Voldsom hjemve til mor
Jeg er bonus mor Til en dreng på snart ti. Han har on off i perioder haft meget hjemve til sin mor. I nogle perioder har vi slet ikke mærket til det men lige nu er det meget voldsomt. Og han har svært ved at indgå i nogle aktiviteter og trækker sig tit tilbage og græder og savner mor. Det er enormt synd for ham og meget svært at hjælpe ham for vi ved at mor også har det svært med det. Da vi i forrige uge havde fået lov til at få drengene til en ekstra overnatning grundet fødselsdag havde hun hjemme fra sagt at hun havde det svært ved at skulle sove alene nu. Det gjorde selvfølgelig at han slet ikke havde lyst til at være hos os og sin far. Det jeg gerne vil spørge om er om vi kan gøre mere end at give ham plads og snakke med ham og selvfølgelig skal vi en forståelse for at det er helt ok at savne. Jeg synes det er svært at hjælpe når vi ved at mor trives i at han savner hende sådan så uanset hvilke Gode fremgange og udviklinger der er, Formår hun At skabe en form for tilbagegang. Der er intet samarbejde mellem mor og far hvilket selvfølgelig også besværliggør at hjælpe ham med sin trivsel. Så derfor skriver jeg ind til jer om I har nogle gode råd til hvordan vi hjælper ham bedst. Han er kun ved os hver anden weekend og en torsdag hver anden uge. Der mad
Svar fra Børns Vilkår
Kære bonusmor til dreng på snart 10.
Det lyder til, at det i perioder kan være rigtig svært for din bonussøn at være væk fra sin mor, og det er forståeligt, at det giver anledning til bekymring, at han ikke kan indgå i aktiviteter og trækker sig. Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på ham, og at I viser ham, at I har en god forståelse for, at det er helt okay at savne.
For mange børn, der er i en samværsordning, er savn til den anden forælder et uundgåeligt vilkår.
Det er helt forståeligt, at det kan gøre virkelig ondt at se ham savne den anden forælder, og at du måske har lyst til at gøre mere. Der er flere ting I kan prøve at gøre når det står på.
Når savnet fylder meget, kan det være en god idé at sætte ord på savnet, og vær nysgerrig på hvordan han har det og hvad han har brug for.
I kan spørge ham hvornår savnet særligt opstår, og overveje, om I skal give ham en mulighed for at have kontakt til sin mor hvis han har brug for det. I må sammen finde ud af, om det gør noget godt eller dårligt for ham, at få talt med sin mor når han er på samvær hos jer. Det kan være han skal have hjælp til hvor meget eller hvor lidt kontakt der skal være, hvis mors stemme kan give anledning til et større savn.
Du beskriver, at der intet samarbejde er mellem mor og far, og det besværliggør selvfølgelig at hjælpe din bonussøn med sit store savn. Jeg vil minde dem om, at de er forpligtigede til at samarbejde omkring deres søns trivsel. I den forbindelse kan det være en god ide, at far fortæller mor, at I godt kan rumme deres søns savn og gerne vil hjælpe ham når det bliver svært. Ligeledes, kan det være, at det vil være godt for din bonussøn, hvis han får at vide af sin far, at han har givet mor besked om ovenstående. Det er som udgangspunkt trygt for børn at vide, at deres forældre kan samarbejde.
I samråd med din bonussøn, kan I overveje om der er noget I kan justere på, når han er på samvær hos jer, og se om det ændrer på noget. På samme tid, vil jeg ikke anbefale at tage nogen store beslutninger, men i stedet give jer god tid til at undersøge hvorfor han reagerer som han gør lige nu, og være undersøgende på hvad han kan have brug for.
Afslutningsvis vil jeg blot anerkende jer for det i allerede gør og bekræfte jer i, at I gør det rigtige, når I giver ham plads, snakker med ham og er forstående overfor hans savn. Det er et rigtig godt udgangspunkt.
I er meget velkomne til at kontakte Børns Vilkårs forældretelefon på 35 55 55 57.
Bedste hilsner,
Skilsmissebrevkassen