Afskaf forældelsesfristerne
Af direktør Rasmus Kjeldahl
Vi kender alle til sagerne fra Tønder, Brønderslev og Rebild, hvor børnene er blevet udsat for de værst tænkelige overgreb hjemme mens kommunen lod stå til og ikke greb ind på trods af adskillige advarselslamper. Børns Vilkår kæmper for, at intet barns skal svigtes. Da vi derfor blev bedt af parterne bag satspuljen om at støtte børn i at få genoprejsning gennem erstatningssager mod kommuner, tog vi opgaven på os med stor entusiasme.
Dog har det vist sig at være meget sværere at give børnene, der nu er voksne, den oprejsning, de fortjener. I projektets tre-årige levetid, har vi været i kontakt med 143 unge og voksne, heraf har 71 haft en relevant problematik. To har modtaget erstatning uden retssag (heraf er den ene fra den såkaldte ’Tønder-sag) og yderligere to sager, kendt som ’Slagelse-sagen’, skal for retten i slutningen af året. Derudover er 24 sager i gang med at blive belyst og yderligere 22 afventer at den unge vender tilbage til os med flere oplysninger eller akter; resten har måttet afvises af forskellige årsager.
Hvorfor er det ikke lykkedes at få flere sager for retten? Svaret er, at gode intentioner ikke gør det alene og at der bag hver enkelt sag gemmer sig et stort arbejde med at finde tilstrækkelig dokumentation og beviser og sætte dem i en juridisk kontekst. I den forbindelse har projektet vist os, at vejen til at få en sag om myndighedssvigt for retten er brolagt med faldgruber og forhindringer.
Først og fremmest er der spørgsmålet om forældelsesfrist. Sagen er den, at et barn skal have nået en vis alder, før han eller hun er i stand til at håndtere de svigt, som han eller hun har været udsat for. Selv som voksne vil mange have uendelig svært ved dette. Imidlertid er reglerne for forældelsesfrist sådan, at i sagerne om myndighedssvigt følger man som udgangspunkt den almindelige 3-årige forældelsesfrist.
Søren Pind foreslår nu, at både det 3-årige forældelseskrav og det absolutte forældelseskrav ikke længere løber fra det tidspunkt, hvor kommunen burde have grebet ind over for overgrebet, men fremover først løber fra, når ’barnet’ fylder 21 år.
Det er prisværdigt, at ministeren ønsker at lempe forældelsesfristerne, for vi skal sætte børnene før systemet her. Men i forhold til flere sager, vi er i gang med at forberede mod kommuner, er forslaget en halv løsning. Vi vurderer umiddelbart, at der stadig er en stor del af dem, som vil være forældede i forhold til de forældelsesregler, ministeren foreslår.
Det er værd at overveje, om der overhovedet skal være en forældelsesfrist, eller om der skulle være en frist på 10-15 år efter det 21. år som i straffesager, og om den absolutte forældelsesfrist kunne være 30 år, som den er for personskade.
Det er vigtigt at huske på, at børnene, der søger erstatning, har levet under forhold, der kan karakteriseres som tortur. Det bør ikke være sådan, at fordi det er lang tid siden, så kan en kommune sige, at den sag er forældet. For børnene er det jo ikke forældet. De overgreb, de har været udsat for, vil forfølge dem resten af livet.
Intet barn skal svigtes hverken af de nærmeste eller samfundet og derfor er det påkrævet at fjerne barriererne for at give børnene den genoprejsning, de har fortjent. Lad os en gang for alle fjerne den forhindring, der drejer sig om forældelsesfrister. Sammen stopper vi svigt.
Har du ret til erstatning fra kommunen?
Vi hjælper børn og unge med at få økonomisk erstatning, hvis kommunen har undladt at gribe ind efter overgreb eller omsorgssvigt. Læs mere om erstatning her og vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for vores hjælp.
Børn og unge skal hjælpes – støt her!