
4 E-læringsforløb om børneinddragelse
For at understøtte god børneinddragelse i myndighedssagsbehandling, har Børns Vilkår i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv (VBU), udarbejdet e-læringsformatet “Styrk børneinddragelsen”.
Forskning viser, at børn og unge, der ikke oplever sig hørt og lyttet til, trives dårligere og er mindre tilbøjelige til at bede om hjælp. Dette kan også forekomme, når vi voksne synes, at vi har inddraget, men hvor barnet/den unge alligevel efterlades med en oplevelse af ikke at være det.
4 e-læringer til dig som arbejder med børneinddragelse
I 4 e-læringer sætter vi gennem tekst, lyd, video, øvelser, refleksion og konkrete modeller spot på de udfordringer som kan gøre inddragelse svært, og hvordan vi kan forstå og praktisere inddragelse, så børnene og de unge i højere grad oplever sig hørt og forstået.
Introduktion til børneinddragelse
I denne e-læring får du en introduktion til hvorfor børneinddragelse er vigtigt og et overblik over hvilke udfordringer vi står overfor, når vi arbejder med børneinddragelse.
Børnesynets betydning for inddragelse
Denne e-læring handler hvordan vores børnesyn kan være en barriere for inddragelsen. Børnesynet handler om, den måde vi oplever, taler til og forstår børn. Det kan blandt andet komme til udtryk som et misforstået hensyn.
Men hvad gør vi ved det? Det dykker vi ned i i e-læringen.
Barnets perspektiv og det børnefaglige perspektiv
I denne e-læring kommer omkring hvad vi ved om og fra barnet. Det har nemlig en ret vigtig betydning for inddragelsen, at vi er skarpe på, om viden om barnet stammer fra barnet selv eller personer omkring barnet.
Her dykker vi mere ned i, hvad det betyder for barnet, at vi er opmærksomme på, hvor vi har vores viden om vedkommende fra.
Inddragelse i hele processen
Inddragelse er mere og andet end selve samtalen med barnet, og i e-læringen her er der fokus på hvad vi skal være opmærksomme på både før, under og efter samtalen.
Det har nemlig betydning at vi ikke kun har fokus på inddragelse i selve samtale, men i hele processen.
Kontakt
Har du spørgsmål til forløbet, kan du kontakte teamleder for Bisidning og Inddragelse Carsten Kirk Alstrup.
Baggrundsviden og anbefalet videre læsning
Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv
Læs mere om inddragelse af børn og unge på vores fælles hjemmeside, der indeholder en række vidensopsamlinger indenfor forskellige temaer, informationer om aktiviteter og tilbud såsom webinarer, konferencer mm.
https://www.sbst.dk/boern/videnscenter-om-boerneinddragelse-og-udsatte-boerns-liv
Børne- og ungevenlige materialer
Til møde med kommunen – 6 små film. Børns Vilkår og Social- og boligstyrelsen (2024): Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv
Tidligere vært fra DR Ultra Inge Thorup forklarer, i 6 små film, børn og unge om, hvordan et forløb i mødet med kommunen kan se ud, og hvilke rettigheder de har. Filmene er målrettet børn og unge i alderen 10-17 år.
https://bornetelefonen.dk/kommunen/
Ord der er gode at kende når du skal tale med nogen fra kommunen LISTEN. Børns Vilkår og Social- og boligstyrelsen (2024): Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.
I ordlisten præsenteres og forklares nogle af de ord, som børn, unge og deres familier kan støde på i mødet med kommunen.
Inddragelse af børn og unge
Videnstema: Inddragelse af børn mellem 0 og 6 år. Børns Vilkår (2024): Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.
Udgivelsen giver inspiration til inddragelse af de yngste børn, der ikke kan udtrykke sig på samme måde som ældre børn.
https://www.sbst.dk/udgivelser/2024/videnstema-inddragelse-af-boern-mellem-0-og-6-aar
Laura Lundys model for børneinddragelse – målrettet myndighedsområdet. Social- og boligstyrelsen (2024). Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv
Videnstemaet indeholder inspiration til inddragelse af børn og unge ud fra Laura Lundys børneinddragelsesmodel.
https://www.sbst.dk/Media/638430780340537569/0902-3_V2_LauraLundy.pdf
Børns perspektiver: Fagprofessionelles arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver. VIVE (2024). Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.
Fordele og ulemper ved syv konkrete metoder til at tilvejebringe børns perspektiver.
https://www.vive.dk/media/pure/4z6b865v/24650683
Børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet – En vidensindsamling. VIVE (2022). Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.
Vidensindsamlingen indeholder inspiration til, hvordan børn og unges inddragelse kan styrkes ud fra deres egne perspektiver.
https://www.vive.dk/media/pure/yz2y8pv1/8612264
Videnstema: Inddragelse af børn og unge med handicap i egen sag. Social- og boligstyrelsen (2023). Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv
Udgivelsen giver inspiration og handleanvisninger til, hvordan inddragelsen af børn og unge med handicap, kan styrkes. Udgivelsen indeholder også en podcastserie med tre episoder.
https://www.sbst.dk/udgivelser/2023/videnstema-inddragelse-af-boern-og-unge-med-handicap-i-egen-sag
Øvrig litteraturliste til forløbet
Gamst, Kari T. (2011): Professjonelle Barnesamtaler – å ta barn på alvor. Universitetsforlaget, Oslo.
Teori og praksisnære eksempler på samtaler med børn i en myndighedskontekst.
Warming, Hanne (2011): Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Professionsserien, Akademisk Forlag.
Beskriver børneperspektivet ud fra tre forskellige perspektiver: Indefra, udefra og ind og tilstræbt indefra.
Warming, Hanne og Christensen, Michael (2016): Tillid i socialt og pædagogisk arbejde. Professionsserien, Akademisk Forlag.
Bidrager med et perspektiv på begrebet tillid, hvor den gensidige karakter af tillid mellem barnet og den professionelle er i fokus.