Forbyd mobning
Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
”Jeg går i 6. Klasse og bliver mobbet. Det de går rundt og mobber mig med er at de synes jeg er tyk og de går og kalder mig ’bitch’, ’luder’, ’fede’… det har varet ved i godt 2 år nu, og jeg har prøvet at få hjælp, men det hjælper ikke. Jeg sidder tit alene oppe i skolen det sker, at jeg går ud på toilettet og græder, det gør jeg også om aftenen lige inden jeg går i seng. Render tit rundt med selvmordstanker, men kan ikke få mig selv til at gøre det … Håber virkelig, I kan hjælpe mig ved virkelig ikke, hvad der mere er at gøre …”
Sådan skriver en pige til BørneTelefonen hos Børns Vilkår og hun er ikke den eneste. Sidste år havde vi 1744 samtaler om mobning og ud fra samtalerne kan vi se, at alt for mange børn oplever, at lærere og forældre ikke kan eller vil hjælpe dem, selvom de er vidende om mobningens karakter og omfang. Det svigt kan vi som samfund ganske enkelt ikke leve med. På kort sigt er mobning forbundet med ensomhed, selvskade og selvmordstanker. På længere sigt går mobning ud over barnets læring og kan påvirke mobbeofret negativt langt ind i voksenlivet.
Som det er nu, er det er skolelederens ansvar, at mobning bekæmpes. Men hvis man er så uheldig at gå på en af de skoler, hvor lærere og ledelse lader stå til, har man som elev ingen steder at gå hen. Det står i kontrast til den beskyttelse, forældre har på arbejdspladsen, hvor der er en tillidsmand, en fagforening og et arbejdsmiljøtilsyn, som kan gribe ind, hvis ledelsen ikke sætter ind mod mobning eller dårligt arbejdsmiljø. Børn, derimod, er prisgivet og ser ofte ingen anden mulighed end at skifte skole, når det bliver for ubærligt.
Derfor foreslår vi, at det skrives ind i Folkeskoleloven, at børn har ret til en skolegang uden mobning. Et egentligt forbud mod mobning vil sende et stærkt signal om, at vi prioriterer et trygt undervisningsmiljø med plads til alle, og samtidigt vil det give børn mulighed for at klage over skolen, hvis de mobbes og skolen ikke gør noget for at stoppe det.
Men at klage kan for mange være endnu sværere end at tage det første skridt til at kontakte skolelederen. Derfor foreslår vi i samme ombæring, at der kommer et egentligt tilsyn med børns trivsel. Tilsynet skal ligge i forlængelse af de årlige trivselsmålinger, som er indført med folkeskolereformen, og skal kunne komme med påbud, hvis skolen ikke følger op på dårlig trivsel.
Ved at styrke børnenes rettigheder og tage hånd om forebyggelsen, kan vi i højere grad end i dag hjælpe de mange børn, der går i skole med en knude i maven.
Børn og unge skal hjælpes – støt her!