Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Uncategorized: 28-06-2017

Børns Vilkår: Behov for en børneinddragelsesreform

Mange børn med en sag i kommunen oplever ikke at blive hørt inden kommunen beslutter, hvad der skal ske med dem. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår, der viser, hvordan børn oplever den kommunale sagsbehandling.

”Børn føler sig som en sag i rækken og ikke som mennesker, der har betydning og indflydelse på deres eget liv: De bliver mødt af mistillid fra deres sagsbehandler og der lyttes mere til de voksne end til børnene. Et stort antal børn oplever mange sagsbehandlerskift, og en del oplever, at deres sagsbehandler er svær at få fat i. Det er et svigt over for børn, der er afhængige af den hjælp, myndighederne tilbyder,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Rapporten kommer i kølvandet på flere undersøgelser, der viser, at sagsbehandlingen på børneområdet ikke lever op til centrale lovkrav om inddragelse, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og handleplaner.

”Lovgivningen på området er fin, men den følges alt for ofte ikke. Vi mener derfor, der er behov for en praksisnær børneinddragelsesreform, der kan skubbe på for en god udvikling. Den skal bl.a. indebære, at alle sagsbehandlere på området certificeres i at tale med børn og at alle børn løbende giver deres feed back på, hvordan de har oplevet et forløb omkring fx en anbringelse. Børnenes feed-back skal bl.a. bruges til at skabe bedre forløb – det kan betale sig menneskeligt, men også økonomisk,” siger Rasmus Kjeldahl.

Rapporten ’Ret til inddragelse’ bygger på 16 interviews med børn, der har en sag i kommunen samt en analyse af flere hundrede sagsforløb, hvor Børns Vilkårs bisiddere har været involveret. Børns Vilkår har bisiddet mere end 2000 børn med en sag i kommunen.

Børns Vilkår foreslår en børneinddragelsesreform

Væsentligste elementer i Børns Vilkårs forslag til en børneinddragelsesreform: 

Certificering i børnesamtaler: 
Børns Vilkår anbefaler, at der indføres certificering til samtale med børn, som indeholder konkret og praksisnær træning og øvelse i at samtale med børn. På sigt skal det være målet, at alle sagsbehandlere, der afholder børnesamtaler, har gennemgået træning og er certificerede til det. Samtidig skal vi opkvalificere socialrådgivergrunduddannelsen, så alle kommende socialrådgivere får mulighed for at opnå certificeringen som en del af deres uddannelse.

Relevant antal børnesamtaler: 
Børneinddragelse har et potentiale til ikke kun at få adgang til barnets viden om eget liv, men også at understøtte barnet som aktør i eget liv. Derfor skal vejledningen til Serviceloven være mere ambitiøs og blandt andet sikre, at barnet altid får tilbudt det antal børnesamtaler, som barnet behøver for at være tryg og åbne op. Det vil samtidig sikre, at sagen i tilstrækkelig grad bliver belyst fra barnets perspektiv, og at barnet bliver understøttet. Børneinddragelse skal således ikke ses som en enkeltstående samtale, hvor man ”tømmer” barnet for information – men som et inddragende forløb.

Indførelse af børnefeedbacksystemer: 
Der skal arbejdes for at sikre mere systematisk feedback fra børn, som har en social sag. Børn med en børnesag skal altid spørges om, hvordan de har oplevet forløbet. Denne feedback skal bruges til at gøre barnets møde med systemet mere børnevenligt og som politisk og ledelsesmæssigt styringsværktøj.

Måling på kvalitet, effekt og økonomi: 
Politikerne i kommunalbestyrelsen skal måle lederne på de kvalitative resultater på kort og lang sigt i forhold til kvaliteten af børnesamtalen (kortsigtet mål) samt resultater på lang sigt (for eksempel flere udsatte børn gennemfører en

ungdomsuddannelse). Her vil mere langsigtede effektanalyser og konsekvensberegninger kunne understøtte investeringer i at skabe gode børnesagsforløb, og det vil blive muligt at få et bedre overblik over sammenhængen mellem kvalitet og økonomi.

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik