Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Har man som bopælsforældre mere ret/krav på at have konfirmationsdagen?

Vi får snart konfirmationsdatoen for vores ældste datter. Det er om to år men da der skal bestilles sted er vi nødt til at tage stilling til om vi skal holde en eller to konfirmationer.
Vi har meget forskellige meninger om fx. festens størrelse og budget hvor jeg ikke har de samme økonomiske muligheder. Vi har været skilt i 6 år. Jeg er bopælsforældre og vi har en 10-4 ordning. Har jeg en større ret til selve konfirmationsdagen hvis den nu bliver i hans weekend?

Svar fra Børns Vilkår

Kære Forælder

Det er rigtig godt at du forholder dig til din datters konfirmation i god tid, og det er forståeligt at det er noget der fylder. Det er en meget stor begivenhed både for jeres datter og jer som forældre, når hun skal konfirmeres.

Det er en rigtig god idé at tage en snak med din datter omkring hendes ønsker for sin konfirmation og være nysgerrig på hvad der ville fungere godt for hende. Det er helt forståeligt og naturligt, at i begge ønsker at fejre jeres datter og dele den store dag med hende, og hvis I kan blive enige, kan I overveje om I skal holde festen sammen.

Hvis I ikke kan blive enige, og ender med at holde to forskellige fester, skal I snakke med jeres datter om hvordan hun vil foretrække at det bliver arrangeret, så hun også får den konfirmation hun drømmer om. I må prøve at rette jeres fokus på jeres datter, da det ville være synd hvis jeres uenigheder skulle overskygge dagen og påvirke jeres datter negativt.

I forhold til dit spørgsmål omkring, om du har mere ret til selve konfirmationsdagen som bopælsforælder, er svaret nej. Det er den forælder som har samvær på selve dagen, der har ret til konfirmationsdagen.

Hvis der stadig opstår uenighed omkring selve dagen, kan man som bopælsforælder, ansøge om bortfald af den anden forælders samvær på konfirmationsdagen ved Familieretshuset. Familieretshuset tager som udgangspunkt ikke stilling til enkeltstående ændringer i aftalt samvær, så det er ikke sikkert de vil behandle ansøgningen. Hvis Familieretshuset vælger at behandle ansøgningen, kan I forvente, at jeres datter vil blive indkaldt til en børnesamtale, så Familieretshuset kan høre hendes ønsker til, hvor konfirmationen skal fejres. Du kan ringe til dit lokale familieretshus hvis du har flere spørgsmål omkring dette.

Du skal derfor virkelig overveje, hvad der er bedst for jeres datter og altid være nysgerrig på hvad hun ville foretrække.

Jeg håber jeres datter får en god konfirmation og, at I finder en løsning der kan fungere for alle og opfylder hendes ønsker.

De bedste hilsner
Skilsmissebrevkassen

Del denne side:

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik