LGBTQ+
Kønsidentitet
Hvordan forstår man køn?
– og hvilken betydning har det for børn og unge?
Man skelner mellem to typer af køn: det biologiske og det sociale. Køn kan forstås som et spektrum fra feminin til maskulin. Kønsidentitet handler om, hvor henne man forstår sig selv i spekteret.
Det kan føles stort og skræmmende at være i tvivl om sin kønsidentitet. Nogle børn og unge føler stort ubehag ved deres biologiske køn.
Mange børn og unge med anden kønsidentitet holder det hemmeligt i frygt for ikke at blive accepteret. Flere bliver mobbet i form af latterliggørelse, tilråb, vold og trusler.
En undersøgelse foretaget af LGBT+ Danmark (2021) viste, at mere end hver anden LGBT+ skoleelev har selvmordstanker og har gjort selvskade.
Gode råd til at tale med dit barn om kønsidentitet
Fra samtaler på BørneTelefonen og HØRT ved vi, at det kan være hårdt, forvirrende og ensomt at have en kønsidentitet eller en seksualitet, der bryder normen. Det kan være forbundet med angst for ikke at passe ind eller for hvordan omverdenen vil møde én. I tal fra BørneTelefonen og Hørt kan vi se et tydeligt mønster: 21% af dem med en anden kønsidentitet end dreng eller pige, der ringer til os, ringer med tanker om selvmord. For dem, der kalder sig drenge og piger, er det 7%.
Støtte og accept fra forældre og netværk har meget stor betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Men det kan være svært og sårbart at tale om identitet og seksualitet, og barnet kan være bekymret for de voksnes reaktion. Vi har her samlet en række gode råd til, hvordan du som forældre eller omsorgsperson kan give støtte:
Udtryk accept
Angsten for ikke at møde accept og forståelse fra forældre kan være stor, når børn og unge fortæller om deres kønsidentitet og seksuelle orientering. Start derfor altid med at anerkende barnet for at dele sine tanker med dig, og fortæl dem, at du er glad for, at de vil tale med dig.
Dit barn har brug for at mærke din accept og kærlighed – vis derfor, at du elsker dem og støtter dem.
Tal med dit barn
Mød dit barn med åbenhed og lad det vide, at de kan komme til dig. Vis interesse og stil spørgsmål, hvis barnet har lyst til at tale om køn og seksualitet med dig og respekter, hvis de ikke har. Vær opmærksom på, at det kan opleves som blufærdigt og sårbart at tale om identitet og sex med sine forældre eller andre voksne.
Lad ikke dit barns kønsidentitet eller seksualitet være det eneste, I taler om. Giv plads til, at dit barn kan være barn eller ung uden at skulle forholde sig til køn og seksualitet hele tiden.
Respektér dit barn rettigheder
Vis respekt for dit barns kønsidentitet eller seksualitet og anerkend, at dit barn har ret til at have det køn eller den seksualitet, de har. Nogle børn og unge vil være helt afklarede om deres kønsidentitet eller seksualitet, mens andre vil være mere eksperimenterende og udforske kønsudtryk eller seksualiteter. Respekter dit barn uanset.
Søg råd og vejledning
Som forældre kan man have mange spørgsmål og måske også bekymringer og uro. Der kan for eksempel være uro om andres reaktioner eller tvivl om, hvordan man håndterer situationer i skolen, i idræt eller i familien. Undgå at overføre dine bekymringer til barnet og sørg for, at dine egne usikkerheder, tanker eller bekymringer ikke kommer til at blokere for en omsorgsfuld samtale. Det er også altid en god idé at søge råd og støtte hos andre. Du kan for eksempel ringe til ForældreTelefonen, søge råd hos LGBT+ Rådgivningen eller finde andre forældre, der er i samme situation.
Giv barnet tid
Mange børn og unge er usikre på en masse ved deres køn og seksualitet. Respekter, at dit barn er i en proces, og at køn og seksualitet kan forandre sig over tid. Giv det tid. Find ro i at være i processen, og undgå at drage slutninger på dit barns vegne. Lad barnet finde vej i eget tempo og husk, at der er mange kønsidentiteter og mange forskellige former for seksualitet. Skarpt opdelte kønskategorier og seksualitetskategorier er netop det, der kan gøre det svært for nogle børn og unge at føle sig accepterede og at føle sig helt som dem, de er.
ordbog om kønsidentitet
Herunder får du en oversigt over ord og begreber, som kan være hensigtsmæssige at kende, når du taler med børn og unge om kønsidentitet.
Vær altid opmærksom på, om du forstår barnets ord på samme måde, som barnet gør.
Det kan du fx. gøre ved: Når du siger (…), så tænker jeg, at det betyder (…). Er det mon også sådan, du mener det?
Biologisk- og socialt køn
Det biologiske køn (tildelt køn) er det køn, som man er blevet tildelt ved fødslen.
Det sociale køn er personers egen oplevelse af sit køn. Det kan fx komme til udtryk gennem væremåde og udseende.
Binær og nonbinær kønsforståelse
En binær kønsforståelse er en forståelse af, at der findes to køn: mand og kvinde. Med tilhørende maskuline og feminine udtryk.
En nonbinær kønsforståelse er det modsatte af den binære. Den er kendetegnet ved at omfavne flere køn og har mere flydende kønsforståelser.
Ciskønnet
En person, hvis sociale køn stemmer overens med deres biologisk, tildelte køn.
Demiguy / demigirl
Demigirl er en person, som identificerer sig mest som kvinde, men ikke nok til at identificere sig udelukkende som kvinde.
Demiguy er det samme som ovenstående, bare i forhold til den mandlige kønsidentitet.
Dobbeltkønnet
En person der føler sig 100% mand og samtidig 100% kvinde.
Dobbeltkønnede veksler mellem et maskulint og feminint kønsudtryk afhængigt af situationen.
Flydende køn
En forståelse af kønnet som flydende, og noget der kan ændre sig livet igennem.
Kønsdysfori
Betegnelsen for det ubehag, der opstår, når man ikke føler sin krop passer til ens kønsidentitet.
Kønsdysfori kan fx opstå, når man bliver fejlkønnet eller ikke føler sig anerkendt for sit oplevede køn.
Kønsudtryk
Den måde man udtrykker sit køn på gennem fx væremåde, sminke, påklædning eller frisure.
Nonbinær
En kønsidentitet adskiller sig fra den traditionelle kønsopfattelse: mand og kvinde. Nonbinære identificerer sig ikke med det køn, de fik tildelt ved fødslen.
Nonbinære personer kan føle sig som hverken mand eller kvinde. De kan også føle sig som noget helt tredje.
Nonbinær kan også bruges som et paraplybegreb for alle de kønsidentiteter, der adskiller sig fra den binære kønsforståelse.
Personlige pronomener
De ord vi bruger, når vi omtaler hinanden. Fx han, hun, de, dem, hendes, hans, deres.
Det er personen selv, der bestemmer, hvordan de gerne vil omtales.
Transkønnet
At være transkønnet vil sige, at man ikke identificerer sig med det køn, man fik tildelt ved fødslen.
En transkønnet kan have en binær kønsidentitet, fx ved at have skiftet køn fra mand til kvinde. Men transkønnede kan også have en nonbinær kønsidentitet.
Questioning
En proces hvor man er i gang med at udforske sin kønsidentitet.
Det kan være fordi, man stadig er usikker på sit køn, eller man tager sin tidligere defineret kønsidentitet til revurdering. Det kan også være på grund af en bekymring over at have et mærkat på sig.
Hvor kan du søge hjælp som forælder?
For at kunne støtte og hjælpe dit barn bedst kan du også få brug for råd og støtte. Her er en liste over steder, som du kan rette henvendelse til:
- Støtte til Transkønnede Børn (FSTB). Rådgivningen varetages af forældre til transkønnede børn, som kan hjælpe med støtte og råd til, hvordan du som forældre eller pårørende hjælper dit barn. Se mere her: https://fstb.dk/
LGBT+-rådgivningen: https://lgbt.dk/raadgivning/
ForældreTelefonen hos Børns Vilkår: 3555 5557
Hvor kan dit barn få hjælp?
Dit barn kan have brug for fællesskaber, råd og vejledning. Her er en liste over steder, hvor dit barn kan søge råd, tale med nogen i samme situation eller læse mere:
- AURA, som er et mødested for unge LGBT+-personer under 18 år. De kan findes i ti forskellige danske byer. Tiltaget er etableret af LGBT+ Danmark, og du kan læse mere om AURA på deres hjemmeside.
- TRANSIT og TRANSIT Talk, som er for personer, der gør sig overvejelser om deres kønsidentitet. Læs mere på lgbt.dk
- Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn. Læs mere på foreningens hjemmeside.
- Sabaah, som er en forening for minoritetsetniske LGBT+-personer. Læs mere på sabaah.dk
- Salon 7, som er et caféarrangement for unge mellem 18 og 30 år. Læs mere på lgbt.dk.
For at kunne støtte og hjælpe dit barn bedst kan du også få brug for råd og støtte. Her er en liste over steder, som du kan rette henvendelse til:
- Støtte til Transkønnede Børn (FSTB). Rådgivningen varetages af forældre til transkønnede børn, som kan hjælpe med støtte og råd til, hvordan du som forældre eller pårørende hjælper dit barn. Se mere på foreningens hjemmeside.
- LGBT+-rådgivningen.
- ForældreTelefonen hos Børns Vilkår: 3555 5557