Far er flyttet 30 km væk
Kære brevkasse.
Jeg er mor til en dreng på 5 og en pige på 3. Deres far og jeg gik fra hinanden i januar. Heldigvis et godt brud. Et brud vi var enige om.
Jeg valgte at flytte og fik en lejlighed 200 m fra vores daværende hjem som far blev i. Hvilket betød at vi altid bare lige ku gå forbi og vores søn kunne altid lige cykle derhen. Vi bor i sådan et boligforeningskvaeter så der er ingen store veje. Det var helt perfekt.
Den lille reagerede lidt på bruddet men min søn ikke. Og det tænkte vi jo bare var dejligt. Vi havde dem 7/7. Vores datter var forvirret og kunne aldrig finde ud af hvornår hun sku hjem til far eller mor. Det var synd. Vi mente derfor det ville være godt for dem at få en fast base. Så det blev sat i værk den 3.oktober. bla fordi far nu havde fået en lejlighed 30 km i samme by som sit arbejde. Børnene skulle så derud hver anden weekend.
Det fungere fint men nu begynder vores søn at reagere. Han er ked af hans far er flyttet. Han sir ofte. Min far bor ikke i (vores by) mere. Når jeg spør om han er ked af det og syntes det er træls sir han ja og virker trist. Havde gør jeg for at få ham bedst muligt igennem det?
(Brevet er blevet anonymiseret af redaktionen)
Lad barnet se far lidt oftere
Kære mor til to
Det lyder som, om I har haft de bedste intentioner i forhold til at give børnene en fast base. Det er rigtig godt, men det kan lyde som en stor forandring for børnene. Først at have deres far fuldtid, til hver anden uge, til nu kun at se ham hver anden weekenden– især for jeres søn. Det ville have været bekymrende, hvis han ikke havde reageret på at være sammen med sin far så meget mindre end han har været vant til.
Sådan en stor forandring i hans liv, gør ham naturligvis trist, forvirret og sikkert også fuld af et savn, som han kan have svært ved at vide, hvad han skal gøre med. Han kan genfortælle det, der er meget konkret for ham – nemlig at ”far ikke bor i jeres by mere”. Når han siger dette ofte, så kan det være fordi det fylder meget i ham.
Min tanke er, om I måske også kan gøre forandringen lidt mindre for ham ved, at han ser far lidt oftere. Dette forslag betyder ikke, at børnene skal flyttes yderligere frem og tilbage imellem jer, men at far måske kan komme til dem i den uge, hvor han ikke har dem i weekenden. De praktiske omstændigheder omkring det kan I måske finde ud af at løse.
Måske kan han lave noget med dem efter børnehave og aflevere dem hjemme hos dig. Måske kan han være sammen med dem i deres hjem hos dig, og du kan blive lidt længere på arbejdet eller se veninderne den dag. Her må I se, hvad I kan finde ud af, men tanken med det er, om I måske kan finde en lidt blidere overgang for jeres søn, som kan gøre situationen lidt lettere for ham.
I kan måske også lave en fast rutine om at skype eller på anden vis være i kontakt med far, således at børnene kan se ham og se, at han stadig er der.
Børnene vil reagere med savn og tristhed, når de ikke længere har den adgang til jer begge, som de havde før. Det bliver selvfølgelig lettere for dem efterhånden, som de vænner sig til den nye situation, men indtil da vil det handle om for dig at se deres reaktioner, rumme deres savn og sætte ord på det for dem, præcis som du også beskriver du gør.
De bedste hilsner fra
SkilsmisseBrevkassen
Kommentarer
Comments are closed.