Samvær efter skilsmisse
Jeg har en datter på 5 år. Jeg blev skilt fra hendes far, da hun var 4 måneder gammel. Siden da har vi været i Statsforvaltningen flere gange, da vi ikke har kunnet blive enige om, hvor hurtigt optrapningen af samværet skulle foregå. Vi har nu en 10/4 ordning (hun er hos sin far hver anden weekend plus en hverdag med overnatning). Statsforvaltningen siger, at der skal ro på samværet nu, og at det ikke skal optrappes, før hun er startet i skole (dvs. om 1-2 år).
Vores samarbejde har aldrig fungeret godt. Min datters far er ikke ærlig omkring, hvad der sker hos ham (han fortæller mig ikke, hvis hun savner mig og har grædt og lyver ofte om småting for at fremstå bedst muligt selv). Vi kan dog ikke snakke om dette, da han bliver meget vred på mig og nægter det. Samtidig bliver min datters far stadig ved med at presse på for mere samvær og påstår, at vores datter siger til ham, at hun vil være mere hos ham.
Forleden kom hun hjem og sagde til mig ‘far siger, at jeg skal huske at sige til dig, at jeg vil være mere hos ham’, og så fortsætter hun ‘jeg vil ikke kun være hos ham 1 dag, men 2 dage.’ Kan et barn på 5 år selv vurdere, hvad det betyder at være mere hos far?
Det forvirrer mig, når hun siger ikke 1, men 2 dage, og jeg er bange for at han presser hende / manipulerer med hende for at gennemtrumfe mere samvær. Hun reagerer ofte meget, når hun kommer hjem til mig efter en weekend hos sin far, ved at blive meget hurtig hidsig, slår mig, vil ikke spise pænt m.m. Eller ville det være bedre for hende at lægge de 4 dage sammen hen over en weekend, så der er mindre skift? Men går der så ikke for lang tid mellem samværene?
En mulighed kunne være en fritidsaktivitet med sin far, den uge hun er hos mig, men han vil helt sikkert så bruge den mulighed til at få hende til at sove hos ham der også (dvs. til at optrappe samværet).
Jeg er meget i tvivl om, hvad der er det bedste for vores datter – kan hun selv give udtryk for det som 5 årig?
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til pige på 5 år
Jeg kan godt fornemme, at du og din eks’ samarbejde ikke har været velfungerende. Og det er sikkert hårdt for jer alle tre. Som jeg læser det, er dit forhold til din eks præget af mistillid og manglende tryghed. Og det er selvfølgelig ikke så godt et udgangspunkt for jeres samarbejde. Samtidig gør du dig mange gode overvejelser om, hvad der bedst for jeres datter. Og du er nysgerrig på, om I kan ændre noget i jeres deleordning, som kan hjælpe på samarbejdet og samtidig være godt for jeres datter. Det er rigtig positivt.
Et 5-årigt barn har brug forudsigelighed, samt faste og trygge rammer. Er der konflikter mellem mor og far, så kan barnet reagere ved at blive vred og udadreagerende, sådan som du beskriver din datters adfærd, når hun har været ved far. Det behøver ikke nødvendigvis at være samværet med far, hun reagerer på, men måske mere skiftet imellem jer, hvor hun muligvis fornemmer jeres konflikter og manglende tillid? Er der konflikter og uenighed, som du beskriver, vil et barn på din datters alder kunne føle et stort ansvar for, at tingene fungerer imellem jer. Det er ikke sikkert, at din datter forstår, hvad det konkret vil sige ”at være mere hos far”, men hun kan nok mærke, at noget ikke fungerer. Og det kan hun føle et stort ansvar for at skulle fikse, selvom hun ikke forstår, hvad det betyder. Hun vil højst sandsynligt bare gerne have, at det er rart at være sammen med mor og far, og at I er glade. Din eks har måske ikke intentioner om at ”manipulere” med din datter, men fylder tankerne om samvær meget hos ham, deler han måske nogle af de tanker med din datter. Og det vil hun reagere på. Det er derfor vigtigt, at det er noget I to, tager ansvar for, uden at din datter involveres i det.
Jeg tænker, at det måske vil være godt for jeres datter, at I, for nu, ikke ændrer i jeres samværsaftale. I stedet kan I måske bruge noget tid og energi på at forbedre jeres samarbejde, med udgangspunkt i jeres datters trivsel og perspektiv. På den måde får jeres datter noget ro, og I kan fokusere på jeres kommunikation, selvom det er svært. I behøver ikke at blive bedste venner, men kan I forbedre kommunikationen en smule ved at have et skarpt fokus på jeres datters perspektiv, og ikke hvad hinanden gør forkert, vil det være til stor gavn for jeres datter. I kan evt. benytte jer af Familieretshuset rådgivning om fx konflikthåndtering, uden at der oprettes en sag. Hvis jeres samarbejde fungerer bedre, kan I også nemmere vurdere, hvornår det igen giver mening at ændre på jeres deleordning, hvis og når det giver mening for jeres datter.
Derudover er det en god idé, du nævner, om at skabe nogle andre muligheder for at din datter og hendes far kan få mere tid sammen. Du vil vise din eks tillid ved, at I prøver, at han evt. tager din datter til en fritidsaktivitet. Hvis din datter ved, at det fx sker én gang om ugen, og det foregår på rimelig fast basis og manér, så kan det godt fungere. Det kan også være, at han en eftermiddag om ugen laver noget hyggeligt med jeres datter i et par timer. Måske kan det hjælpe på hans naturlige behov for at være mere sammen med jeres datter. Og det er jo skønt, at han ønsker det. Så må tvivlen komme din eks til gode ift. din tanke om, hvorvidt han vil bruge det som en mulighed for at optrappe samvær. Det kan være et skridt på vejen til mere tillidsopbygning, og dermed bedre kommunikation imellem jer – for jeres datters skyld.
Du kan evt. læse mere om den gode kommunikation her: https://bornsvilkar.dk/skilsmisseguiden/den-gode-kommunikation/
Jeg ønsker jer alle tre alt det bedste fremadrettet.
De bedste hilsner
Skilsmissebrevkassen
