Krig
Samtaleguide til forældre
– når børn bekymrer sig om krig, kriser og katastrofer
Når der sker voldsomme ting omkring os – som krig, kriser eller katastrofer – fylder det ofte i nyheder, på sociale medier og i voksnes samtaler. Det kan naturligt vække bekymring hos børn og unge.
Vi ved fra BørneTelefonen og HØRT, at mange børn og unge går alene med deres tanker. De starter ikke selv en samtale med en voksne om det – ofte fordi de ikke ved, hvordan de starter den eller ikke ønsker at bekymre deres nærmeste.
Vi ønsker alle, at børn skal kunne være børn. Men som forælder kan du desværre ikke skærme dit barn fuldstændig fra den verden, de også er en del af, da de ofte hører mange ting fra sociale medier, venner, andre voksne m.fl.
Du kan hjælpe dit barn med at finde ro, overblik og tryghed i det, der er tæt på.
Børn og unge reagerer forskelligt, og der findes ikke én rigtig måde at tale om det svære på. Du kender dit barn bedst. Brug de råd, der giver mening i jeres familie.
1. Spørg ind og lyt
Nogle børn og unge stiller mange spørgsmål, andre går stille med deres tanker. Spørg roligt og nysgerrigt ind til, hvad barnet har hørt, set eller tænkt på.
Du kan fx sige: ”Jeg har tænkt på, om du mon har hørt om det, der sker i verden for tiden? Hvis ja – hvad har du mon hørt? Og er der noget, du tænkt over, eller som jeg skal prøve forklare dig?”
Hvis dit barn ikke virker optaget af situationen, er det okay at lade det ligge. Når du lytter, før du forklarer, får du bedre forståelse for, hvad dit barn faktisk er bekymret for, og hvor det har sine informationer fra.
2. Tag barnets eller den unges følelser alvorligt
Selvom du tænker, at der ikke er grund til bekymring, hjælper det sjældent at sige fx: ”Det skal du ikke tænke på”. Det kan få barnet til at føle sig forkert eller alene med sine tanker og følelser.
Det virker ofte mere beroligende at vise, at du forstår, hvorfor dit barn bliver bange eller uroligt. Når børn og unge mærker, at deres følelser bliver taget alvorligt, falder bekymringen ofte af sig selv.
Du kan fx sige: ”Jeg er virkelig glad for, at du fortæller mig dét, du tænker over – og jeg forstår godt, at du kan blive bekymret og bange. Selvom det kan være skræmmende at læse om, betyder det ikke, at det er farligt for dig. Lad os tale om, hvad du har hørt, og hvad du præcist er bekymret for?”
3. Hjælp med at sortere i information
Børn og unge møder mange indtryk – fra nyheder, sociale medier, samtaler i skolegården og online. Du kan hjælpe ved sammen med dit barn at skelne mellem fakta, rygter og skræmmende historier.
Tal gerne om, at ikke alt, man ser og hører, er sandt. Noget indhold er lavet for at skabe frygt eller stærke reaktioner. Hvis dit barn har set eller hørt noget ubehageligt, kan du spørge, hvordan det var for dem at se det – og hjælpe med at sætte ord på det.
4. Tilpas samtalen dit barns alder og modenhed
Svar så enkelt og afgrænset som muligt på det, dit barn spørger om. Mere information er ikke altid mere beroligende. Tilpas dine forklaringer til dit barns alder og modenhed.
Det er helt i orden at sige: ”Det ved jeg ikke”. Som forælder behøver du ikke have svar på alt. Dit barn søger først og fremmest tryghed hos dig.
5. Skab tryghed i det nære
Når verden virker urolig, har børn og unge brug for at mærke, at deres egen verden er stabil.
Det kan hjælpe at holde fast i hverdagsrutiner, venner, skole, fritidsinteresser og familieliv.
Mind dit barn om, at de ikke er alene – og at der både herhjemme og ude i verden er mange voksne, som hver dag arbejder for sikkerhed, hjælp og løsninger.
Danmark er en del af stort fællesskab med andre lande. Her er der rigtig mange voksne mennesker, som ønsker og arbejder for, at vi alle kan føle os trygge og sikre.
6. Vis ro – også når det er svært
Børn og unge spejler sig i de voksnes reaktioner for at vurdere, om en situation er farlig. Hvis du selv er bekymret over situationen, kan det være hjælpsomt at tale med andre voksne om det, når dit barn ikke lytter med. Når du viser ro og omsorg, hjælper du dit barn med at finde den samme ro.
7. Hjælp med pauser fra nyheder og sociale medier
Nogle børn og unge har brug for pauser fra nyheder og sociale medier – og kan have brug for hjælp til at tage dem. I kan fx i stedet se nyheder for børn sammen, så du kan hjælpe med at forklare på en alderstilpasset måde.
Hvis dit barn bliver meget påvirket eller overvældet, kan du støtte dit barn i at lave nyhedsfri tidspunkter og i stedet lave noget rart sammen.
Ordforklaringer om kriseudtryk i børnehøjde
“Beredskab”
Beredskab betyder at voksne og myndigheder har planer klar, hvis der skulle ske noget alvorligt. Planerne skal sikre, at der bliver passet på alle mennesker i Danmark, og at samfundet kan fungere, også hvis der sker noget uventet, som fx manglende strøm.
“Myndigheder”
Myndigheder er de voksne og de institutioner, som har ansvar for landet. Det kan være politiet, regeringen, sundhedsvæsenet og beredskabet. De arbejder alle sammen hver dag for, at Danmark fungerer og er et trygt sted at bo.
“Hybridkrig”
Hybridkrig er en måde at være i konflikt på, hvor man ikke bruger soldater og våben, som man kan se på fjernsynet. I stedet bruger landene mere skjulte måder at forstyrre hinanden. Det kan fx være:
- Sprede falske nyheder på internettet, for at få folk til at tro på noget, der ikke passer.
- Hacke computere for at stjæle informationer eller ødelægge IT-systemer.
- Bruge penge eller trusler for at få et andet land til at gøre som man vil.
- Gøre det andet land forvirret og forstyrre dagligdagen fx ved at sende droner.
Hybridkrig bliver taget alvorligt, fordi vi i dag er meget afhængige af strøm og internet i vores samfund (skoler, arbejdspladser og hjem). Det er ikke direkte farligt, men det kan gøre hverdagen sværere, hvis systemerne ikke virker.
“Cyberangreb” eller “hackerangreb”
Et cyberangreb er lidt som en tyv – men i stedet for at bryde ind i et hus, så bryder personen (som man kan kalde en ”hacker”) ind i en computer, en telefon eller en hjemmeside. En hacker kan fx lave ballade ved at:
- Stjæle hemmelige passwords for at komme ind på en andens konto.
- Sende en falsk besked eller mail for at snyde folk til at trykke på et link.
Få en computer eller et system til at holde op med at virke, så folk ikke kan bruge deres computere.
“Sabotage”
Sabotage betyder, at nogen ødelægger noget med vilje for at skabe problemer for andre mennesker. Det kan fx være at:
- Klippe et kabel over, så strømmen går.
- Ødelægge vandrør, så der bliver slukket for vandet.
Sabotage er sjældent farligt for almindelige mennesker, men det kan gøre hverdagen mere besværlig.
“Droner”
En drone er en lille flyvende maskine, der bliver styret med en fjernbetjening eller en computer. Det minder lidt om et fjernstyret fly eller en minihelikopter. Nogle droner er små og kan ikke flyve så langt. Andre droner er store og kan flyve meget langt fra den, der styrer den. Dronerne er i sig selv ikke farlige. Nogle børn har selv en lille drone derhjemme, de kan flyve med
“Prepping”
Myndighederne taler om, at borgerne gerne skal sørge for at have mad og vand til min. 3 dage. Det kan man kalde “at preppe”. Det er for, at så mange borgere som muligt kan sørge for sig selv, hvis strøm og netværk forsvinder i nogle dage.
Hvis der er familier, som ikke har mulighed for at preppe derhjemme, fx hvis man ikke har råd, skal man ikke bekymre sig. Myndighederne ved godt, at det aldrig vil være alle hjem, der har gjort det, og de vil kunne hjælpe, hvis det skulle blive nødvendigt.
“Allierede”
Allierede er lande, der samarbejder og hjælper hinanden – de holder sammen. Hvis ét land får problemer, vil de allierede lande hjælpe.
“Fake news” / “falske nyheder” / “misinformation”
Fake news er nyheder eller historier, som ikke passer, men som lyder rigtige. De kan være lavet for at snyde folk til at tro på noget forkert. Det kan være for at skabe frygt eller for at skabe uenighed.
“Systemnedbrud”
Et systemnedbrud er, når computere eller tekniske systemer stopper med at virke. Det kan fx være betalingskort, strøm, eller internettet, der stopper med at virke. Ofte er det kun i kort tid.
Nyhedsarkiv – krig
Du kan finde gode råd og videoer på BørneTelefonen.dk, hvis du vurderer, dit barn har behov for børnevenlige råd og videoer omkring sin frygt for krig.
nyhedsbrev
Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark.
Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.
Du kan til enhver tid framelde dig
Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov.
Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
