Håndtering af bekymrende
fravær i folkeskolen

Der er behov for at udvide forståelsen af skolefravær, da årsagerne bag børn og unges skolefravær ofte er komplekse. Både lovgivning og praksis bør afspejle en forståelse af skolefravær, der ser hele vejen rundt om barnet eller den unge. Vi skal gøre op med individrettede forståelser og sikre, at blikket også rettes mod de fællesskaber og sammenhænge, som barnet indgår i. Kun på den måde kan vi identificere årsager til fravær og mistrivsel. Det betyder også, at vi skal arbejde med den pædagogiske praksis som strategi til at forebygge og nedbringe skolefravær.

Vi anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet ændrer Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 1063 af 24/10/2019), så den afspejler en ny helhedsorienteret forståelse af skolefravær.

Børn og unge, som er i risiko for at udvikle bekymrende skolefravær, opspores langt fra tidligt nok, og der sker ikke altid en systematisk opfølgning på et skolefravær. Vi anbefaler, at skolerne udarbejder egne retningslinjer, der sikrer klarhed over procedurer og ansvar og indeholder konkrete handlingsanvisende tiltag.  Skolerne skal ikke kun kigge på mængden af fravær, men også mønstre i fraværet, barnets trivsel og adfærd, samt forældres henvendelser med bekymring. Retningslinjerne skal også understøtte, at skolerne overholder deres undervisningsforpligtigelser for at mindske læringstab, når børn og unge er fraværende over længere .

Vi anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet ændrer Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 1063 af 24/10/2019), så det fremover bliver et krav, at skolerne skal udforme retningslinjer for forebyggelse og håndtering af skolefravær. Bekendtgørelsen bør også fremover omfatte en definition af bekymrende fravær, så skolerne får en ensartet praksis.

Vi anbefaler, at kommunerne styrker mulighederne for tværfagligt samarbejde med skolernes fagpersoner og sikrer, at børn og unge får den rette hjælp, så snart der ses de første tegn på bekymrende skolefravær. Lærere og pædagoger må ikke stå alene med opgaven med at hjælpe børn og unge med bekymrende skolefravær. Kommunerne skal sikre en tydelig ansvars- og rollefordeling, så skolerne ved, hvilke fagpersoner, der skal samarbejdes med. Dette gælder både i forebyggelsen og i håndteringen af skolefravær. Tværfagligt samarbejde kræver koordinering og en tydelig tovholder, som skal udpeges i samarbejde mellem skole og hjem.

Retningslinjer for at forebygge og håndtere

Retningslinjerne bør blandt andet forholde sig til:

• Hvordan forebygger skolen skolefravær.
• Hvordan laver skolen en tydelig ansvars- og rollefordeling omkring håndtering af skolefravær, der involverer alle voksne omkring barnet.
• Hvornår griber skolen ind (mængde, mønster, trivsel) og hvordan, herunder i forhold til samarbejdet med hjemmet.
• Hvordan indsamles og analyseres data om skolefravær.
• At fravær er et fælles ansvar, der deles mellem de voksne omkring barnet.
• Hvad skolen gør, når et barn har begyndende fravær, herunder afdækning af faktorer i klassen og på skolen med inddragelse af både barnet, familien og klassen. Ligger det koordinerende ansvar hos klasselæreren eller i klasseteamet?
• Hvordan handleplaner skal udarbejdes og følges op
• Hvordan modvirkes læringstab hos børn og unge, som er fraværende.
• Hvordan skolen arbejder med at inddrage børn og unge.
• Hvordan skolen følger op på tiltag for at vurdere fremskridt.
• Hvordan skolen holder kontakten til fraværende børn og unge.
• Hvordan skolen hjælper børn og unge tilbage til klassefællesskabet.
• Hvordan skolen styrker det tværfaglige samarbejde, herunder hvornår og hvordan skolen kan inddrage andre ressourcepersoner på skolen og i kommunen for at sikre, at børn og unge får den rette hjælp.

Børn og unge bliver ikke tilstrækkeligt inddraget i samarbejdet mellem forældre, skole og andre aktører, når det handler om skolefravær. Børn og unge er eksperter i deres eget liv, og de har en unik viden, som er afgørende for at forstå fraværet. Deres indsigt i at pege på løsninger er både en ressource og en nødvendighed i forhold til at lykkes med en indsats for at forebygge eller håndtere skolefravær. Det er samtidig et udtryk for respekt for barnet som aktør i eget liv. Dette gælder børn og unge på alle klassetrin. Derfor bør børn og unges ret til at blive inddraget afspejles i praksis i skoler og kommunernes arbejde, når:

• barnet giver udtryk for mistrivsel
• der observeres tegn på mistrivsel
• der registreres bekymrende skolefravær
• det skal afdækkes, hvilke problemstillinger der er væsentlige årsager til fraværet
• der skal udarbejdes en handleplan for håndtering og for tilbagevenden til skolen
• der løbende følges op på handleplanen og eventuelle justeringer aftales.

Vi anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet ændrer Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 1063 af 24/10/2019), så det fremadrettet fremgår, at børnene har ret til at blive inddraget i sager om skolefravær uanset alder.

Fagpersoner skal være klædt på til at forebygge og håndtere skolefravær, herunder have forudsætningerne for at:

• genkende tidlige tegn på skolefravær og igangsætte relevante handlinger
• undersøge og analysere årsager med udgangspunkt i en helhedsforståelse, når et barn har skolefravær
• afholde løbende samtaler med børn og unge om trivsel og fravær

Vi anbefaler, at relevante fagpersoner i kommuner og skoler klædes på til både at forebygge og håndtere skolefravær.

Vi anbefaler, at viden om forebyggelse og håndtering af skolefravær samt koblingen mellem mistrivsel og skolefravær får en plads på lærer- og pædagoguddannelserne.

Vi hører fra børn og unge med længerevarende skolefravær at de savner kontakten til fællesskabet i skolen. Det er vigtigt, at du som barnets primære lærer eller pædagog holder kontakten til barnet før, under og efter et skolefraværsforløb.

• Sørg for at spørge barnet eller den unge, hvordan han/hun ønsker at kontakten skal være og om de overhovedet ønsker en kontakt.
• Bevar kontakten til barnet, selvom andre aktører inddrages i håndteringen af fraværet.
• Lad barnet have indflydelse på, hvilken voksen der skal være den primære lærer eller pædagog i et skolefraværsforløb. Kontakten er vigtig for barnets muligheder og motivation for at vende tilbage i skole.
• Hav både fokus på den faglige, men også den sociale kontakt til barnet.
• Inddrag klassen i at holde kontakten, og skab en ramme, der muliggør dette.

• Forebyg skolefravær ved generelt at styrke trivselsarbejdet og det trygge klassefællesskab. Årsager til skolefravær skal ikke kun findes i barnet, men i hele den sammenhæng barnet indgår i.
• Tænk i, hvordan det fraværende barn fortsat har en plads i fællesskabet.
• Tænk i løsninger, der både gavner det enkelte barn og fællesskabet.
• Inddrag forældre eller andre primære voksne i trivselsarbejdet både generelt og når der opstår skolefravær.