Trine fandt modet til at fortælle om vold i hjemmet
Udadtil var Trine en glad og velfungerende pige, så ingen bemærkede, at hun i alderen 8-13 år var udsat for grov vold i hjemmet. Derfor gik Trine i flere år helt alene rundt med sine oplevelser, og derfor er det også først, da hun selv siger det højt, at nogen træder til.
”Lige pludselig en dag kunne jeg mærke på mig selv, at jeg virkelig havde brug for at snakke med nogen om det her,” fortæller Trine, som samme aften skriver til BørneTelefonen. Her bliver hun rådet til at skrive et brev til sin lærer, hvor hun fortæller om volden. Og herfra går det hele meget stærkt.
Alvoren går pludselig op for Trine
Trines lærer tager det meget alvorligt og allerede dagen efter, hun har fået brevet, er kommunen involveret. Omgivelsernes hurtige reaktioner får Trine til at forstå, at det, hun er blevet udsat for, faktisk er ret alvorligt:
”Da jeg var lille, har jeg jo ikke rigtig forstået det, og jeg har heller ikke vidst, at der var noget forkert i det. Men fra den dag bliver det hele meget anderledes. Og fra den dag begynder det hele også at gøre meget mere ondt, fordi jeg forstod, hvad det hele handlede om.” siger Trine.
Heldigvis betyder Trines brud med tavsheden, at der kan blive taget nogle beslutninger, og at hun og familien kan få den nødvendige hjælp.
Glad for at bryde tavsheden
Det besluttes, at Trine skal anbringes. Hun havde slet ikke tænkt over, hvad der ville ske, da hun sagde det højt, men hun er lettet over og glad for, at hun gjorde det:
”Da jeg fik det sagt, kunne min familie også godt se, at vi havde brug for noget hjælp, og vi ville jo alle sammen det bedste for hinanden. Vi havde ikke haft så godt et forhold i dag, hvis vi ikke havde fået hjælp udefra. Det er derfor, at det er så vigtigt at få sagt tingene højt,” siger Trine.
Trine opfordrer ikke kun de børn og unge, som er udsat for vold og krænkelser til selv at sige det højt. Også omgivelserne skal bryde tavsheden, hvis de har på fornemmelsen, at et barn eller en ung ikke trives:
”Man må virkelig huske på, at det ikke er at snage i andres liv, hvis man siger det højt. Det er kun for at hjælpe, og det er den eneste måde, man kan komme videre på,” råder hun.
I dag er Trine 19 år, går på højskole og har et godt forhold til sin familie.
Historien er fortalt til og skrevet af Nanna Brixtofte Petersen