Højt skolefravær er et udbredt problem i den danske folkeskole. Mere end 61.000 børn havde et fravær på over 10 % i skoleåret 2019/2020. Men mange lærere mangler både tid, viden og hjælp udefra til at forebygge og håndtere skolefravær. Det viser en undersøgelse fra Børns Vilkår og Egmont Fonden, som du kan læse resultater fra her på siden.
Ofte ligger der flere – og komplekse – årsager bag børns fravær, som kan handle om forhold derhjemme, men også om forhold i skolen, for eksempel larm, mobning og mange lærerskift. Det fortalte flere børn om i rapporten ’Skolens tomme stole’, som Børns Vilkår og Egmont Fonden udgav sidste år.
Dog er det relativt få lærere i undersøgelsen, som mener, det er forhold i skolen, der er årsag til børns fravær.
47 % af lærerne peger på, at det er personlige forhold hos eleven, der ofte eller altid er medvirkende årsager til bekymrende fravær, og 44 % peger på udfordringer i hjemmet.
I undersøgelsen svarer 69 % af lærerne, at eleverne inddrages ved bekymrende fravær. Dermed vurderer hver tredje lærer, at dette ikke er tilfældet. Hvorvidt elever inddrages afhænger i høj grad også af barnets alder.
Undersøgelsen peger på, at det ikke er alle lærere, der føler sig klædt godt nok på til at praktisere god børneinddragelse. 43 % efterspørger viden og redskaber til det.
Der er behov for at udvide forståelsen af skolefravær, da årsagerne bag børn og unges skolefravær ofte er komplekse. Både lovgivning og praksis bør afspejle en forståelse af skolefravær, der ser hele vejen rundt om barnet eller den unge. Vi skal gøre op med individrettede forståelser og sikre, at blikket også rettes mod de fællesskaber og sammenhænge, som barnet indgår i. Kun på den måde kan vi identificere årsager til fravær og mistrivsel. Det betyder også, at vi skal arbejde med den pædagogiske praksis som strategi til at forebygge og nedbringe skolefravær.
Vi anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet ændrer Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 1063 af 24/10/2019), så den afspejler en ny helhedsorienteret forståelse af skolefravær.
Børn og unge, som er i risiko for at udvikle bekymrende skolefravær, opspores langt fra tidligt nok, og der sker ikke altid en systematisk opfølgning på et skolefravær. Vi anbefaler, at skolerne udarbejder egne retningslinjer, der sikrer klarhed over procedurer og ansvar og indeholder konkrete handlingsanvisende tiltag. Skolerne skal ikke kun kigge på mængden af fravær, men også mønstre i fraværet, barnets trivsel og adfærd, samt forældres henvendelser med bekymring. Retningslinjerne skal også understøtte, at skolerne overholder deres undervisningsforpligtigelser for at mindske læringstab, når børn og unge er fraværende over længere .
Vi anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet ændrer Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 1063 af 24/10/2019), så det fremover bliver et krav, at skolerne skal udforme retningslinjer for forebyggelse og håndtering af skolefravær. Bekendtgørelsen bør også fremover omfatte en definition af bekymrende fravær, så skolerne får en ensartet praksis.
Vi anbefaler, at kommunerne styrker mulighederne for tværfagligt samarbejde med skolernes fagpersoner og sikrer, at børn og unge får den rette hjælp, så snart der ses de første tegn på bekymrende skolefravær. Lærere og pædagoger må ikke stå alene med opgaven med at hjælpe børn og unge med bekymrende skolefravær. Kommunerne skal sikre en tydelig ansvars- og rollefordeling, så skolerne ved, hvilke fagpersoner, der skal samarbejdes med. Dette gælder både i forebyggelsen og i håndteringen af skolefravær. Tværfagligt samarbejde kræver koordinering og en tydelig tovholder, som skal udpeges i samarbejde mellem skole og hjem.
Retningslinjer for at forebygge og håndtere
Retningslinjerne bør blandt andet forholde sig til:
Børn og unge bliver ikke tilstrækkeligt inddraget i samarbejdet mellem forældre, skole og andre aktører, når det handler om skolefravær. Børn og unge er eksperter i deres eget liv, og de har en unik viden, som er afgørende for at forstå fraværet. Deres indsigt i at pege på løsninger er både en ressource og en nødvendighed i forhold til at lykkes med en indsats for at forebygge eller håndtere skolefravær. Det er samtidig et udtryk for respekt for barnet som aktør i eget liv. Dette gælder børn og unge på alle klassetrin. Derfor bør børn og unges ret til at blive inddraget afspejles i praksis i skoler og kommunernes arbejde, når:
Vi anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet ændrer Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 1063 af 24/10/2019), så det fremadrettet fremgår, at børnene har ret til at blive inddraget i sager om skolefravær uanset alder.
Fagpersoner skal være klædt på til at forebygge og håndtere skolefravær, herunder have forudsætningerne for at:
Vi anbefaler, at relevante fagpersoner i kommuner og skoler klædes på til både at forebygge og håndtere skolefravær.
Vi anbefaler, at viden om forebyggelse og håndtering af skolefravær samt koblingen mellem mistrivsel og skolefravær får en plads på lærer- og pædagoguddannelserne.
Vi hører fra børn og unge med længerevarende skolefravær at de savner kontakten til fællesskabet i skolen. Det er vigtigt, at du som barnets primære lærer eller pædagog holder kontakten til barnet før, under og efter et skolefraværsforløb.
Børn skal altid inddrages i deres egen sag
Vi anbefaler, at du inddrager børn og unge i at skabe bedst mulig trivsel. Sørg for at inddrage barnet i hele skolefraværsforløbet:
Kilde: Børns Vilkår
Analyse & Tal har gennemført undersøgelsen blandt 861 medlemmer i Danmarks Lærerforening. Undersøgelsen er bestilt af Børns Vilkår og Egmont Fonden som en del af partnerskabet ’Hjælp til børn med bekymrende skolefravær’, der har fokus på at sikre, at alle børn møder en tidlig og kvalificeret indsats, når de har bekymrende skolefravær.