eller SFO som er svært og giver mavepine. Måske er hun bange for en af de andre elever, eller skoledagene er for lange? Måske ved jeres datter det ikke selv, og har svært ved at sætte ord på, hvad der driller.

En anden løsning kunne være, at få en voksen til at tale med hende, -uden jer. En som er uvildig, hvor hun ikke skal tage hensyn til den voksnes følelser, men hvor hun måske kan tale om tingene på en helt anden måde. Det kan være, at det er lettere for hende at fortælle om det svære til en fremmed, da hun formentlig ikke ønsker at gøre sine forældre kede af det, men prisen er desværre, at hun selv bliver ked af det, og får mavepine.

Med hensyn til dit og din datters fars samarbejde, vil min opfordring være, at I fortsætter det gode arbejde med at sætte jeres datter i centrum. Glæd jer over, at hun har to forældre, som elsker hende meget højt. Husk altid at tale positivt og anerkendende om hinanden foran børnene. Det er måske det allervigtigste for børn, som vokser op med skilte forældre.

Hvis du har lyst, er du altid velkommen til at kontakte ForældreTelefonen. Mange har glæde af, at få talt om de bekymringer de går med. Og du må gerne ringe mere end en gang.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik